Så er barnebarnet blevet hentet og de nygifte vendt hjem efter solskin i Paris. April i Paris viste sig fra den smukkeste side. De har taget lidt sol med hjem til os, og vi nyder endnu en feriedag.
Jeg har udnyttet et par alene-timer til at vende alt garn frem i lyset, i det nye kreative rum. Bordet er ca. 1 x 2½ m, og det kan akkurat være der alt sammen. Det fylder to hylder i skabet, og der er endnu ledige hylder. Samlet er der ca. 13 kg.
Der er selvfølgelig en del strømpegarn, og mange forskellige farver, tæt på ses det tydeligt at jeg har strikket et par Fasset-trøjer. Mængden af halve og kvarte nøgler i forskellige farver er voldsom, 5 lyserøde, 4 grå, 6 blå osv., bare i Karisma-kvaliteter. Må hellere beholde alle farverne til jeg har været til foredrag med guruen, i November ;-) Jeg glæder mig meget!Noget af garnet er bestemt til den lille grå kjole, som skrider langsomt fremad. Faktisk måtte den genstartes, da jeg havde misforstået mønsteret, så trævle op og forfra. Jeg er tæt på status quo nu, og nu ser den sådan ud.
Blandingen af bomuld og uld er blød, men lidt hård at strikke i, så jeg overvejer at starte et projekt mere i den gode Geilske uld. Der ligger materiale til en Bagtanke blandt de 13 kg og jeg holder meget af at strikke i shetlandsulden. Det projekt kribler lidt, til supplement til de to igangværende sjalsprojekter. På den anden side har jeg heller ingen strømpeprojekter i gang. Her planlægger jeg et par Skew, strikket diagonalt. Det ser rigtig sjovt ud, og jeg har noget fint mangefarvet strømpegarn, som vil passe til.
Et meget indbydende billede. Har du excel ark med alle detaljerne?
SvarSletKommer Fassett til DK i november?