onsdag, september 07, 2011

Togture

Dagligdag, og fornøjelsen af den daglige togtur.
Mandag var forfærdelig, på grund af afsporing var vi godt 1½ time forsinket hjem. Heldigvis har DSB lavet en online formular til rejsegaranti, så det er nemt og hurtigt (og hurtigere sagsbehandling, formoder jeg) at søge om erstatning.
For rutinerede rejsende, er det et (ufrivilligt) studie i kaos-kommunikation, at se, hvordan togændringer håndteres, i situation som mandag. Kombinationen af ændret afgangstidspunkt og spor, samt et system, der kaster rundt med tognumrene fik i dette tilfælde en mand på perronen med en megafon. Enkelt og relativt effektivt. Folkevandringen gennem toget stiller krav, både til danskernes almindelige kommen overens, og til personalet, som må håndtere store og små problemer. For eksempel, at toget er lige langt nok til perronen på de mindre stationer.

Tirsdag var stille, bort set fra, at toget på et tidspunkt kørte så hurtigt, at min the væltede. Det er aldrig sket før, altså uprovokeret. Jeg har selv præsteret, og se utallige, der med et hurtigt sving med trøje/arm/computer/avis har sendt en varm drik på flyvetur. Der er ikke låg på kopperne, men gæt, hvorfor der altid er skruet låg på min vand, når jeg rejser med tog.
Heldigvis skete gårsdagens styrt i en gunstig retning, så eneste tilskadekommne var et Ud og Se.

Der strikkes koncentreret, med forstyrrelser :-) på ponchoen. Foreløbig ser det ud til at det ønskede sluttidspunkt holder. Kærestens sokker skrider også fremad. Den ene fod er klar til åbning til ankelen og den anden fod er næsten halvt færdig. Broderiet ligger stille pt. selv om jeg blev alvorligt fristet af at læse om Broderi Modernes små efterårskurser, i deres seneste nyhedsbrev.

2 kommentarer:

  1. Ud og se med DSB :-(

    Uha de kurser hos Broderi Moderne har jeg også luret på... hvornår går sidste tog fra Århus H mod Kbh?

    SvarSlet
  2. Servicemeddelelse - Tog hver time, minuttal 01, både kl. 22.01 og 23.01. Minusset er, at det tager to timer til Odense. Hmm :-)

    SvarSlet