Godt, at der blev hentet forstærkning i boghandlen i går. Paddington er til vores gode private børnebibliotek, hvor vi også har Astrid Lindgren, Plys, naturligvis og Ole Lund Kierkegaard, med flere. Sammen med 'brugsanvisningen til livet' er det læsemæssige behov dækket, med godt 700 siders bogstaver efter hinanden.
Den ene af de to - gæt selv - er til næste læseklub. Jeg har på fornemmelsen at jeg enten elsker eller slet ikke bliver fanget af Perec. At Peter Adolphsen har skrevet efterskrift og anbefaler den kraftigt tyder godt efter min mening, og en formildende omstændighed er, at de 99 kapitler er små afsluttede beretninger (angiveligt).
Paddington blev læst højt i uddrag under morgenmaden. Meget hyggeligt, når ikke oplæseren (mig) lo så meget, at enhver læsning var umulig. Der er noget helt fantastisk over velskrevne børnebøger.
Vejret er naturligvis også blevet udnyttet til lidt strik, og almindelig oprydning i strikkekurven. Starling skrider støt og roligt fremad. Den er ikke så blå som her, billedet nedenunder er mere naturtro.
Jeg bruger str M :-), da garnet er tyndere end originalgarnet.
Tynd silke og Spinni - det bliver en skøn forårsbluse, og jeg glæder mig. Så meget, at jeg endnu ikke har startet et nyt projekt. Standhaftigheden selv.
Lækker strik du er i gang med. Farven er sød og det er en hyggelig model at strikke.
SvarSletTak. Det tager lidt tid, specielt synes jeg at det tager tid og opmærksomhed at strikke med to tråde hvor den ene (silken) er noget glattere end den anden. De følges ikke altid pænt ad.
SletDen ser rigtig lækker ud!
SvarSletDet lyder enormt hyggeligt med højtlæsning af Paddington.
Ååååhhh Paddington, han er så sød, må hellere finde vores udgave frem og læse den (højt).
SvarSletDu har da fået turbostrikket på starling, så du bliver færdig læææænge før mig.