Sidste olympiske maske

Pyh - sidste olympiske maske er strikket. Der mangler at blive syet og klippet op til ærmer, samt hæftet 70 ender, så ingen medalje (æv).

ETA: Strikket med en række justeringer af mønsteret, så nu vil jeg fotografere i aften til faktaboks og hæfte ender samt sy kanter i god ro og orden.
Der er dømt strikkepause i et par dage pga tendenser til overbelastning samt et ømt håndled efter at trimle op ad trappen efter toget (og jeg nåede det ikke).
Det giver tid til at læse den igangværende krimi færdig (Kvinden i hvidt, Wilkie Collins), som jeg lagde fredag midt i et dramatisk højdepunkt. Der har ikke været tid til hyggelæsning i weekenden, hvor pindene har glødet. Der har heldigvis været tid til gåtur, aftensmad (boller i karry 100% hjemmelavet fra grunden, godt med krydderier - umm) og lidt tøjvask. Jeg skylder lidt på støvsugningskontoen...

Olympisk strik med mellemtid

Der strikkes på livet løs på bilerne, og første ærme er færdigt. Mellemtiden her halvejs i olympiaden er ikke imponerende. Det er endnu ikke fysisk umuligt at nå at blive færdig, hvis der strikkes i alle ledige stunder. Der er også kommet gang i for- og bagstykke, som skal deles på et tidspunkt pga. ærmerne. Så skal jeg strikke flerfarvestrik på vrangen, ikke min yndlingsdisciplin.

For at føje yderligere til den olympiske stress, så er jeg nervøs for om der er nok af bundfarven. Jeg har næsten brugt halvdelen, og er ikke helt sikker på at jeg er halvt færdig. Muligvis er tricket at der snart skal lukkes af til ærmegab, så der er 40 masker mindre pr omgang når jeg når derop.

I skrivende stund har jeg strikket 4½ række biler på kroppen og lægger an til ærme to som togstrik. Kanten forneden kan let strikkes on the road, det kommer til at knibe mere med flerfarvestrikken. Måske hæftning af ender, hvor der er rigeligt at gå i gang med.

Det bliver spændende at følge den lange opløbsspurt, hvor jeg har været nødt til at tage hjælpemidler i brug. Det er vist ikke doping at sætte plaster på sin strikkefinger, for at undgå at stikke pinden i den revne, der stadig ikke er helet. Den heler med garanti ikke, hvis jeg jævnligt rammer rent ind med en pind og det gør bare ooondt.

Livemusik frem for alt

Af og til er det lidt sejt på den gamle måde at skulle til koncert, når ugen har været hård og fredagen truer. Når toget så er forsinket, så jeg ikke når at komme hjem inden, men må gå fra tog til en hurtig aftensmad og så til koncert, så tænker jeg ...bare jeg dog var hjemme...

Hot'nSpicy fik lavet om på det, med en fremragende livekoncert. Videoklippet her er en svag afglans (og nogle år gammelt, tror jeg) af den energiske liveoptræden.
Desværre har de ikke lagt et af de nyere numre ud, der opføres af tre mand på én kontrabas, suppleret med en neglebørste. Gennemmusikalsk og en dejlig oplevelse torsdag aften.

Nattens ?? lyde

Nogle af os snorker bare (siger troværdig kilde). Vores hunde har ofte gøet / pebet i søvne, af og til kombineret det med logren eller trækken i poterne.

Den indre natlige aktivitet fører også til at nogen taler, som ham her (måske) gør det. Britisk morsomt, og ganske uskadeligt. En helt anden kategori end Shakespeares søvngængerscene, hvor Lady Machbeth går og taler i søvne.

Læseklub februar og starten af strikkeolympiaden

Meget passende for kartoffelavlerens datter har læseklubben denne gang læst 'Guernsey litterære kartoffeltærteklub'. Kartofler spiller dog en noget mindre rolle end litteraturen i denne bog. Efter at have læst bogen har jeg fået stor lyst til at besøge Guernsey, men har ikke fået en brugbar opskrift på kartoffeltærte ud af denne bog.

Det er en letlæst bog i bedste britiske tradition, lidt utraditionelt opbygget som en brevveksling. Brevvekslingen bliver lidt ensidig på det tidspunkt, hvor de fleste af hovedpersonerne befinder sig samme sted, men så er der altid den fjerne forlægger samt veninden at henvende sig til.

Der er andre end jeg, der har læst bogen, så Google Maps har et kort, der henviser til lokaliteterne (obs - jeg har ikke efterprøvet det).

Bogklubben var glade for til en afveksling at have fundet en letlæst, opløftende bog, måske i den lettere genre. Ord som 'charmerende' kom på banen. Der er to forfattere på bogen, da den første forfatter fik helbredsproblemer undervejs, og der var overvejelser om nogle af de mange sidehistorier skyldtes den anden forfatters behov for at 'finde tonen', inden bogen kunne blive afsluttet. Slutningen kommer lidt pludseligt, efter en kort variant af en anden hæderkronet britisk litteraturgenre - landsbydetektiven.

