MonteringsÅge på overarbejde

I dag lykkedes det at få syet 6 knappper ( faktisk 7, den 7ende sidder i en helt anden ting) i. Dermed er den håndspundne arantrøje færdig, efter en stor mængde maskesting.

 Uanset solskinnet er det lidt koldt at stå model.

Her i fuld figur. Jeg har valgt at lave den med lange ærmer, så de er lange nok, men der ud over kort og tætsiddende. Som så mange andre arantrøjer, lider denne model lidt af at være lav i nakken. Ikke ubærligt, men dog så Kæresten bemærker det.

Tæt på, med bikuber og snoninger, samt de famøse knapper.

Lidt fakta:
Model: Amanda af Lene Holme Samsøe. Fin klassisk aran. Strikket i et stort antal stykker, så ikke alene skal ærme- og sidesømme sys sammen, det gælder også forkanterne, som sys til forstykkerne. Inden vask vendte de bagover i en grad, så jeg var ved at fortryde. Det rettede sig med vask og liggetørring. Liggetørring er i det hele taget en god kur for meget.
Ændringer - well, i alt fald har jeg strikket ærmerne en rude længere end angivet. Blandt andet fordi jeg holdt kroppen til den korte side. Jeg har brugt angivelser fra str. M og modellen er mellem small og medium.
Pinde: Pind 4 og 4½ - knit pro. Spidse nok til at sno uden snoningspind - en stor fordel. Efterhånden det første og sikre valg.
Garn: Ca 500 g håndspundet uld fra Jacobsfår. Brunligt eller brun-gråt. Købt hos World of Wool sidste år. Desværre ikke helt ensartet - lidt skiftende løbelængde og twist, specielt sidstnævnte drillede i ét af nøglerne. Et lærerigt forsøg på hvad der skal til for at give et garn, der viser mønsterstrik. Der er brugt ca. 1000 m.
Jeg har lavet et tre-trådet garn for at få det rundt og tilpast tykt. Nogen steder er det lykkedes som planlagt, andre steder knapt så godt.
Hot / not: En langfibret uld, som afgjort ikke er for kradssarte. Jeg synes at kabeltrøjen i den tætsiddende version er fin. Ikke den fødte jobtrøje, men en fin trøje til overtøj nu i foråret.