vinterbilleder

I går var det skønt vejr, og de lokale snotøgler var ude at gå for at få frisk luft i næsen. Denne uge har været på nedsat kraft, så der er ikke sket meget andet end arbejde, spise og sove. All time late denne uge var at gå i seng 22.30 lørdag - det er ikke særligt sent efter normale omstændigheder.

Engen er noget oversvømmet og fjorden er frosset til et godt stykke ud. Jeg manglede bare skøjteløberne, som i de gamle hollandske billeder.
Henne ved naboen ligger der sne i fine driver, smukt belyst af eftermiddagssolen.

I dag startede knapt så flot - der var bliklys over fjordkigget -nu er det der, nu er det der ikke. Frisk sne var der dog kommet for at pynte op, og senere på dagen dukkede solen op igen. Det mærkes heldigvis at der over en times mere dagslys end ved juletid.

Rokkerier

Efter svovlstikketrøjen er det blevet tid til at spinde, om søndagen. Rokken skal gøres klar og det skal være ordentligt lys, så det kan bedst betale sig, hvis der kan afsættes mindst en time til projektet. I modsætningen til håndtenen, der er altid er køreklar.

Det har kostet noget øvelse med hånd-fod koordineringen, så jeg lagde for med noget hvidt merino, inden jeg kaster mig over de smarte fibre fra fiberakademiet. Nu kører det nogenlunde med spindingen, første mellemresultat er to små nøgler. Garnet er tilpas tyndt efter min smag, det ligger på ca. 35 wpi (wrap pr inch = tråden kan ligge 35 gange på én tomme).

Der er ca. 2 x 13 g - det rene ingen ting, tilstrækkeligt til en prøve. Næste udfordring, og det var i sandhed en udfordring er at tvinde de to tråde sammen til én. Det gik, efter nogen banden over for lidt og for meget sno. Det kan næsten ses nedenfor, snoningerne er ikke ligeligt fordelt og det færdige garn er heller ikke helt ensartet. Garn er det, og efter et varmt bad og lidt bank på indersiden af brusekabinen hænger det lige ned. Der er 24 g og jeg gætter på 70 m. Lige nu nyder jeg sejren - at have spundet på rokken, og skal have taget mig sammen til at spinde noget mere, så der kan blive til et projekt.

Det skrider fremad...

Den terrængående Corsa er vendt hjem efter knap 14 dage på værksted. Jeg lå på sofaen, da skaden skete, så jeg betragter mig som helt uskyldig i sagen.

En ny bagskærm rigere samt nyvasket og støvsuget (lækkert) er den hjemme, og jeg har afleveret den Suzuki Alto, der var lånebil i mellemtiden. Indrømmet, Suzukien er kvikkere i optrækket og har radio, til gengæld har Corsaen varme i sædet og vinterdæk. Begge dele har sin charme i vintervejret, så det er dejligt at have fået sin egen bil igen.

På grund af vintervejret og truslen om nedbør i løbet af natten var det også med stor fornøjelse, at jeg kunne parkere i carporten for første gang i 6 måneder i går, efter at Kæresten havde ryddet op efter håndværkerne. Der er også ved at være ryddet op inde, hvor der dog stadig mangler et par detaljer inden værket er helt færdigt.

Nu mangler vi 'lige' at få afdisponeret den gamle seng, der står til udsmidning i carporten, så begge biler kan være der, og at få indkøbt en ny, så overnattende gæster ikke skal nøjes med liggeunderlag. Der skal også lidt lamper til og lignende, for at få lidt liv og personlighed ind i de pt. meget hvide og minimalistiske rum. Lidt strikketøj og lignende vil afgjort gøre det mere hjemligt.

Kan man leve uden en vaskemaskine?

Well, Lola Baidel mener nej. I længere tid vil jeg også være ked af det, og derfor er det med stor glæde at jeg har taget husets vaskemaskine i brug igen denne weekend. Det sker efter en uges pause i vaskeriet pga. optimistisk tidsplanlægning i ombygningen. Nu er der både vand og strøm i bryggerset, så maskinen er blevet installeret og er allerede testet grundigt. Nok var vi på besøg hos mine forældre sidste weekend, medbringende en kurv fuld af vasketøj, men selv uden børn producerer husstanden en kurvfuld om ugen. Så det er superlækkert at vores egen maskine er tilbage og nu installeret på den endelige plads.
Næste skridt (måske senere i dag) er at sætte fryseren tilbage i drift. Det bliver afslutningen på et halvt år uden fryser (næsten), idet vi fik en kasse kød fra den lokale skytte lige før jul, hvor vi var nødt til at sætte reservefryseren i kælderen i aktion. Ellers har det været et halvt år uden storindkøb og med løbende restespisning, fordi de ikke kunne parkeres i fryseren. Det kræver lidt mere puslespil at få madplanen til at gå op, uden at have fryseren som buffer, når det ikke altid passer at handle midt i ugen og vi kommer sent hjem. Der er grænser for hvor mange dage i træk, at det er charmerende at få pasta med pesto.

Piger er gode til matematik!

En interessant artikel om hvor godt piger klarer sig i matematikkens verden. Jeg er ikke helt vild med overskriften, artiklen er god læsning og kan anbefales.

Forståeligt, men ...

Grr, der er igen en mus, der løber rundt i væggen. Forståeligt i kulden, men ikke heldigt. Faktisk en fejl. Der er dømt musefælde og spegepølse, det plejer at kunne lokke dem i fælden.
Vi tales ved, mus!

God modtagelse

Tak for roserne til svovlstikkerne, den er nu afleveret og passede smukt. God pasform, lækkert garn, og sød model - et hit.

Der har været lidt mindre strik denne uge end normalt. Dels har jeg været fordybet i en projektafslutning, dels har jeg med stor fornøjelse læst 'Kafka på stranden' og jeg kan fuldt tilslutte mig den rosende omtale. Skøn bog, og jeg vil med stor fornøjelse læse videre i Murakamis forfatterskab. Dog er jeg gået i gang med 2. strømpe af Sunshine og en skræddersyet sok efter Cat Bordhis anvisning til kæresten.

Den store pige med svovlstikkerne

Så blev det, der skulle ha' været 2009s sidste værk færdigt, og mon ikke min søster når at bruge den inden det bliver for varmt.Den lille pige med svovlstikkerne havde måske klaret julenatten, hvis hun havde haft den søde trøje som Annette Danielsen har designet. Jeg har ladet mig inspirere, efter at have strikket i str. 4 år. Det er blevet til en trøje i str. S, og jeg er ganske godt tilfreds med værket og spændt på at se hvad modtageren siger. Heldigvis kan jeg akkurat passe den selv, hvis hun vil have væsentlige ændringer, for det lader sig ikke gøre pænt efter at der er syet lynlås i, er jeg bange for. Som det ses har jeg beholdt detaljen med huller på ærmerne, mens jeg i forhold til niecens model har udeladt huller op langs ryggen. Der er selvfølgelig 2 rækker huller nederst, efter min mening er det dem, samt den fine rullekant på kraven, der er modellens særpræg. Det har været et godt snakke- og transport strikketøj, det er stort set kun retstrik.

Fakta og detaljer til at lade sig inspirere af.
Garn: Tvinni Tweed (250g) og Isager Alpaca 1 (160g) - svarende til ca 1280 m garn i samme strikkefasthed som de to garner lagt sammen. Jeg har 23 m og 49 p = 10 x 10 cm i retstrik på p 3,25
Superlækre garner lagt sammen, med tweedens struktur og 'hold' i strikketøjet og alpacaens blødhed. Samme mix som en gammel vest (Heather), der holder sig pænt, uden fnug og i facon.
Pinde: 3,25 til det meste, 2,75 til rullekanten i halsen. (KnitPro og Addi hhv.) Der strikkes frem og tilbage. Jeg har selvfølgelig strikket på rundpinde, det er IMHO langt lettest at sidde med. Bullen måler sine 92 cm over tværs, så en almindelig lige pind ville få problemer, tror jeg.
Øvrigt: En delbar lynlås på 45 cm.
Mønster: Udgangspunktet er Annette Danielsens barnetrøje, regnet op til str 36/S. Kommentarerne nedenfor giver mest mening med den oprindelige opskrift ved siden af.
Bullen måler 46 cm i overvidde, bul til raglanstart måler 37 cm. Ærmet skulle være overraskende langt, jeg vil til str. S anbefale 44-45 cm, afhængigt af smag og egen armlængde. Til ærmet startede jeg med 65 m og tog ud på hver 12. pind, indtil jeg havde 91 m. 1. hul kom på 5. pind.
Samlet længde af trøjen fra skulder til underkant er 52 cm.

Lynlåsen er syet i på maskine, med to stikninger.

Lyd- og andre bøger

Det er længe siden at der har været andre bøger end læseklubsbøger på siden. Nu har det været ferie, og der er kommet et par bøger på listen, to krimier (det var jo ferie) og nogle lydbøger. Takket være min nye telefon har jeg fået mod på lydbøger, og det er superpraktisk i toget.

Begge krimier er gode. Den britiske har flest mord, men er alligevel mest hyggelig. Britisk landsby i 50'erne, i bund og grund en overskuelig verden og en del britiske understatements. Incl. en pudsig sidehistorie om to midaldrende, samboende veninder og den bratte og dramatiske afslutning på deres samliv. En anelse bornerthed i fortællingen på dette punkt, lidt morsomt. Den svenske er skræmmende som socialrealistisk roman, har kun et enkelt mord, men en grum historie om forladte piger, børn som affald og skæve eksistenser. Jeg er slet ikke storbyrotte nok til at vurdere realismen i bogen, den virker til at være høj. Velskrevet og relevant, ikke en bog, læseren bliver i godt humør af, læsningen giver en anledning til påskønnelse af den yderst komfortable tilværelse de fleste af os lever i, til sammenligning.
DR stillede i efteråret nogle lydbøger til rådighed (linket henviser til aktuelle downloads), og jeg hentede dem fluks:
* Svend Åge Madsen: Mange sære ting for
* Hallgrimur Hallgrimson: En lejemorders guide til et smukt hjem
* Anne B Ragde: Arseniktårnet
Hallgrimson er vældig morsom, en sort, grotesk humor, med en del ramasjang specielt i starten. Mine yngre mandlige kolleger morede sig over den korte opsummering jeg gav, og vi har at gøre med en god gammeldags udviklingshistorie, i en anderledes indpakning. Titlen er yderst retvisende, i al sin skævhed.

Arseniktårnet er i højere grad en hyggeroman, der skildrer tre generationer mor/døtre og deres indbyrdes forhold samt en historie om samfundsudviklingen over små 100 år.

Madsen lytter jeg til i øjeblikket, og jeg er begejstret for hans krøllede hjerne, som får flettet avanceret fysik, teologi, sprogvidenskab, biologi og historie sammen i én, ovenikøbet spændende, historie. Det vil vare længe før jeg kan se en gulerod uden samtidig at tænke på gulerødders frie vilje, videnskabeligt bevist. Den af de tre romaner, som jeg kunne finde på at læse igen, analogt.

Julegave...

Der har været stille på bloggen, for jeg har haft travlt med et gaveprojekt (svovlstikker i voksen udgave, nu færdig på nær montering og sidste prøvning), og så har jeg fået en rok :-D i julegave af kæresten (ekstra stort :-D).
Lige nu 'spinder' jeg på pladegarn, for at tæmme rokkesnore og andet godt.
Dagen i dag har desuden været mindre produktiv, decideret slatten pga et maveonde - som INTET har med nytårsøsters og champagne at gøre.

Sokker, sokker

Nu er julegaverne er afleveret, så sokkerne kan komme frem på bloggen.
Der er 2 par, da jeg har to niecer + en bonusniece, som blev betænkt med et lille sjal.