Min amerikanske faster havde via min fætter & Facebook hørt om læseklubben og var nysgerrig efter at udveksle læseemner. Denne bog tør jeg godt anbefale hendes klub af 'retired ladies'. Jeg måtte forsvare Per Petterson overfor hende, hun havde hørt at han var nærmest deprimerende, hvilket min læseklub slet ikke er enig i. Måske oversættelsen til engelsk og transformationen til Sydstaterne er for vidtrækkende for en række læsere.

Læseklubben vender snuden nordpå til næste gang, hvor historien foregår i Grønland. Mere om det i midten af april.

Strikkeolympiaden - søndag gik det op for mig at det nu var tid at komme ud af startblokkene, og at vinterolympiaden var startet. Mit værk er Hanne Thorsens biler, som længe har holdt i garage, så nu må det være tid at få dem (gen)startet.

Spændende, om de når at blive færdige inden afskedsceremonien.

Den daglige logistik

Sidste uge var andre magter end jeg på spil, så jeg går nu rundt med to rejsegarantier, som skal afleveres, for at få lidt kompensation for noget forlængede togrejser. Denne uge har toget kørt som planlagt, til gengæld var mit vækkeur ude af kontrol mandag og tirsdag.
Mandag præsterede jeg at blive vækket, for at konstatere at jeg havde fået sat uret til at vække 10 min for sent. Om morgen køres der meget skarpt med tiden, når der hverken er børn eller firbenede, der skal passes, så er der ikke lagt meget ekstra tid til. Med mindre jeg ville springe morgenbadet over, så var det umuligt at nå det planlagte tog. Da dagens program var optræden i et større mødeforum var intet bad en dårlig ide, så lige pludselig havde jeg god tid til at nå det efterfølgende tog. Ærgeligt at jeg kom for sent op, men ingen katastrofe, jeg nåede det hele alligevel.
Dagen efter havde jeg slet ikke slået vækkeuret til, og benægtede kraftigt at jeg skulle op, da Kærestens vækkeur ringede. Jeg måtte lade mig overbevise, og nåede så heldigvis det planlagte tog.
Nu er urene synkroniserede, jeg er kommet op til tiden og toget kører nogenlunde til tiden. Ha' en god dag, alle.

..og julen varer lige til påske

Selv her på matriklen holder det ikke, hverken med mad eller strikketøj. Vi har lidt marcipan tilbage, efter at vi har spist os gennem de rigelige juleindkøb i januar. Selv juleteen er drukket nu.
Der var noget med et par røde sokker som skulle ha' været klar ved juletid. De blev så liiige prioriteret ned til fordel for svovlstikkerne, og sat grundigt på hold. Til gengæld har de været tog-projektet i januar, så med ca. 500 km om dagen (Vejle-Kbh retur), må det siges at være nogle berejste sokker.
Det meste af vejen arbejdes der på det officielle arbejde, strikkeriet sker som regel kun i S-toget, 2 x 15 min hver dag. Af og til med medpassagerenes kommentarer, som overvejende er søde / interesserede. Nu er de her, og der er kommet et andet taskeprojekt - i påskegult.
Første projekt fra Sock Innovation-bogen. Vældig fine i mønsteret og pasformen er fin. Eneste re-do til overvejelse er tåen, hvor sammensyningen ikke er helt i øjet. Det må der arbejdes lidt med. Efter en vask og en gåtur (auto-blokning) er problemet dog til at overse.

Opskrift: Sunshine fra Cookie A, Sock Innovation Justeret til garntykkelsen, så der er 8 rapporter i stedet for 10 i skaftet, tilsvarende reduktion med ca. 20% på alle andre mål/maskeantal i bredden.
Garn: Helt almindeligt rødt strømpegarn fra Coop. Forbrug til str. 38: 94 g (282 m til måleren)
Pind: Grafton træpinde, 2,75 mm - super til dette projekt pga. spidsen, som gør det let at strikke mønsteret.
Hot: jep, I like. Fedt med et par røde sokker og pasform / længde er ramt i øjet.

Uropatruljen?

Måtte bare tage det billede - ved Vejle banegård
Nogen har udvist stor omhu i redigeringen af skiltet

Well - en strikkebog eller to og deres forfattere

Ved nærmere inspektion er der ret mange sjove strikkebøger på biblioteket - for eksempel denne, som mest af alt er sjov. Der er meget fantasi, og mulighed for ideer til pynt- jeg tror jeg nøjes med en mere enkel udgave, hvis jeg engang strikker en thehætte. Sjov er den, og forfatterens blog (fra Australien, vær klar til sommerbilleder) er skøn.
Det var med stor begejstring at jeg fandt denne bog på biblioteket. Der er knald på farverne (like) og stor kreativitet i anvendelse af traditionelle islandske mønstre. Vældig inspirerende og jeg har en plan om at få snuset garn op til en af modellerne. Må lige høre den lokale biks...

Også her har forfatteren en tilstedeværelse på nettet - hvem har ikke det efterhånden. Måske lige bortset fra den lokale garnbiks :-)

ETA: Kendere vil kunne se at jeg har lånt billederne fra Amazon - uden kiggefunktionen