Farmors sybord

 

Farmors sybord er blevet fundet frem fra gemmerne hos mine forældre og slebet efter alle kunstens regler (ikke af mig). Nogen nytte skal der jo være af maskinparken. Bordet er fint snedkerarbejde, med fine skrå samlinger og tilpas enkelt til at det også går i et 2012-rum, uden at det er et 'navn'. 
Der kan bo en del broderi i kurven under bordet og der er plads til forskellige sysager i den fine skuffe.
Jeg er glad for at få lov at få det, og kunne bruge det lille fine bord, som det er tænkt. Kendere, dvs. mine forældre, bør bemærke, at det er lykkedes at fjene randmærket på bordet.
Helt tilsvarende har jeg også farmors kagerulle, selv om jeg ikke bager lige så mange medaljer, som hun gjorde. Medaljer med creme og hvid glasur hørte med til enhver sammenkomst hos farmor.

Kirsebær til jul

Mit yndlingstræ står godt og vel i kanten af vores grund, og er en halvvild kirsebær. Det bærer ikke hvert år, det afhænger af hvor heldige eller uheldige vi er med frost mv., men når det bærer kommer der dejlige, sorte surkirsebær. De er ikke mere sure, end at de kan spises au naturel og det kappes vi og solsortene så om. De banditter!
Det var ikke en kanonhøst i år, dog nok til at der kom et par poser i fryseren. En af dem blev brugt til kirsebærsovs, og umm, det var godt. 1 del sukker til 2 dele bær (efter vægt), lidt maizena til at jævne med og så ellers bare at spise. Det var godt. Ingen grund til hurlumhej, når råvarerne er gode.
Til risalamanden fik vi en opdateret kirsebærvin, som er en dansk specialitet. Frederiksdal tager kirsebærvinen alvorligt, og mærker den med årgang og i nogen tilfælde mark. Skønt at se danske råvarer blive taget lige så seriøst som franske vine. Den smager herligt og er langt fra den traditionelle kirsebærvin. Serveret let afkølet kunne den opdaterede kirsebærvin også gå til en tør ost, udenfor julesæsonen.

Nu er vi efter jul, og på lidt mere enkel kost. Ikke dårligere, her er suppegryden med kyllingefond, der blev til tomatsuppe til aftensmad, fond til datterens nytårs(safran)risotto, samt bund i den løgsuppe, jeg vil servere til nytårsmenuen. Tre kyllingeskrog ,et par gode håndfulde blandede grøntsager og fire liter vand, salt og peber(korn), så er dén suppe barberet. 

Glædelig jul

På kanten mellem kitch og total hygge, er her tre små julestager. De er hjembragt fra et tysk julemarked, og jeg synes selv at de fungerer fint på vores hvide murstensmur.
Glædelig jul til alle!

På vej hjem

Den helt rigtige julesang, på vej hjem fra arbejde sidste gang før jul. I morgen er det hjemmedag, med lidt oprydning, og så er det ferie.

Nu vil jeg høre lydbog og strikke det sidste stykke til Vejle :-)

Er det en hest?

Da fotoet kom op på skærmen kunne jeg godt forstå spørgsmålet. Nej, det er ikke en hest, det er begyndelsen på en flerfarvet, blå sok. Til mig, for der er længe siden at jeg har fået et par håndstrikkede sokker. Igen flystrik, bemærk bambuspindene. Herunder at der kun er fire, den femte ligger langs kanten af et Air France-flysæde. Pinden er savnet, elsket vil være at overdrive. Man bliver forvænt med 15 cm strømpepinde, så er det 20 cm lange pinde noget strittende at håndtere.

Der anes en lille zig-zag-stribe, og mønsteret hedder Rise and Shine (Rav link).

I solskinsvejr

Det dejlige solskinsvejr i weekenden blev udnyttet til en udendørs fotosession, hvor jeg kan vise et ægte, ikke blåfrosset smil.

Anledningen til modelarbejdet er, at de mange omgange i den afsluttende del af bagtankerne er afsluttet. Jeg kan rigtig godt lide Bente Geils modeller, og blandt andet denne er snedigt konstrueret, men, men, strik med to-trådet shetlandsgarn på pind 3½ tager bare sin tid.

Mønster: Bente Geil, Bagtanker. Strikket i str. S. Min strikkefasthed er ok i det glatstrikkede, og modellen passer i bredden over ryggen. Længden i ryggen er også ok, det er kun foran, den umiddelbart ser lidt lille ud. En gang udstrækning i våd tilstand ser ud til at være nødvendig, for at få det rillestrikkede til at nå den rigtige størrelse og for at hjørnerne får de rigtige spidser. Det har de ikke nu, ses tydeligt på det nederste billede.

Garn: Der er brugt 220 g. 90% Geilsk tynd uld i koksgrå, lys grå, mørk lilla (super flot farve) og de sidste 10% er en lidt lysere, rødlig lilla fra Holst garn. Som det ses, er ærmerne i høj grad stribede, der er dog symmetri i sagen, for ikke at blive helt rundforvirret. Jeg har også valgt, at striberne er lige brede, for at få lidt ro på.

Pindene er mine 3½ mm 80 og 40 cm rundpinde. Henholdsvis træpinde og de gamle grå metalpinde.

Hot / not: Lige knapt så hot som håbet, måske kan den ekstra udstrækning give den helt rigtige facon, så kraven sidder rigtigt og ærmerne kommer til at starte på skulderen. Ellers er de alt for lange. Dejlig let trøje, som er lun uden at være overvældende.

Sok i al sin enkelhed

Basis-basis sok. Den færdige sok opfylder sin funktion og det er er nem taskestrik. At farven kan diskuteres, er en anden sag. Nu er der brugt op af dén farve på garnlageret, det er også en kvalitet i sig selv.

Fakta:
Basis sokkemønster, oprindeligt et Drops-mønster. Strikket fra skaftet og ned, almindelig klaphæl, hvor hveranden maske er løftet af for ekstra tykkelse i hælen. 72 masker i opslag, pind 2,75. Mine trofaste, vinde og skæve, bambuspinde, som er aldeles flysikre og værket her var flystrik på seneste tur.
På samme tur oplevede jeg, igen, hvordan det at strikke offentlige steder er næsten lige så kontaktskabende som en hundehvalp. I dette tilfælde var den en anden strikker, der lige skulle høre til erfaringerne med at have strik med i håndbagagen, og vi kunne så diskutere erfaringer og anbefalinger. Jeg har aldrig haft problemer med bambus-strømpepinde, og med det umættelige behov der er for strømper i husstanden, har jeg ingen grund til at eksperimentere med andet.

Der er til str voksen mand (ca. 44/45) brugt 115 g Brugsens strømpegarn, af den slags, som løber 300 m/100 g.
Hot / not: Denne og makkeren har ikke dækket behovet for sokker, det forekommer at være uendeligt. Parret er blevet vel modtaget og er allerede i brug. Aftalen er, at de ikke kommer udenfor matriklen pga. farven.

Næste opdatering er Bagtanke, der nu er færdig.

En slags julekort

Personlig hilsen og kundeservice

Julekort er en truet art, personligt har jeg skrevet ét i år. Der er også ret god plads på klaveret endnu, hvor kortene bliver stillet op, efterhånden som de kommer.
Måske skulle jeg også sætte den gule håndskrevne lap op - det er en DSB-medarbejder, der så sikkert som et urværk hver måned sender mig en stak pladsbilletter. Super service, og med små gule sedler, når der er ændringer i køreplanen eller andre særlige forhold.

Prinsessen af lige til tiden

Normalt kommer jeg lige til tiden, når jeg skal med morgentoget. To minutter hver morgen bliver til meget på et år, og der er ingen grund til at stå og spilde tiden på en (kold, mørk og våd) perron. Når det drejer sig om private aftaler anvendes nogenlunde samme princip, her betyder det som regel, at jeg kommer til sidst, og af og til lige et par minutter over det aftalte tidspunkt. Dårlig vane. Det er dog yderst sjældent, at jeg kommer for sent til et tog, hvis møder, der trækker i langdrag trækkes ud af dén ligning.


I dag var jeg lidt før på færde, fordi jeg ville prøve en ny afgang i den nye køreplan og heldigvis for, at jeg var tidligt på den. På trods af at jeg som pendler har fået en glad mail om nye muligheder i køreplanen viser det sig, at den nye afgang afventer, og faktisk ikke er indført i praksis endnu. Der var en grund til at jeg ikke kunne bestille plads i går til den ønskede afgang. Rigtig ringe kommunikation, nu havde jeg lige glædet mig over at der var bedre forbindelser og så er der en lang næse – æv.

I mulm og mørke ankom jeg til banegården denne morgen og var på vej ind for at bestille plads til toget mandag, da jeg hørte aflysningen i dag. Den ’normale’ tidlige afgang ville normalt være gået, men det gik op for mig på afgangstavlen at den var lidt forsinket, og så var der én, der fik benene på nakken. Det gik lige, og jeg kan nu blot glæde mig over at jeg fik 10 min. længere morgensøvn.

December må være den korteste måned

Det sker hvert år, ca på denne tid at jeg går fra fornemmelsen af 'der er lang tid til jul' til 'hov, det er jo snart jul og jeg mangler...(indsæt selv gaver/juleforberedelser)'.
Således også i år, godt hjulpet på vej af at der kun var én dag sidste uge, hvor jeg kom hjem til min normale tid, og var hjemme om aftenen. Derfor havde vi også travlt lørdag formiddag, hvor vi fik bonussønnen med familie til frokost. Jeg pakkede gaver ind på samlebånd og i rekordtid lørdag formiddag, for at sikre gaverne mod store og små nysgerrige blikke. Besøget var rigtig hyggeligt, og det blev til æbleskiver og julethe om eftermiddagen. Der ligger stadig Duplo i stuen, efter en eftermiddags fri leg. Lillebror sov det meste af tiden, han er som knapt tre måneder gammel stadig i sove/spise/kigge/mere sove-rutinen.

Der ikke bliver strikkede julegaver i år, det er sikkert. Det kniber også med at få strikket flere julekugler, da jeg har lånt en del af min strikketid ud. Den ene julekugle, det blev til har til gengæld inspireret én af mine kolleger, som har strikket en stribe som den børnesikre pynt til de nederste grene på juletræ, og jeg er da lidt stolt over at hun er gået i gang.
Kærestens sokker er dog blevet færdige, uden billede, da de ikke er særligt kønne, farvemæssigt. Teknisk set er de helt fine, med pæne optagninger på hælen etc., og Brugsens strømpegarn er næsten uopslideligt, så jeg regner med at de bliver hos os et stykke tid. Indenfor matriklen, vel at mærke.