søndag, februar 28, 2010
Sidste olympiske maske
ETA: Strikket med en række justeringer af mønsteret, så nu vil jeg fotografere i aften til faktaboks og hæfte ender samt sy kanter i god ro og orden.
Der er dømt strikkepause i et par dage pga tendenser til overbelastning samt et ømt håndled efter at trimle op ad trappen efter toget (og jeg nåede det ikke).
Det giver tid til at læse den igangværende krimi færdig (Kvinden i hvidt, Wilkie Collins), som jeg lagde fredag midt i et dramatisk højdepunkt. Der har ikke været tid til hyggelæsning i weekenden, hvor pindene har glødet. Der har heldigvis været tid til gåtur, aftensmad (boller i karry 100% hjemmelavet fra grunden, godt med krydderier - umm) og lidt tøjvask. Jeg skylder lidt på støvsugningskontoen...
søndag, februar 21, 2010
Olympisk strik med mellemtid
For at føje yderligere til den olympiske stress, så er jeg nervøs for om der er nok af bundfarven. Jeg har næsten brugt halvdelen, og er ikke helt sikker på at jeg er halvt færdig. Muligvis er tricket at der snart skal lukkes af til ærmegab, så der er 40 masker mindre pr omgang når jeg når derop.
I skrivende stund har jeg strikket 4½ række biler på kroppen og lægger an til ærme to som togstrik. Kanten forneden kan let strikkes on the road, det kommer til at knibe mere med flerfarvestrikken. Måske hæftning af ender, hvor der er rigeligt at gå i gang med.
fredag, februar 19, 2010
Livemusik frem for alt
Hot'nSpicy fik lavet om på det, med en fremragende livekoncert. Videoklippet her er en svag afglans (og nogle år gammelt, tror jeg) af den energiske liveoptræden.
Desværre har de ikke lagt et af de nyere numre ud, der opføres af tre mand på én kontrabas, suppleret med en neglebørste. Gennemmusikalsk og en dejlig oplevelse torsdag aften.
torsdag, februar 18, 2010
Nattens ?? lyde

mandag, februar 15, 2010
Læseklub februar og starten af strikkeolympiaden
torsdag, februar 11, 2010
Den daglige logistik
Mandag præsterede jeg at blive vækket, for at konstatere at jeg havde fået sat uret til at vække 10 min for sent. Om morgen køres der meget skarpt med tiden, når der hverken er børn eller firbenede, der skal passes, så er der ikke lagt meget ekstra tid til. Med mindre jeg ville springe morgenbadet over, så var det umuligt at nå det planlagte tog. Da dagens program var optræden i et større mødeforum var intet bad en dårlig ide, så lige pludselig havde jeg god tid til at nå det efterfølgende tog. Ærgeligt at jeg kom for sent op, men ingen katastrofe, jeg nåede det hele alligevel.
Dagen efter havde jeg slet ikke slået vækkeuret til, og benægtede kraftigt at jeg skulle op, da Kærestens vækkeur ringede. Jeg måtte lade mig overbevise, og nåede så heldigvis det planlagte tog.
Nu er urene synkroniserede, jeg er kommet op til tiden og toget kører nogenlunde til tiden. Ha' en god dag, alle.
søndag, februar 07, 2010
..og julen varer lige til påske
Der var noget med et par røde sokker som skulle ha' været klar ved juletid. De blev så liiige prioriteret ned til fordel for svovlstikkerne, og sat grundigt på hold. Til gengæld har de været tog-projektet i januar, så med ca. 500 km om dagen (Vejle-Kbh retur), må det siges at være nogle berejste sokker.
Det meste af vejen arbejdes der på det officielle arbejde, strikkeriet sker som regel kun i S-toget, 2 x 15 min hver dag. Af og til med medpassagerenes kommentarer, som overvejende er søde / interesserede. Nu er de her, og der er kommet et andet taskeprojekt - i påskegult.
Opskrift: Sunshine fra Cookie A, Sock Innovation Justeret til garntykkelsen, så der er 8 rapporter i stedet for 10 i skaftet, tilsvarende reduktion med ca. 20% på alle andre mål/maskeantal i bredden.
Garn: Helt almindeligt rødt strømpegarn fra Coop. Forbrug til str. 38: 94 g (282 m til måleren)
Pind: Grafton træpinde, 2,75 mm - super til dette projekt pga. spidsen, som gør det let at strikke mønsteret.
Hot: jep, I like. Fedt med et par røde sokker og pasform / længde er ramt i øjet.
lørdag, februar 06, 2010
Uropatruljen?
onsdag, februar 03, 2010
Well - en strikkebog eller to og deres forfattere

Det var med stor begejstring at jeg fandt denne bog på biblioteket. Der er knald på farverne (like) og stor kreativitet i anvendelse af traditionelle islandske mønstre. Vældig inspirerende og jeg har en plan om at få snuset garn op til en af modellerne. Må lige høre den lokale biks...
Også her har forfatteren en tilstedeværelse på nettet - hvem har ikke det efterhånden. Måske lige bortset fra den lokale garnbiks :-)
ETA: Kendere vil kunne se at jeg har lånt billederne fra Amazon - uden kiggefunktionen