Læsning

Seneste pensum i læseklubben var den meget omtalte Frihed, af Jonathan Franzen. Et af de ret omfangsrige værker i læseklubbens historie.
Vi er samlet set positive. Det ville næsten være mærkeligt andet, med den modtagelse bogen har fået hos anmeldere og offentlige læsere. Dog, med det forbehold, at der var kommentarer om 'langtrukkent' og 'selvoptaget jammer', det sidste fremført om en af personernes selvopfattelse.
Vi var enige om, at bogen er flot komponeret, og jeg nyder, i læsningen og i eftertanken, det kammerspil, Franzen har komponeret. Han har skrevet en bog, som for mig virker som en troværdig skildring af middelklasse-amerika, samtidig med at hans figurer har klare og veldefinerede roller, hvor nogen af det virkelige livs modifikationer er skåret væk. Derfor står deres roller (ex. frustreret moder) klart. Der faldt en bemærkning om, at '... efter denne bog bør ingen påstå, at de går hjemme for børnenes skyld'. Fin bog.

Parallelt med, på anbefaling af en af med-læserne, har jeg kastet mig over 6-binds værket Min kamp. Ikke at forveksle med Hitlers udgave, som jeg aldrig vil have indenfor døren. Min kamp (med tryk på min), bind 1 er foreløbig under bæltet, bind 2 ligger klar i reolen. Knausgård skriver godt om sin samtid og sin familie samt ikke mindst sig selv. Læsningen kommer ikke til at koste mig min nattesøvn (måske er jeg blevet for gammel til det?), men jeg skal have næste bind med, og måske næste og næste.... Her er der ikke skåret ret meget noget væk, personerne får lov at stå med deres gode og dårlige sider, inklusive hovedpersonen. Som jævnaldrende, er det morsomt at få genopfrisket 70'erne og 80'erne, set fra forfatterspirens synsvinkel. Jeg er godt underholdt, og bliver endda lidt klogere.