Et portræt af dagens helt (den ene af dem, den anden er min svigerinde, som hjalp med at vaske glas i formiddag). Tak!
Vi har haft gæster lørdag, til indvielse af dette rum, og det, der ligger uden om.
Rummet er resultatet af en ombygning af et ældre anneks. Det har været hårdt at bygge om, og en langtrukken affære, men nu er vi næsten færdige og har holdt indvielsesfest i går. Vi kan sidde 30 deroppe, og det burde række til de fleste familiesammenløb og vennebesøg.
Lørdag bragte dejligt vejr op ad dagen, søde gæster og en stribe glade unger, som løb rundt, spillede fodbold, jokkede på en enkelt porre i køkkenhaven. Den ene porre var så den største ulykke den aften og det overlever vi nok alle, måske endda også porren. Nogle gæster blev til overnatning, og nogle endda til morgenmad.
Meget symbolsk blev vi efter alle anstrengelserne blandt andet begavede med en hængekøje, champagneglas og tilhørende drik, samt et par mobiler fra uromageren, til at meditere over.
Der var også gaver til haven, som trænger til genopretning efter entreprenørmaskinerne. Det hedder plantning og flittig vanding de næste uger med den nuværende vejrudsigt. Super, for de, der starter ferie nu, vi venter nogle uger endnu inden ferien står for døren.
På grund af festforberedelserne er der ikke blevet tid til meget strik sidste og denne weekend, det vender stærkt tilbage. I morgen for eksempel med et besøg i Sommerfuglen, jeg glæder mig.
Tillykke med endt ombygning. Det har været en laaang omgang.
SvarSletVi ses!