torsdag, oktober 30, 2008
Fremgang for topstykket
tirsdag, oktober 28, 2008
Symaskinen on tour
Efteråret ligger også og lurer, så jeg vil gøre en del for at undgå den næsten årlige efterårsforkølelse. Den plejer at have sammenhæng med for lange dage og for lidt søvn, men jeg har et spinkelt håb om at snyde den de næste 14 dage. Det kræver så lidt logistik, madplaner osv.
Robert, den slyngel, har allerede haft sin efterårssvækkelse, så vi må selv støvsuge i øjeblikket mens den er til eftersyn. Børsterne kørte ikke rundt og det er en stor fejl, når støvsugningen reelt er en kombination af fejning og let sugning. Det er skidt at undvære ham netop som sæsonen for fyring i brændeovnen tager fart, så jeg håber at han snart kommer hjem igen.
søndag, oktober 26, 2008
søndag
Om foråret slås kokkene, det bedste var en i fuld fart spurtende tværs over haven med en anden hængende i halefjerene. Den bagerste havde nappet sig godt fast.
Det fik os dog til at overveje det geniale i at igangsætte renoveringen lige nu, som betyder at både vinduer (=sydvæggen) og nordvæggen i stuen skal ned. Det sidste betyder et hul på 4 x 6 m. Måske skulle vi alligevel vente, og stå vinteren igennem.
Nu er der snart brug for et Cashmere-o-meter
Selv havde jeg været i tvivl om jeg skulle tage afsted, men nysgerrigheden vandt. Undskyldningen hedder at 'der var en mulighed for at se på kvaliteterne'.
Anyway, jeg brugte nok 40 min på at mosle rundt, frem og tilbage mellem reolerne, overveje, mærke, vurdere og regne - hvad har jeg kontanter med til, hvad kan jeg bruge, gode køb?
En glæde at se at de havde strikkepinde i alverdens skæve mål, det blev noteret på huskelisten og Addi kommer nu med et kit; BC garn får dem på lager - de blev solgt til forudbestilling til 650,- forventet pris fremover er 750,-. Jeg overvejede dem som gave til en RLF, men det bliver ikke dét :-)
Efter de 40 min moslen, graven og gramsen tror jeg at det også tog 40 min at nå frem til afregningens time. Desværre havde jeg forregnet mig, så der var en enkelt pind, der måtte blive i Kolding. Indtil videre.
Ellers var byttet en hvid pose, godt fyldt og lige ved at tippe af iver efter at vise sit indhold:
Huset fører både madplan og indkøbsseddel, men hvad nytter det, når denne befinder sig hjemme. Løbende telefonisk kontakt vil være for pinligt.
Det meste kom med hjem, bortset fra ordentlig marcipan, så det kostede indkøbschefen en mindre påtale.
onsdag, oktober 22, 2008
Godt igang med toppen
Takket være bestyrelsesmøde i jazzklubben i går er jeg nu på 23. omgang og det går snart fremad igen.Det sker at vi her på bakken mindes Linje 3-begrebet 'Natterhvalen'. Så er det bare om at få skiftet til næste stykke musik.
Der er rigtig mange dygtige og talentfulde jazzmusikere i DK, og en del håbefulde, men knapt så dygtige. Vi hører lidt fra dem alle.
På strikkefronten var jeg lige ved at tro at selv en vantro var blevet omvendt, men ak, kun satire.
Læst i avisen
'Indfødte sniffer billig benzin' - af artiklen er det ikke lige til at afgøre om det er snifferiet eller den billige benzin, der er mest forargelig.
Og så synes jeg ordet 'hjemmerøveri' sender nogle meget forkerte signaler.
søndag, oktober 19, 2008
Vesten, nu med skulderdække
Fakta, hvis andre mænd skulle have samme behov:
Opsamling af passende antal m rundt i ærmegabet (på p4), opsamlingen starter ved sammenstrikningen oven på skulderen. I dette tilfælde 97 m og jeg strikkede én omgang med alle m. Skulderdækket er derefter strikket i facon ved hjælp af short row shaping, dvs. strik 15 m ned af ryggen, vend, strik tilbage og 12 m ned af brystet, vend. Derefter øges med 7 m ved hver vending, så det passer med 5 vendinger for at komme helt ned til midt under ærmet. Der strikkes i 'welt pattern' dvs. to rk. der er ret på forsiden af arbejdet, to rk, der er vr. på forsiden - det matcher med de tværgående striber.
Efter sidste vending strikkes én række, hvor der i de fire nederste short rows, både for og bag, strikkes 2 m. sammen, så der ialt tages 8 m ind.
Herefter sluttede jeg af med 2 rækker retstrik + 2 rækker mere i retstrik på p. 3½. Lukkes af i retstrik fra vrangsiden, hverken stramt eller løst.
Mad og gode sager
fredag, oktober 17, 2008
Hvad laver en konsulent?
Efter kontorets omflytninger var det godt at sætte sig i den kendte og hjemlige togkupe, hvor der i anledningen af efterårsferien har været ret få med hele ugen. At være 5 personer om salonen er ren luksus og virkelig et sted, hvor der kan komme noget arbejde fra hånden.
onsdag, oktober 15, 2008
Et lighedstegn
Et lighedstegn betyder for mig at de to ting, der står på højre og venstre side formodes at være det samme. Derfor bliver jeg et øjeblik desorienteret, når jeg læser at '26 m x 38 p = glatstrik'. Det går over igen, for jeg regner med at jeg ved hvad forfatteren mener, så det er kun den indre tal- og begrebsnørd, der protesterer, samtidig med at jeg i mit stille sind synes det er lidt morsomt. Sådan lidt som 'Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald?'
Anledningen er strikkeprøven til Topstykket (glorien pudses!), som var lige løs nok, forudsat at de 26 m skulle fordeles på 10 cm. Heldigt at der så var en 3,25 rundpind blandt rovet fra strikkefestivallen, så den er nu taget i brug. Godt vi kom af sted og fik noget rov med hjem, det ville have været alt for ærgerligt at blive bremset i projektet søndag eftermiddag. Nødplanen havde været at snige sig i en strikkebutik mandag for at få fyldt hullet i porteføljen op.