onsdag, juli 04, 2012

Færdigt strik

Aftenlyset er udnyttet til - endelig - at få fotograferet færdigt strik.
Linnea i forårsfarve. Det skal nok blive en yndlings, over turkis eller lys top, på sommeraftener der ikke er helt så varme.
Ingen særlige modifikationer - en Linnea str. S fra Rasmilla. Længderne er tilpasset at jeg ikke er højere end jeg nu er. Vendestrikken fungerede fint, på trods af, eller måske fordi, jeg havde placeret mig ved en rutineret Linnea-strikker. Der er lavet knaphuller, men foreløbig har jeg sprunget knapperne over, ind til behovet for knapper viser sig.
Pind 4 & 4½ (Addi metal), rundpind. Ærmerne er strikket med magic loop, efter at jeg havde tabt strømpepindene et antal gange.
Garn: 303 g Holst supersoft. En dejlig orange-agtig farve, som jeg ikke kan huske navnet på. Vist nok udgået.
Hot / not: Dejlig trøje, det skal nok blive en sommerfavorit.
 Her under skifte til næste nummer.
 Jo, den sidder fint, og taljeringen virker.
Her anes de små læg foran.
En lille sommerbluse i Wollmeise Lace. Noget blødere end super'soft', og i den flotteste turkis farve.
Mønsteret er Folded, fra 100%-rain. Hun laver nogle skønne ting.

Pind 3,25 og 3,75, så det har føltes som et evighedsprojekt.
Der er gået 180 g (knapt 1000 m) til blusen. Garnet er lidt tyndere end det anbefalede og pindene også lidt tyndere end opskriften, så jeg har fulgt str. M. Virkeligheden er snarere en S.
Ærmerne er, som det også kan ses på billederne tætsiddende. Vil være ret let at justere på, med forbehold for at raglanindtagningen skal være lidt længere, hvis ikke bådhalsen skal være for udbredt. Der er forkortede rækker i nakken for at få en god pasform.
Hot/not: Også en trøje, som kunne blive en favorit til mindre lune sommerdage. Selv om det er ren uld er den tynd i stoffet, så den kan bruges rimeligt all round. Et mindre irritationsmoment er, at farveskiftene i garnet giver lidt pooling, af uransagelige grunde mest foran. Det betyder at formgivningen, som ellers er en af de fine detaljer på trøjen får farvebilledet til at ændre sig. Så - den brunlige søster til nøglet skal bruges til noget med mindre risiko for pooling.
Der er ca. 120 g tilbage, rigeligt til et ganske pænt tørklæde (ca 600 m). Nu mangler jeg bare at beslutte mønsteret.

12 kommentarer:

  1. Det var da 2 super smukke stykker strik du har fået af pindene der. Jeg har faktisk også haft kig til Folded, og vælger i første omgang at læse hurtigt henover dit kommentar mht evighedsprojekt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg strikkede faktisk det ene ærme på en dag, så hvis du nu vælger garn og pinde, der har den rigtige tykkelse? De seje træk er kroppen op til ærmegabet.
      God fornøjelse :-)

      Slet
  2. Nej, hvor er de fine - begge to! Dejlig bluse og trøje til sommeraftener. Jeg har endnu ikke kastet mig ud i at strikke i Wollmeise lace, men skal vist snart prøve....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ser frem til, hvad du kaster dig over. Dejligt garn, uanset at jeg opfatter det som lidt atypisk lace.

      Slet
  3. Hvor er de fine og klædelige begge to. abrikos er blevet min nye yndlingsfarve. JSkal vi snart mødes til sommerstrik?

    SvarSlet
  4. 2 dejlige projekter du har fået strikket - skønne farver

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker, og du har strikket en flot kjole, ser jeg og en skøn sommerbluse på bedding.

      Slet
  5. Sikke noge fine ting du e blivet færdig med. Jeg er vild med den farve du har valgt til din Linnea. En rigtig sommerfarve

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Til mig siger den abrikos(?)sommerbrune arme og hvidt tøj.

      Slet
  6. Det ser ud til at være to smukke og dejlige trøjer, der nok skal blive brugt flittigt.
    De klæder dig begge rigtig godt!

    SvarSlet
  7. Skønne, skønne sager i meget smukke farver!

    SvarSlet