Katte på matriklen?

Der er to logerende katte for tiden, da datteren er rykket ind som en mellemstation. Dyrene har nu fået lov at blive udekatte. Det er dog lidt opreklameret, verden er stor, når man er en lille kat (katte-kylling).

Under terrassen er der nogenlunde sikkert, og så lugter der så dejligt af mus. Der er muligvis en mus eller to, der har fået sig en overraskelse.
Vi fodrer stadig ved fuglebrættet, og har stadig pelsede gæster. De (der er tre) er fantastisk akrobatiske.

Den ene af foderautomaterne er tom, sandsynligvis tømt i løbet af natten af rådyrene. Vi planlægger en nedtrapning af fodringen, nu må de snart til at tjene til føden og gøre deres pligt som insektædere. Det gælder fuglene, de firbenede har det desværre med at gå i buske, køkkenhave mm.

Strikkevejr

Vi (specielt jeg) har haft så travlt inden påske, at den nærmest kom bag på mig. Derfor er kalenderen næsten helt blank denne uge. Dejligt og absolut afslappende.
Når jeg begynder at overveje at stryge skjorter er det ved at være tid at komme tilbage til dagligdagen, men måske skulle jeg lige gribe inspirationen og øjeblikket, for de fleste hvide skjorter er faktisk pænest i den strøgne udgave. Karrierefremmende feriepause?

Der er blevet spundet lidt og strikket en del kabler denne uge, så Amanda vokser støt.

Garn på spole ovenfor samt Amanda i samlesæt nedenfor.
Der er kommet et ærme mere til siden, og jeg er godt i gang med sidste forstykke, så jeg håber at kunne starte raglansamlingerne i aften. Desværre er mit garn ikke helt ens i tykkelsen, den sidste spole har ca. 10% længere løbelængde. Min plan er at bruge det til raglan og sandsynligvis gå ½ mm ned i pindestørrelse for at få samme tæthed. Det kan så samtidig udnyttes til lidt ekstra raglanform, håber jeg.

Derefter mangler knapperne.
Næste projekt er under overvejelse. Jeg har investeret i Viajante, som kunne blive næste automatstrikketøj. Det kunne være god brug af et nøgle Wollmeise Lace, som ligger på lageret og venter på det rigtige projekt. Samtidig kunne det ske, at jeg starter en sommerbluse i lyseblå uld/bomuld. Den kunne være et rigtig godt match til den lidt grove Amanda. Hmm. Og så ligger der noget postkasserødt Istex Einband i stuen og lyser op, også fristende.

En brugsanvisning

Tyk, fransk roman. Et for os hidtil ukendt hovedværk i europæisk litteratur. Selvfølgelig var ingen af os blevet færdig med denne omgangs bog i bogklubben.

Alligevel kommer der de varmeste anbefalinger af Georges Perecs Livet en brugsanvisning. Underfundig, finurlig og morsom. Med tungen i kinden kan læseren spekulere over, hvor grænsen går mellem fiktion og fakta, fx i kapitlet, der efter en kort indledning er en opremsning af et gør-det-selv katalog.

Romanen er tyk, men opbygget på en måde, hvor det er muligt at læse kapitlerne næsten uafhængigt, og en langtidsholdbar bog, som jeg er overbevist om kan læses flere gange. Det matematisk orienterede i mig holder af den underliggende struktur og den faste ramme, der er i bogen. Vi har læst både Borges og Calvino tidligere, og denne roman har nogen af de samme kvaliteter.

Det lykkedes os at tale så varmt om bogen, at Kæresten nu er gået i gang. Det udsætter for en stund problemet med at finde de ledige 5 cm plads i bogreolen, mellem Paddington og Leif G W Persson, som også er rykket ind. Glimrende bøger, alle.

Det var pokkers!

Hvordan mon de bar sig ad - tænker jeg, til denne overskrift på en netavis.

Hav en god aften, hvor den iskolde nordøstenvind heldigvis er løjet af.

Brunt og snoet

Der strikkes snoninger og bikuber for fuld tryk.

Amanda er ved at samle sig og jeg strikker lystigt der ud af. Lidt mere brunt end billedet, med en del tvist i garnet og lange fibre, så der er meget spændstighed i garnet. Kabelmønsteret tegner sig tydeligt i det ret runde tretrådede garn. Mægtig spændende at se, hvad det ender med.

Jeg går efter en kropsnær trøje, og med tre romber strikket er det tid at overveje længden. Jeg havde et helt kilo fibre, så det bliver ikke garnet, der sætter begrænsningen.

Hav en god uge og må foråret vende stærkt tilbage.

Drivhuset er blevet vasket, så vi er klar til at så salat!

 

Terassen indviet for i år

Forår på terrassen. Det skønne solskin søndag blev benyttet til at lufte rokken, helt bogstaveligt. Den kom med ud på terrassen en times tid, for at tvinde.

På spolen ses singlen, som er Jacobsfår, der tvindes til tretrådet garn. Slutresultatet holder ca. 2 m / g og jeg har ca. 400 gr færdigt garn.

Det skal bruges til en Amanda, som er kommet på pindene. En helt særlig fornemmelse at strikke med eget garn.
Der mangler ca. 100 g - en god spole :-) Jeg har noget af singlerne, så det er 'bare' at komme videre, men lige nu strikker jeg, altså. 

Stjerne?

Nu både færdig og med fotomulighed. En blå Starling i tvinni samt merino/silke. Den ene mørk blå, blækblå nærmest, den anden så kobolt, som man kan ønske sig dette forår. (Nej, koboltblå mascara kommer ikke ind på matriklen).

Der er fem knapper, med mindre jeg bliver træt af de ret store knapper og finder nogle flere, mindre. Det skal være en smal sag at hækle trenser, hvis det bliver nødvendigt.

Superfin med en mørk tshirt eller top under, her med tshirt. Let, men alligevel lun og rigeligt lang på ærmerne. Det virker som om den er blevet lidt længere i vasken, men af to onder, så foretrækker jeg dette. Med tanke om hvor mange, mange retmasker der er gået til værket.

Resultatet er fint, og processen meditativ. Undtagelsen er det første stykke med halskanten og raglanudtagninger. Jeg tror sådan set at opskriften er korrekt, men det havde været rart med lidt flere oplysninger. Raglanudtagningerne starter efter at der er slået op til forreste halskant.

Kombinationen af enkelt og dobbelt garn er ganske raffineret. Her let udstrakt.

Fakta:

Garn er knapt 150 g Tvinni og lige over 100 g Grignasco silk/merino. Sidstnævnte er ganske tyndt og krævede tilvænning. Lækkert og blankt er det, men hold op, 1400 m / 100 g.

Pind 2,5 og 3, rundpinde.

Mønster er Helga Isagers Starling uden bevidste modifikationer. Pga det lidt tyndere garn er jeg gået efter str M, og resultatet er s/m. Ærmegabet er ganske vellykket, jeg var ellers spændt på konstruktionen. Modsat de fleste modeller er der ikke lukket et par masker af under ærmet.

Hot / not - absolut hot. Super forårsbluse. Man glemmer helt de mange, mange retriller. Et perfekt værk for en processtrikker?

 

Hm

Jeg er ikke overrasket over placeringen som bundprop. Den kommune jeg bor i er en udpræget landkommune.

Her på matriklen er vi glade for at Vejle er tæt på. Sidste lørdag havde vi koncert i jazz-klubben, hvor vi fik  udsolgt (det var lidt hektisk at sidde i kassen)!
En stor fornøjelse at have besøg af Kira og hendes band, med gode fortolkninger af Billie Holiday med flere. Jeg kan varmt anbefale både liveoptræden og pladen. En rigtig god aften, som vi arrangerer, fordi Vejle Kommune og Kunstrådet heldigvis støtter små foreninger som vores.

Hverdagslogistik

Bil på værksted er altid en logistikudfordring. Der er jo en grund til at vi har dem, de bliver stort set brugt alle arbejdsdage. I går var en af de dage, hvor den ene bil skulle afleveres tidligt (af Kæresten) og jeg skulle samle ham op på vej til toget. Tidligt om morgenen, på en hovedindfaldsåre, og i solidt mørke.

Nå, jeg kørte indad, mumlende for mig selv, ..husk ham, .. husk ham nu. Øjne på stilke og langsom kørsel, der hvor han burde være. 

Han var der ikke, på det aftalte sted! Let panik, (kommer jeg nu for sent til toget!), holde ind til siden, telefonopkald. Genfundet, efter en mindre ændring af planen. Projektledere bryder sig ikke om den slags (når det ikke er en selv, der ændrer planen).

Vi nåede begge toget, kørende i HVER SIN bil. Hjemrejsen skete forskudt, jeg sidst, og da jeg stod af toget havde jeg glemt alt om ’hver sin bil’. Så jeg stillede mig op, for at vente på at blive samlet op.

Det var koldt og mørkt, og der var ingen. Det ligger ikke til mig at stå og vente længe i kulde og mørke, så endnu et telefonopkald. Hvor er du?! – Svaret var, let undrende ’Hjemme’. Mig – ’Hvad, du skulle jo hente mig?!!’ og modsvaret, naturligt nok, ’Hvorfor, er din bil der ikke?’. Efterfulgt at uforholdsmæssig meget grinen, efter min ringe mening. Ak ja, og så trissede jeg ned til min bil, satte mig ind og kørte hjem.   

På tur, og hjemme igen

Spaniensinspirationen i sidste indlæg var optakten til en kort tur til Barcelona, første, men ikke sidste besøg i byen. Anledningen var en konference, og med indlæg fra 8.30 - 18 var det begrænset, hvad jeg fik set af byen i dagslys. Et par  aldeles udmærkede restaurantbesøg blev det til - 7 Portes og Pla, hed de. 7 Portes var veltillavet, traditionelt forankret og en gammel restaurant, mens Pla er mere moderne og genfortolkende. Begge steder meget hyggelige.
Jeg havde den luksus at have hele to ledsagere på turen, som havde sørget for al booking, restaurantbestilling mv. Mit eneste job var at betale :-) Herlig tur, endda krydret med gensyn med et par tidligere kolleger.

Vel hjemme igen var der en dags arbejde inden weekendens ro, og jeg er nu godt i gang med første ærme på min Starling. Estimeret garnforbrug er 100 g af det tynde silkegarn og lige på kanten af 150 g Spinni. Specielt sidstnævnte bliver tæt løb om jeg skal have fat i et nøgle mere. Derefter skal jeg finde ud af, hvad jeg vil lave med 100g/1200 m blå silke. Smuk blå farve, men lige tyndt nok til enkelttrådet strik. En beklædningsgenstand ville nok komme til at minde om 7 slørs dans, og at strikke et (indrømmet, lækkert) negligé er udover hvad min tålmodighed, selv med strik rækker til.

Weekendens læsning har været morsom lystlæsning, Moranthology af Caitlin Moran. En samling af hendes klummer og anmeldelser, krydret med udpluk af hendes livs(røver)historie. Morsomt, velformuleret, med visse udvidelser af mit britiske ordforråd. Absolut kritisk journalistik, med en meget britisk indpakning, afbrudt af rapporter fra den hjemlige scene, der har fået mig til at trille rundt på sofaen af grin.