Første par er et par i 2x2 rib, til ældste niece. Hun har for længe siden afleveret en ønskeseddel, hvor hun ønskede sig røde strømper str. 32 - da familien rundsendte en opdateret ønskeseddel var hun vokset til str. 33. Så fasteren måtte i gang, da det første par var lige små nok til at kunne strækkes til str. 33.
Faktaboks 1:
Mønster: Et standard sokkemønster, oprindeligt fra Drops. Ældste niece er ret slank, så jeg lagde ud med 48 m i skaftet og øgede til 52 m i foden, for at få den bred nok.
Garnet er Fabel, magen til de strømper som hendes mor fik foregående jul (kompenserer forhåbentlig for at det er en rødmix og ikke røde, som bestilte). Der er gået 52 g til parret.
Pindene er 2,5 mm KP metal, lynende hurtige at strikke på.
Næste par: Yngste nieces strømper er med en fin mønsterbort, og de er lige det største til hende, jeg har dog hørt at de allerede er taget i brug.
Fakta:
Mønsteret er en tilpasset børneversion af Coming Together, toe-up, slået op med 2 x 10 m og taget ud til 48 m i omgangen. De er mindre elastiske end de foregående 2x2, der er dog lidt fleksibilitet indbygget i mønsterets side med et par vrangmasker.
Garn: Brugsens strømpegarn i postkasserød. Dette garn er lidt tykkere end Fabel, derfor gik der 70 g til dette par i str. 31/32.
Pind 2,75 (bambus).
Hot - rygtet vil vide at begge par er taget i brug, så jeg regner med at de er godkendte.

Næste sokkeprojekt, bortset fra de igangværende Sunshine tror jeg bliver baseret på Cat Bordhis The Insouciant Sock Knitter. Den har et ganske andet fokus end Sock Innovation, som er meget fokuseret på superflotte mønstre, samt en guide til egne beregninger og tilpasninger af mønstre. Bordhi har selvfølgelig en række forskellige eksempler på skafter med mønstre eller effekter, men jeg glæder mig først og fremmest til at prøve hendes teknik for individuel tilpasning af pasform i foden. Bøgerne kan kombineres, for inspiration til mønstre fra Cookie A og individuel tilpasning og særlig teknik hos Bordhi.

Læseklubsopdatering

Allerførst - Godt nytår!
Læseklubben har været samlet i julen for at diskutere 'En sommer i Baden-Baden'. Vi har ofte kredset om russisk litteratur, fascinerede af de lange og indviklede persongallerier, men som regel veget tilbage på grund af omfanget. Nu havde vi valgt en dobbelt russisk læsning - en bog af en russer, om en af de største russiske forfattere, nemlig Dostojevskij. En skildring af en fan og hans pilgrimsrejse til Skt. Petersborg, samt et par korte nedslag i forfatterens liv, alt sammen pakket ind i en meget russisk verden. Med hovedpersonerne sendt i økonomisk eksil i Tyskland, Baden-Baden. Hvis bogen har nogenlunde ret, så skylder verden Dostojevskijs svigermor en hel del, da det i en del af forfatterens liv i høj grad er hende, der er den økonomiske basis for skriverierne.
Bogen er skrevet i en speciel stil, med nogle meget lange, nærmest suggerende sætninger. De kan være op til flere sider lange, og med en del associationer undervejs. Det er næsten svimlende at følge med i og giver et meget interessant bud på hvordan en spiller kunne tænke. Godt skrevet. Bogens svaghed, efter min beskedne vurdering, er at den står som en lidt frit svævende skildring af en kort periode i forfatterens liv, med en nærmest novelleagtig, lidt løs afslutning på historien. Det virker lidt ufuldendt, hvilket næppe er sandt, hvis den eventyrlige fortælling om forfatteren og hans arbejde med teksten er sand. En anden dimension ved bogen, som ikke kan lægges den, men læseklubben til last, er at jeg i hvert fald tabte tråden i den korte men for historien betydningsfulde interaktion mellem Dostojevskij og en række andre russiske forfattere. Her havde en oversigtstavle / bedre generelt kendskab til russisk litteratur været godt, så jeg vil konsultere min verdenslitteraturhistorie, for at få lidt mere af baggrunden med. Glimrende anledning til at få udvidet sin horisont.
Konklusionen: Godt skrevet, interessant sprogbrug. Spændende synsvinkel på et stort forfatterskab og livsvilkår i russisk middelklasse. Der er svimlende kort mellem velbjærgethed og fattigdom i bogen. Bogen er på en gang hurtig, nærmest stakåndet på grund af sproget og langsom, på grund af det relativt store persongalleri.