Højtlæsning er tilbage, i det mindste her på matriklen. Det er super hyggeligt og kan varmt anbefales.
Det startede under strikkeolympiaden (Ravelympics), hvor den lokale deltager (mig) var i et svært dilemma mht. om der skulle strikkes eller læses. Løsningen blev en opfordring til kæresten om at læse højt. Valget faldt på denne:
Det var et ganske vellykket valg. Historien er grotesk morsom og har medført at vi ikke længere kan høre ordene 'vand flyder' uden at trække på smilebåndet. Flyderi er noget rod, ifgl. den unavngivne fortæller. Den læsende havde lidt udfordringer, da der er ganske langt mellem punktummerne i teksten, hvilket får læsningen til at blive meget flydende (sic!), nærmest som en tankestrøm. Det er anderledes end de øvrige Loe-bøger jeg har læst, de er ret forskellige og bestemt anbefalelsesværdige.
Fornemmelsen af tanke (tale) strøm, kombineret med tonen i bogen har fået kæresten til efterfølgende at finde Dan Turèll frem. Lokalhistorierne fra Vangede bliver absolut kun bedre af at blive læst højt - i hvert fald når man er tilhører.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar