Hele familien har været på kogeskole i Italien, nærmere betegnet Il ghiottone umbro hvor vi nød nogle dage med lækker mad, en tur i det italienske køkken, et dejligt opholdssted og søde, danske værter.
Vi så foråret komme i bil gennem Europa -1900 km er en lang tur. Det er nødvendigt med pauser, gerne med boldspil, også af hensyn til de små. Børn og barnebarn var med, hvor den mindste her er på vej med en mission med en bold.
Til sidst nåede vi syd for Alperne og til den herlige italienske sol, slængestole og venlig modtagelse. Vi havde lejet alle tre værelser og kunne derfor brede os over hele terrassen.
Udsigt var der også, og værtens velassorterede vinlager var klar med et glas kølig hvidvin.
Der var også husdyr, den sødeste og mest elegante 'Mis med de blå øjne'.
Vi lavede mad tre aftener og lærte blandt andet:
- At en rigtig tomatsovs tager mindst 1½ time at koge igennem, incl. at tomat og saft i dåsetomaterne skal deles.
- At skrælle grønne asparges, når de når en ca. 1½ cm tykkelse. Nej, det er ikke nødvendigt, men det bliver bedre. Det tager ikke ret lang tid.
- Fuldt blus fra start, og så skruer vi ned.
- Rigtige kokke holder køkkenet ryddeligt under madlavningen.
Finaleaftenen var med trøfler, steg og kalvetatar. Noget var GUF, noget var aha - og en fornøjelse at komme omkring så mange forskellige retter. Todi ligger lidt fra hovedvejene og er en meget autentisk lille italiensk by uden de store turistattraktioner. Der er ikke så langt til toget, hvor der kun skulle være ca. en time til Rom. Indenfor ½ times kørsel er der adskillige vinbønder, olivenolieproducenter og ikke mindst cashmereoutlets, så bevæbnet med en bil er der her en dejlig base for rundture i det centrale Italien.
Vi nåede en enkelt tur til en vinbonde, og en tur til Orvieto, som har en meget smuk (og bolsjestribet) kirke, placeret på et lille, næsten landsbyagtigt torv.
Sikke en tur - det lyder helt vildt fantastisk!!
SvarSletOg hvad skal man så, når man står der med tomater og saft delt op? Man bliver jo helt nysgerrig....
Kort og dejlig, ferie, ren forkælelse.
SvarSletTomatsovsen startes med stegning af løg, i et kvarter. Hvidløg (+ rosmarin) tilsættes, og steger med yderligere 10 min. Derefter kommes tomatkødet i, og steges med ca. 10 min, for at få den søde smag i tomaterne frem. Lidt vin (rød eller hvid) tilsættes og koges godt i 5 min, til sidst saften, og salt & peber. Koges ved svag varme 30 min. Kan stå i beredskab i køleskabet nogle dage.
God appetit!
Tak for det, Kirsten.
SvarSletDet må prøves!
God påske!