Det er en letlæst bog i bedste britiske tradition, lidt utraditionelt opbygget som en brevveksling. Brevvekslingen bliver lidt ensidig på det tidspunkt, hvor de fleste af hovedpersonerne befinder sig samme sted, men så er der altid den fjerne forlægger samt veninden at henvende sig til.
Der er andre end jeg, der har læst bogen, så Google Maps har et kort, der henviser til lokaliteterne (obs - jeg har ikke efterprøvet det).
Bogklubben var glade for til en afveksling at have fundet en letlæst, opløftende bog, måske i den lettere genre. Ord som 'charmerende' kom på banen. Der er to forfattere på bogen, da den første forfatter fik helbredsproblemer undervejs, og der var overvejelser om nogle af de mange sidehistorier skyldtes den anden forfatters behov for at 'finde tonen', inden bogen kunne blive afsluttet. Slutningen kommer lidt pludseligt, efter en kort variant af en anden hæderkronet britisk litteraturgenre - landsbydetektiven.
Min amerikanske faster havde via min fætter & Facebook hørt om læseklubben og var nysgerrig efter at udveksle læseemner. Denne bog tør jeg godt anbefale hendes klub af 'retired ladies'. Jeg måtte forsvare Per Petterson overfor hende, hun havde hørt at han var nærmest deprimerende, hvilket min læseklub slet ikke er enig i. Måske oversættelsen til engelsk og transformationen til Sydstaterne er for vidtrækkende for en række læsere.
Læseklubben vender snuden nordpå til næste gang, hvor historien foregår i Grønland. Mere om det i midten af april.
Strikkeolympiaden - søndag gik det op for mig at det nu var tid at komme ud af startblokkene, og at vinterolympiaden var startet. Mit værk er Hanne Thorsens biler, som længe har holdt i garage, så nu må det være tid at få dem (gen)startet.
Spændende, om de når at blive færdige inden afskedsceremonien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar