Fremgang for topstykket

Det går stille og roligt fremad. Lige inden ærmemaskerne skal hvile er der godt 350 m på omgangen, nu er der 'kun' ca. 250 m og 175 omgange tilbage. Der skal tages i alt 56 m ud, så i runde tal er der 48000 masker tilbage. Det er da noget.

Modellen er dejlig at strikke, mest retstrik men alligevel med finesser. F.eks. synes jeg at indtagningen ved ærmet ser spændende ud. Indtagningerne lige over ærmekanten giver lidt pufærmeeffekt, på en fiks måde.

Samlet er jeg nu lige under ærmet og det ene nøgle af fire er brugt, på nær nogle få m.

Symaskinen on tour

Corsaen AKA symaskinen har for en gangs skyld sat hjulene udenfor Jylland. Anledningen er det sædvanlige logistikpuslespil med at få arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed, uden at skulle gå for meget på kompromis med de basale behov - søvn & mad. Godt vi har to biler, så den ene kan tage den sædvanlige hverdagstur hjem - arbejde, mens den anden slår sig løs.

Efteråret ligger også og lurer, så jeg vil gøre en del for at undgå den næsten årlige efterårsforkølelse. Den plejer at have sammenhæng med for lange dage og for lidt søvn, men jeg har et spinkelt håb om at snyde den de næste 14 dage. Det kræver så lidt logistik, madplaner osv.
Robert, den slyngel, har allerede haft sin efterårssvækkelse, så vi må selv støvsuge i øjeblikket mens den er til eftersyn. Børsterne kørte ikke rundt og det er en stor fejl, når støvsugningen reelt er en kombination af fejning og let sugning. Det er skidt at undvære ham netop som sæsonen for fyring i brændeovnen tager fart, så jeg håber at han snart kommer hjem igen.

søndag

Søndag var det mest fasanerne der gik i haven. Der er så mange lige nu, sat ud i anledningen af den igangværende jagtsæson. Tja. Mange af dem finder i løbet af vinteren ud af at vi fodrer fugle, så vi ser dem hyppigt, nærmest i flokkevis.
Om foråret slås kokkene, det bedste var en i fuld fart spurtende tværs over haven med en anden hængende i halefjerene. Den bagerste havde nappet sig godt fast.
Hvis fokus på kameraet ændres lidt ser det sådan ud, når det regner:
Mest egnet til bøger, brændeovn og the. Stadig charmerende, når det rigtig regner kan man se hvordan vinden får regnen til at komme i bølger.
Det fik os dog til at overveje det geniale i at igangsætte renoveringen lige nu, som betyder at både vinduer (=sydvæggen) og nordvæggen i stuen skal ned. Det sidste betyder et hul på 4 x 6 m. Måske skulle vi alligevel vente, og stå vinteren igennem.

Nu er der snart brug for et Cashmere-o-meter

Garnsalg i Kolding - trak ganske mange kvinder til. Ikke ret mange mænd, og de blev mest set tålmodigt ventende i bilerne udenfor. Stakler, for der var virkelig lang kø.
Selv havde jeg været i tvivl om jeg skulle tage afsted, men nysgerrigheden vandt. Undskyldningen hedder at 'der var en mulighed for at se på kvaliteterne'.
Anyway, jeg brugte nok 40 min på at mosle rundt, frem og tilbage mellem reolerne, overveje, mærke, vurdere og regne - hvad har jeg kontanter med til, hvad kan jeg bruge, gode køb?
En glæde at se at de havde strikkepinde i alverdens skæve mål, det blev noteret på huskelisten og Addi kommer nu med et kit; BC garn får dem på lager - de blev solgt til forudbestilling til 650,- forventet pris fremover er 750,-. Jeg overvejede dem som gave til en RLF, men det bliver ikke dét :-)
Efter de 40 min moslen, graven og gramsen tror jeg at det også tog 40 min at nå frem til afregningens time. Desværre havde jeg forregnet mig, så der var en enkelt pind, der måtte blive i Kolding. Indtil videre.
Ellers var byttet en hvid pose, godt fyldt og lige ved at tippe af iver efter at vise sit indhold:I posen finder vi 500 g knaldrød Lucca, akkompagneret af 50 g silke. Det måtte simpelthen prøves. Det bliver sjovt. Spolen fylder heldigvis ikke ret meget i forhold til hvor meget garn der er.En spole mere, et røverkøb til en halvtredser - det minder meget i kvaliteten om højlandsgarn og geilsk uld, så der er potentiale i det. Igen ca. 500 g, det kan nå langt. Endelig endnu et røverkøb, 800 g oliven tyk og vamset uld. Jeg lurer på Briar Rose modellen i tyk, lidt længere og tilpasset en anden strikkefasthed. Det skal lige modnes... Bagefter tog jeg i det nærliggende storcenter. Big mistake! Lørdag kl. 13.30 var der mange kunder, meget larm og jeg havde helt glemt hvor lidt jeg bryder mig om den kunstige atmosfære og fraværet af dagslys. Uha, hurtigt igennem og ud - med hjernen i huskehjørnet.
Huset fører både madplan og indkøbsseddel, men hvad nytter det, når denne befinder sig hjemme. Løbende telefonisk kontakt vil være for pinligt.
Det meste kom med hjem, bortset fra ordentlig marcipan, så det kostede indkøbschefen en mindre påtale.

Godt igang med toppen

Takket være bestyrelsesmøde i jazzklubben i går er jeg nu på 23. omgang og det går snart fremad igen.
Det sker at vi her på bakken mindes Linje 3-begrebet 'Natterhvalen'. Så er det bare om at få skiftet til næste stykke musik.
Der er rigtig mange dygtige og talentfulde jazzmusikere i DK, og en del håbefulde, men knapt så dygtige. Vi hører lidt fra dem alle.

På strikkefronten var jeg lige ved at tro at selv en vantro var blevet omvendt, men ak, kun satire.

Læst i avisen

Det er fra i går, hvor jeg ikke havde tid.
'Indfødte sniffer billig benzin' - af artiklen er det ikke lige til at afgøre om det er snifferiet eller den billige benzin, der er mest forargelig.
Og så synes jeg ordet 'hjemmerøveri' sender nogle meget forkerte signaler.

Vesten, nu med skulderdække

Den oprindelige bestilling på en vest var afledt af mine sjaler, hvor vi ret hurtigt var enige om at mænd ikke går med sjaler.Så bestillingen lød på en vest, der kan varme nakke og kanten af skuldrene. Modellen jf. opskriften var ikke helt nok til at dække skuldrene, så der måtte mere til.

Efter at modellen endelig! var tør (det tog næsten en uge i vores uopvarmede bryggers) og lynlåsen er monteret, var det tid til at konstruere et skulderdække.

Fakta, hvis andre mænd skulle have samme behov:

Opsamling af passende antal m rundt i ærmegabet (på p4), opsamlingen starter ved sammenstrikningen oven på skulderen. I dette tilfælde 97 m og jeg strikkede én omgang med alle m. Skulderdækket er derefter strikket i facon ved hjælp af short row shaping, dvs. strik 15 m ned af ryggen, vend, strik tilbage og 12 m ned af brystet, vend. Derefter øges med 7 m ved hver vending, så det passer med 5 vendinger for at komme helt ned til midt under ærmet. Der strikkes i 'welt pattern' dvs. to rk. der er ret på forsiden af arbejdet, to rk, der er vr. på forsiden - det matcher med de tværgående striber.

Efter sidste vending strikkes én række, hvor der i de fire nederste short rows, både for og bag, strikkes 2 m. sammen, så der ialt tages 8 m ind.

Herefter sluttede jeg af med 2 rækker retstrik + 2 rækker mere i retstrik på p. 3½. Lukkes af i retstrik fra vrangsiden, hverken stramt eller løst.

Det færdige resultat har siddet på ham resten af dagen.

Mad og gode sager

Fredag stod menuen på bagte jomfruhummere - efterhånden en klassiker her på matriklen som følge af leverancerne fra Skagenfood. Jomfruhummere er ikke gratis, men vi kompenserede lørdag med en basis-ret, porretærte med porrer fra haven. Dertil en interessant amerikansk rødvin, visse italienske vinhandlere ville have talt om 'bamser', dvs. meget solmoden frugt, sødme men måske ikke så lang og interessant eftersmag. Iltning hjalp på balancen i vinen, så det samlede indtryk var ok.

I dag dufter huset af tomat, jeg ryddede drivhuset:

En del af dem er gået i aftenens gryderet, klassisk fransk inspireret, en stor del går i morgendagens tomatsuppe og så ligger der en pladefuld i ovnen og tørrer. Bagefter skal de i et glas med olivenolie og varmes op, så skulle der gerne være hjemmetørrede tomater til et par måltider / antipasti i vinteren.

Hvad laver en konsulent?

Hadespørgsmålet til sociale sammenkomster - 'og hvad laver du så?'

Ja, det meste af tiden gør jeg mit bedste for at hjælpe med at gennemføre projekter, beskrive virkeligheden og de begreber vi kategoriserer den i (begrebsnørden, når hun har det bedst).

Andre dage forekommer der 'alt forefaldende', f.eks. har jeg tilbragt en del timer liggende under skriveborde, for at rode efter strømstik eller kabler, altsammen for at kunne komme til at udføre mit arbejde. Altid i det pæne tøj, selvfølgelig.

I dag har jeg således brugt en del af tiden på at flytte en pc og vente på at et nyt skrivebord blev ledigt, mens alle fløjtede om ørerne på hinanden for at finde kabler etc. Man skulle synes at forholdet mellem strømforbrugende enheder og kabler ikke skulle ændres af en flytning, men der sker mange sjove ting når 30 mennesker skal skifte pladser.

Jeg holdt godt fast på både mine egne kabler, samt de kabler som jeg lige havde afmonteret. Missionen lykkedes, og det blev både til et sted at sidde og noget arbejde.

Efter kontorets omflytninger var det godt at sætte sig i den kendte og hjemlige togkupe, hvor der i anledningen af efterårsferien har været ret få med hele ugen. At være 5 personer om salonen er ren luksus og virkelig et sted, hvor der kan komme noget arbejde fra hånden.

Et lighedstegn

Et lighedstegn betyder for mig at de to ting, der står på højre og venstre side formodes at være det samme. Derfor bliver jeg et øjeblik desorienteret, når jeg læser at '26 m x 38 p = glatstrik'. Det går over igen, for jeg regner med at jeg ved hvad forfatteren mener, så det er kun den indre tal- og begrebsnørd, der protesterer, samtidig med at jeg i mit stille sind synes det er lidt morsomt. Sådan lidt som 'Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald?'

Anledningen er strikkeprøven til Topstykket (glorien pudses!), som var lige løs nok, forudsat at de 26 m skulle fordeles på 10 cm. Heldigt at der så var en 3,25 rundpind blandt rovet fra strikkefestivallen, så den er nu taget i brug. Godt vi kom af sted og fik noget rov med hjem, det ville have været alt for ærgerligt at blive bremset i projektet søndag eftermiddag. Nødplanen havde været at snige sig i en strikkebutik mandag for at få fyldt hullet i porteføljen op.