søndag, februar 15, 2009

Nødvendigt men kostbart

Transport er en målbar post i mit budget og denne uge har været en af de dyre. Først har jeg bulet en fælg, så lige nu køres der langsomt og forsigtigt, indtil jeg har fået organiseret et værkstedsbesøg. Æv! Det var en af de uplanlagte omkostninger, godt at bilen er forsikret og jeg trods alt er i eliteniveauet.
Dernæst er årskortet til DSB blevet fornyet, så fra i morgen og et år frem har jeg igen ubegrænset tog- og bustransport. Den slags er heller ikke gratis, og det kostede flere kombinerede transaktioner, inden jeg fik porteføljen af betalingskort til at hoste op med et passende beløb. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange kg garn, det kunne omsættes til. Skattevæsenet er dog medsponsor, en daglig transport lige under 500 km udløser selvfølgelig et betydeligt kørselsfradrag.
Men, nu er jeg stærkt kørende igen!

2 kommentarer:

  1. Anonym1:57 PM

    AV det lyder dyrt - jeg ved, hvad Odense-Vejle koster pr måned, det her lyder.

    SvarSlet
  2. Det føles heller ikke rart :-), kørselsfradraget har jo fået ben at gå på løbende og nu var regnskabets time inde.

    SvarSlet