søndag, november 02, 2008

Dagens gæster i haven

Vi får jævnligt gæster i haven, som sætter stor pris på blomster og buske. Desværre lidt vel håndgribeligt, så investeringer i kostbare planer skal overvejes grundigt. Risikoen for at de ender i en rådyrmave er stor, med mindre planten kommer bag lås og slå.I dag, mens vi selv sad og nød det veldækkede frokostbord kom mor og søn forbi. Mor bestemte sig for at gå op ad skråningen, som er max 3 m fra vinduet i alrummet. Som det ses, er angsten for mennesker lige nu til at overse. At vi banker på ruden får hende kun til at spidse ørerne endnu mere. Det kan være farligt i denne tid ikke at have respekt for mennesker. Jagtsæsonen er gået ind og der var jagt i området i dag. Bulder og brag, klappen og skud.
Det er muligt at det kloge rådyr har regnet ud at haven er sikkert område, hun forlod i alt fald først matriklen, da kæresten gik ud på terassen for at forsvare roserne. Som det ses på billedet lider fruen absolut ingen nød i øjeblikket, så vi syntes godt vi ville spare planterne for en rundbarbering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar