Februars første projekt

Den omrejsende hat, som har været i både Vilnius og Riga er nu blevet færdig. Det har den været et par dage, men weekenden er gået med at lande efter en travl uge med både arbejde, jazzkoncert og familiebesøg. Vi har haft fornøjelsen af 8 mdr gamle Oliver (barnebarn), som er lige ved at kunne kravle. Han er, som min far ville sige det, et godt barn, der uden at kny finder sig i at gå fra arm til arm. Bare der bliver hoppet eller leget lidt, er han glad.
Hatten er her:Fakta om hatten: 42 g af Hanne Falkenbergs lidt grove uldgarn. Det er restegarn fra lageret, så nærmere betegnelser er længst gået fløjten. Jeg har brugt 4 forskellige farver og konstaterede at en vis regelmæssighed i striberne gav det bedste resultat. Den røde i toppen samt en sennepsfarvet er kun brugt til ret-rillerne, da de ellers ville være for dominerende. En gul-grøn og en orange tweed fik lov at være de dominerende i rillerne.
Pinden var min rundpind 3½, ædeltræ. Den er ikke glat nok til dette garn. Et opfølgende tørklæde af de sidste rester bliver på en metalpind.
Opskriften er kraftigt inspireret af Hanne Falkenbergs Charlotte. Jeg synes samtidig den ser lidt russisk ud med den røde top. Der er også blevet strikket lidt mere Selbu Modern, nu på 10ende mønsteromgang. Det foregår efterhånden lydløst, efter at der blev brokket fælt under de to første omgange. Teknikken er ikke hurtig, jeg synes umiddelbart at det går langsommere, end hvis jeg bare tar to tråde i én hånd. Til gengæld er jeg ret begejstret for bagsidens flet. Mønsteret begynder at kunne anes: