Forårsvejret i dag har lokket meget frem. Blandt andet naboens medhjælper med traktor og plov. Det lokker så en masse hvide måger til - et sikkert tegn på forårspløjning.
Det har været hjemmearbejdsdag i dag - skønt.
Forårsvejret i dag har lokket meget frem. Blandt andet naboens medhjælper med traktor og plov. Det lokker så en masse hvide måger til - et sikkert tegn på forårspløjning.
Det har været hjemmearbejdsdag i dag - skønt.
Solskin og søndag. Opskriften på en god fridag, og maksimal trafik på vores lille vej. Så meget, at der endda skete et mindre uheld i eftermiddags, kun med blikskade. Vi så det ikke, men hørte det tydeligt, da vi var ude at gå i solskinnet.
Inden da havde jeg taget et billede af en færdig ryg til Hokkaido. Den tegner lovende, og jeg er godt i gang med forstykket. Enten får jeg viscolin i overskud, eller der opstår en mangelsituation på alpacaen. Heldigvis har jeg set, hvad det gamle farvenummer nu er oversat til. Vi får se.
Fotograferet på terrassen, mens der samtidig luftes dyner.
Vi er efterhånden lidt priviligerede i Vejle og omegn med madindkøb. En ordentlig osteforretning -Osteriet, en god slagter i Bredballe, en god grov/rugbrødsbager, økologiske grøntsager i torvehandel lørdag og nu også italienske specialiteter, stort set ved siden af rugbrødsbageren. Desuden har vi også en bager til den søde tand :-)
Den nyeste er de italienske specialiteter, som lige er åbnet. Vi var omkring her til aften, for at supplere restemaden fra i går med et eller andet. Det blev til en gang antipasti + diverse andet godt, så der også er lidt til frokosten i morgen. Med det, lammegryden fra i går og hjemmebagt brød føltes dagens aftensmad ganske civiliseret. Det ser ud til at de har åbent i take away'en om lørdagen, så det tegner til et fast stop på lørdagruten.
Jeg håber at de alle overlever - uanset at jeg køber meget og god mad via nettet, så er det skønt med gode, lokale muligheder.