Det var dejligt vejr i dag, så den lille hund og jeg gik en længere tur hen ad Kohavevej. Der var luftballet for op til 6 musvåger. Meget elegant, det blæste lige nøjagtigt nok til at de stort set kunne svæve. De cirklede rundt mellem hinanden, over skoven og bakkekanten, vippede med vingerne og stod af og til stille for at sondere terrænet.
Ravnen var også på vingerne. Først var der vist en anden ravn, der skulle jages væk. Dernæst cirklede han tilfreds, med enkelte ravneskrig over skoven. Herlig fugl, med et bredt repetoire i skrig og temmelig stor set på nærmere hold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar