Dis og frost

Disen kommer og går i dag, mest kommer, så der er ret begrænset udsigt i dag. Alt er fugtigt, uanset om det regner eller ej er luftfugtigheden tæt på de 100%. Det bedste, der er at sige om at tørre tøj ude er, at det bliver luftet. Perfekt vejr, hvis vi havde haft festtøj, der behøvede en omgang luft.  
Det har vi ikke - da jeg har ligget på sofaen og under dynen det meste af weekenden. En banal forkølelse, som satte ind torsdag aften. Nu er snotteriet ved at lette efter ca. 150 engangslommetørklæder, vand og the. 

 

Noget af tiden på sofaen er blevet brugt til at få en tørklædekrave (cowl) færdig. Den er strikket lige ud af hovedet med 2 rapporter af mønsteret 'Frost Flowers' fra Walkers bind 1. Den er strikket i håndspundet garn, egen fabrikation. Jeg har mistet, hvor mange meter der var, men der er 97 g og det har rakt til et tørklæde der er ca 1,5 m i alt og 25-30 cm bredt.  

 Garnet er udnyttet effektivt, her ses værket fra en anden led samt garnresten, efter hæftning.

 Den er lige præcis blevet lang nok til at kunne sidde godt til i halsen med to omgange, eller hænge som et længere tørklæde.
Fakta er lidt sparsomme om garnet - det er så vidt jeg husker nogle mixede fibre med uld, lidt silke og en smule glimmer! Det har boet her længe, og er formodentlig de sidste fibre fra en fiberklub jeg var med i for en del år siden. Ellers forstår jeg ikke, hvordan fibre med glimmer har sneget sig ind i huset.
Pindene er p. 4 (Knitpicks). Rettet - projektnoterne siger 3,75 mm.
Jeg synes, at det fungerer bedst med pinde med noget spids for at strikke hulmønster i håndspundet garn som kan være lidt løst og varieret i strukturen. Pæn måde at sige på, at jeg endnu ikke laver 100% jævnt og ensartet garn.
Mønsteret er 2 rapporter af Frost Flowers + 3 kantmasker i retstrik i hver side. Jeg startede med et hækle-opslag og kunne slutte af med at sy kraven sammen med køkkensting. De sidste pinde blev strikket i glatstrik for at få en stabil kant at sy sammen og at udnytte garnet bedst muligt.

Vinterferie

Vi holder vinterferie (lidt forskudt) og går hjemme og nusser. Jeg med strik, lidt madlavning og på et eller andet tidspunkt får jeg vel pudset et par sko og strøget en skjorte eller to der trænger. Men ingen hast.
Her er (det blinde) fåret Frede. Han er makker med Ferdinand - og får nok øjne en dag, når jeg enten finder nogle øje-knapper, eller tager mod til mig og broderer øjne.
Frede er skotsk, fra Jamieson & Smith og er strikket i rya-strik. Oprindelig købt som kit, det ser ud til at de har taget kittet af.
Drops har en fin vejledning i, hvordan der strikkes rya- eller løkkestrik, som virker og giver rimeligt stabile løkker. Inden fyld vejer Frede 300 g og er strikket i aran-tykkelse, og pind 5. Rya-strikken tager lidt tid, ind til der kommer rytme i det.  

Det første projekt fra Helga Isagers seneste - Room 606 er færdigt. Et Githa-tørklæde i pink. Ikke min normale farveskala, så et eksperiment i forhold til min normale farveskala. Men på den anden side, så er jeg ret overbevist om, at jeg kan finde tøj i stort set alle regnbuens farver i mit klædeskab, uanset at der er en del konsulent-sort. Tørklædet har været på en enkelt dag på arbejde, som farveklat til et sort jakkesæt. Silk-mohairen fælder lidt, der ud over fungerede det fint.
Der er i alt brugt ca. 90 g garn. Drops Kid-silk (lidt over ét nøgle a 25 g) som gennemgående tråd og fire forskellige farver i løbelængde ca. 500 m/100 g. Lidt gl. højlandsgarn og andet. 
Jeg har fulgt mønsteret og ikke lavet halshullet større. Det er selvfølgelig muligt, men jeg synes at størrelsen er passende til et tørklæde, der skal varme om halsen. I denne størrelse kan det sættes lidt a la en stor rullekrave og nederste frynse når ca. til bæltestedet.
Endelig - ta da:

Der har været lidt gang i rokken. 2 x singles, den nederste er lavet med resultat af leg med blending board på seneste spindetræf. Tænker at jeg tvinder dem sammen i morgen. Der er 2 x ca 50 g, så nu er jeg spændt på, hvor mange meter det bliver til. De er spundet på lace-spolerne til rokken, derfor er spolerne fyldt godt ud. Den grålige er lidt mere lys brun i virkeligheden. Glæder mig til at få dem tvundet sammen - lige nu er jeg blandt andet ved at strikke en lille cowl af noget andet, blåligt, håndspundet. Det har en særlig karakter.

Forhindringer og alternativer

Denne gang lykkedes det mig ikke at komme langt i læseklubsbogen inden jeg gik død i genren / personerne. Mine medlæsere var heldigvis mere begejstrede for Jesper Wung-Sungs 'Men'. Jeg må blot konstatere, at jeg sagtens kan se, at han skriver godt. I alt fald så udmærket, at jeg simpelthen ikke brød mig om at følge hans hovedfigur. Derfor ingen anmeldelse fra mig, men som nævnt, var mine to medlæsere klart mere positive.
Når det er sagt, så bliver samtalen om bogen mere dybtgående, når den ene af os må tilstå ikke at bryde sig som stilen / persongalleriet / eller hvad det nu kan være. Det er sket før, at en eller flere af os har vendt tommelfingeren ned af. Det er selvfølgelig lidt mere krævende at skulle reflektere over, hvorfor det ikke rigtig bliver til noget med læseriet frem for blot at lægge bogen væk og bekvemt aflevere den igen på biblioteket. Noget tilsvarende er sket med en anden bog i samme genre / stil - igen en forfatter som jeg anerkender for sit forfatterskab, men som skriver om et miljø og en kultur, som jeg har svært ved at forlige mig med, og at bruge læsetid på.
I stedet vil jeg anbefale et par af de bøger jeg har læst på bagkant af juleferien. Den første er Maria Semples 'Hvor blev du af, Bernadette'. Anderledes, underholdende og - på sin egen måde - tankevækkende. Let læst, og med en form, hvor det er let at finde et sted at holde en pause.
Den anden anbefaling er Gretelise Holms erindringer, hvor jeg har læst bind 2, og skal have bestilt bind 1 på biblioteket. Bind 2 fungerede udmærket som selvstændig fortælling og er et fint tidsbillede på 70'erne og 80'erne. Velskrevet, letløbende og med varierende emner, der kommer ud over eget liv, og trækker på de emner, som journalisten og forfatteren Gretelise beskæftigede sig med. Sej kone, som har gjort det godt.

God uge til alle! 

Projekter i gang - og et færdigt par sokker

Solen har været fremme i dag og det har været dejligt lyst (men koldt). Det var en lejlighed til at lufte en nærmest antik islænder (af ægte islandsk pladegarn, købt i Reykjavik), som er alt for varm til de fleste dage. Den har kun sjældent været brugt, og er så flot som ny, så jeg overvejer om sweateren skal laves om til en trøje, som jeg tror i højere grad vil blive brugt.
Mens jeg overvejer, er der slået op til en række projekter baseret på garnlageret - og der ventes på MonteringsÅge til et enkelt.

På Instagram kører et hashtag #nytårsfortsætstrik10. Det dækker også nogle af disse projekter, som i høj grad er lavet ud fra lageret, og fremdriften kan løbende følges på Instagram.

Der er jf. forrige indlæg en del på lageret, men der bliver ikke et egentlig indkøbsstop, mere at der kun fortrinsvis købes ind til projekter (ingen grund til at bringe sig selv i uføre på grund af et unødvendigt stramt princip). Efterhånden er der mest tynd uld på lageret - som har mange kvaliteter, men ikke er tilstrækkeligt til alle former for strik. Fx er jeg noget fascineret af Habus produkter, og hørgarner er interessante.
På falderebet af juleferien fik jeg slået op til et par projekter, så der nu er et passende udvalg, samt en bestillingsopgave på en hue i gang.
Først et dyr, der venter på MonteringsÅge.

Dette er et får i samlesæt - 2 halvdele til en godt krøllet krop, hovede, 2 x ører og 2 x ben. Der putter sig desuden en hale et sted. Det skal blive til en fårepude, efter et mønster fra Jamieson og Smith. MonteringsÅge skal på overarbejde, hvor delene skal syes sammen og der skal fabrikeres en inderpude.

Min søster fik en Sinai-hue i julegave, hvilket inspirerede min mor til at ønske sig en hue. Efter samme mønster, og så alligevel, for der skulle ribkant på. Dobbelt, endda. Det fikser jeg selvfølgelig, og ved samme lejlighed får jeg brugt lidt mere lagergarn. Der er dog kommet et nøgle Silkmohair til, da der ikke var noget på lager i den rigtige farve. Hurtigt projekt, på pinde nr. 6.

Kærestens blå sweater er blevet fundet frem igen, og der har været en prøvning. Det røde mærke er til sikring af strikkerens mentale velbefindende, for at kunne se fremdrift. Der skal strikkes ca 25 cm fra mærket inden der er grund til en ny prøvning, som indebærer forsigtig omgang med pindespidser. 

Jeg er en af vist mange, der har fået strikkebøger i julegave. Blandt andet fik jeg Helga Isagers nyeste, Room 606, og der skulle da straks slås op til et Githa-tørklæde. Der var lige to nøgler pink silke/kidmohair på lager, og lidt matchende rester i diverse tynd uld-tykkelse. Det bliver et af de mere farverige indslag i året, tror jeg. 

 

Ud over det pink tørklæde har jeg startet dette, som er af et nøgle eget håndspundet garn, der har ligget et stykke tid og ventet på det rette projekt. Jeg har fundet et lacemønster frem (Frost flowers fra Walkers strikkebibel), og planen er at det skal matche min blå-grå vinterfrakke.  

Og et projekt mere, baseret på garnlageret. 

Noget usædvanligt, et lilla projekt. Det er Sveller, fra et mønsterhæfte med inspiration fra Århus - Godsbanen. Det bliver et af automatstrik-projekterne, så vidt jeg kan se på opskriften. Glimrende selskab til læsning.

Sørme, og så var der de færdige sokker. Strikket fra tåen og op, og med det gode gamle feather and fan mønster på foden. Fra tåen og op fordi jeg ikke gad have dem hvide i foden, det forekom ikke praktisk. Uanset at man skal gå med hjemmesko, når man går i håndstrikkede sokker. Regel nr. 1 her i huset. 

Godt nytår til alle og skønt at læse de mange årskavalkader - absolut inspirerende og med gode ideer til, hvad man også kunne strikke.  

2015 - slutspurten

Det gik ellers lige så godt med at strikke af lagergarnet, en støt og rolig nedbringelse af lageret. Men på spindetræffet antraf jeg tre spoler tynd uld, som nu bor her i huset. Derfor er lageret netto vokset en smule i år. Knapt 600 g tilvækst.
I juleferien har poserne med lagergarn været åbnet og der er blevet sorteret og ordnet lidt. En smule er blevet sorteret fra, garn som jeg ikke kommer til at strikke med. Mest pga kvaliteten, for meget polyester, eller garntypen - to mindre rester boucle-garn står ikke på min strikkeliste det næste lange stykke tid. Der blev selvfølgelig også lagt planer for flere projekter, baseret på de forhåndenværende søm. Samlet kan jeg se, at lageret efterhånden mest består af tynd uld i mange forskellige farver, samt noget strømpegarn. Ifgl den løbende oversigt over til- og afgang er der ca. 17 kg garn på lager, som bliver reduceret med et par kg, når jeg har lavet de planlagte projekter. På det tidspunkt er der rimeligt ryddet ud i de lidt skæve kvaliteter, bort set fra i strømpegarnslageret, og lageret af tynd uld er en god basis for blandt andet fair isle, som jeg godt kunne tænke mig at strikke lidt af, igen.
I strømpegarnslageret gemmer sig dels nogle nøgler Big Fabel, hvor jeg overvejer om de skal bruges til slippers eller et tæppeprojekt, dels nogle bundter af specialgarner, som i virkeligheden ikke er super velegnede til strømper. Derfor er der her i juleferien kommet lidt almindeligt strømpegarn til, da jeg kan se at Kæresten snart har brug for et par nye par. Ud over at der er strømpestopning på vej, for at forlænge levetiden på nogle af de gamle strømper. Specialgarnerne bliver brugt hen ad vejen, når jeg ind i mellem finder nogle gode småprojekter, som kan udnytte luksusgarnerne. De er oftest købt pga. farverne, og jeg arbejder lidt med at 'nænne' at bruge garnet.   
Samlet er det blevet til 16 projekter, 8,8 km opstrikket garn, svarende til 1265 gram forbrugt.
Der er også et par projekter der er næsten færdige, så der bliver en kickstart af 2016.
Et par af de sidste projekter er her:

Tæppet til min mor blev færdigt, her fotograferet inden sidste spurt, som var hæftning af ca 150 ender. En sej kamp. Slutresultatet blev rigtig fint og det var klart til at blive foræret væk juleaften.

En rest silkemohair og en anden rest tynd uld blev til et pandebånd (faktisk det andet i år). Det blev ganske lækkert, og indgår nu i min vintergarderobe. Jeg konstaterer, at jeg bedre kan lide at gå med pandebånd end hue, i alt fald når det ikke er koldere end nu.
Mønsteret er Java fra the Map Collection.
Der gik ca. 11 g silkemohair og lidt mere tynd uld, i alt vejer det på min køkkenvægt 27 g.

Årets sejeste projekt var fåretæppet, mens årets mindst vellykkede projekt er en bluse - Francis. Fåretæppet hygger i sofaen, mens blusen reelt ikke er blevet brugt. 

Glædelig jul!

Glædelig jul til alle!

Bloggen har ud over den almindelige forsømmelse været ramt af de almindelige juleforberedelser, og derfor skammeligt overset. Det er fx tre uger siden, at læseklubben var samlet og læste om oversvømmelse og katastrofescenarier. Det forekommer passende at nævne denne lune dag med heldagsregn. Vi havde læst 'Morgendagens odds' af Nathaniel Rich. Udmærket underholdende, uden at være ekstraordinært god. På sin vis en klassisk udviklingsroman, med underholdende, afvekslende med skræmmende, situationer fra et New York udsat for en ekstraordinær hændelse.

Efterfølgende har jeg læst 'Kunsten at rejse' af Alain de Botton.  Britisk litteratur og stof til eftertanke om grunde til at rejse - eller grunde til at læse bøger. Anbefalelsesværdig, hvor forfatteren mixer inspiration fra andre, klassiske forfattere med sine egne erfaringer og reflektioner fra hverdagen, som gør det om ikke direkte genkendeligt, så sætter kunsten og litteraturen i perspektiv. de Botton er en forfatter jeg vil få læst en bog eller to mere af.

Strik efter mål (og lidt sjus)

Et af de igangværende projekter er en herrebluse, der nærmest er umulig at fotografere. Farven er mørkere blå end på billedet, for kendere er det en gammel fangst af farven Eclipse, garnet er Supersoft fra Holst Garn.

Der er blevet målt på Kæresten, hans skulderbredde og hals og lavet skitse. Der er også en vis indre logik i skulderkonstruktionen, så det endelige resultat er et mix af beregning og det hensigtsmæssige i en konstruktion.

Der er bestilt v-hals, men ikke voldsom dyb. Med inspiration fra min tidligere bluse til mig selv.
Med brug af en pind mere kan værket prøves på, selv om det ser lidt pudsigt ud, når det mest er en forlænget halsvarmer.

Projektet er i øvrigt lige nu nedprioriteret til fordel for det lille tæppe. Dagens tal er 70 og 42. Det første - 70 - som i antallet af færdigtstrikkede firkanter og 42 er i dette tilfælde gram resterende garn i den lyse grå farve, som jeg har mindst af. De 70 firkanter vejer ca 320 g, så der kan så vidt min hovedregning siger kun blive til en række mere (af 5 mørke og 5 lyse).

2 på en pind

Tilsyneladende et par helt almindelige herresokker, og basisopskriften er også den helt almindelige fra skaftet og ned, i glatstrik. Str. Kæresten, og med fodformet tå.
Garn og ekstra lang rundpind blev købt på seneste ekspedition med Strikkeforskeren, hos tanterne i Odense.

Fodmodellen var optaget andetsteds, så det er uden indhold.
Efter anbefaling har jeg prøvet at strikke 2 på en pind. Der er bestemt fordele ved det, fx bliver de med stor sandsynlighed ens - og jeg har flere par strømper, som er blevet utilsigtet forskellige, så det er bestemt en fordel. Specielt for et par strømper som disse, der er strikket over en længere periode, mest under transport. Strømper på rundpind er også generelt en fordel når der er tale om et transportabelt strikketøj, da risikoen for at tabe en strømpepind forsvinder. Igen taler jeg af erfaring, da jeg har mistet en pind til en revne i et sæde på et fly. I modsætning til sæderne hos DSB, som faktisk kan løftes var det ikke en mulighed at begynde at splitte flyet ad.
Ulempen - tja, det kræver lidt koncentration og sammenhængende strikketid at få startet. De første 10 omgange minder det lidt om strikke-udgaven af kluddermutter. Jeg var også nødt til at starte forfra, fordi jeg havde fået lavet kludder i garnet. Men når de indledende øvelser er overstået fungerer det udmærket. Jeg synes dog der er lidt mere flytteri af masker end ved en enkelt strømpe på rundpind, men det kan meget vel være et spørgsmål om øvelse.  

Fakta:
Pinde: 2,5 mm bambusrundpind. Denne er 120 cm. Jeg vil mene at en 100 cm også kan gøre det, mens det kan blive knebent på en 80 cm pind. Det er ikke prøvet, så det er kun en fornemmelse, som andre sikkert kan bekræfte eller korrigere.
Garn: Et standard Opal strømpegarn med løbelængde 420 m/100 g. Der er brugt ca 80 g til en herrestørrelse. Det overraskede mig lidt, da jeg i andre tilfælde er ved at løbe tør med et 100 g nøgle. Forskellen skyldes helt sikkert at jeg oftest strikker på 2,25 mm pinde, som altså tager de ca. 20% mere garn. Forunderligt, at en så lille forskel kan betyde så meget.
Mønster: Et hvilket som helst basismønster kan bruges. I dette tilfælde havde jeg 72 m i omgangen. Der er strikket oppefra og ned, med klaphæl. Indtagning til tå starter ret tidligt i den ene side, hvor jeg tager ca. 1/3 ind af den samlede indtagning inden jeg starter indtagning i den anden side. Det kan naturligvis justeres efter fodens form og egen smag.
Hot/not: Det andet par til kæresten i år. De bliver slidt op løbende, hvilket vel er den bedste indikation på at der er mening med strikkeriet.

God bog om spøjst emne

Pt læser jeg en bog med et virkeligt spøjst emne - og perfekt for alle nysgerrige sjæle, der er lidt interesseret i hvordan menneskekroppen fungerer. Den hedder 'Tarme med charme' og er ganske charmerende, uanset det umiddelbart tvivlsomme emne. Kan lånes på eReolen - og naturligvis på vores alle sammens folkebiblioteker.

For de utålmodige er der i linket ovenfor en video, hvor forfatteren præsenterer emnet.

God læsning - den er morsom, pudsig og med en fin blanding af tysk grundighed og samtidig venlig og imødekommende.  

Bøger - og dagens tal

Dagens tal er 33. Færdige firkanter på tæppet. Med andre ord, så går det fremad efter en længere pause pga. varme. Det var ikke optimalt at strikke tæppe mens det var sommer, nu begynder det at være fint igen.

Noget af tiden er også gået med at læse - blandt andet har læseklubben været på en virtuel Afrika/USA/Afrikatur. Bogen hedder 'Gå væk Ghana' og handler om en familie med afrikansk oprindelse, børnene født i USA og familiens sam- og modspil. Ganske interessant, uanset at jeg ikke helt ved, hvor meget bogen lærte mig om Afrika. Selve temaerne, om stolthed, svigt, kærlighed og forældre / børn relationer er, selvfølgelig, almene temaer. Udmærket vurdering fra læseklubben, lidt over midten på skalaen.

Desuden har jeg læst Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren - fin bog, der gav et godt indblik i forfatterskabet, baggrunden og udviklingen i syn på børn. Specielt det sidste var interessant - og var en fornøjelse at læse om. Vi bør være taknemlige overfor Pippis og Emils skaber.
En minitrend, for jeg har også læst en anden biografi, denne gang en selvbiografi. Den bedste og mest lærerige, jeg længe har læst, og det er Stefan Zweigs 'Verden af i går', der er tale om. Jeg var dybt fascineret af bogen, sproget og af at læse om en person, der i sit voksne liv har oplevet den fascinerende tid i starten af 1900-tallet, første verdenskrig, optur og krise samt anden verdenskrig. I den sammenligning blegner vores egen tid trods alt.
Tre gode bøger, der er meget forskellige og alle kan anbefales. Zweig var den største oplevelse for mig af de tre.