torsdag, december 23, 2010

Bagtanker in spe


Efter Cumulus er der kommet en Bagtanker på pindene, opskrift og basisgarn købt i februar, hvor Bente Geil besøgte strikkecafeen i Odense. Suppleret med lidt fra lageret, samt et enkelt nyt nøgle fra Holst Garn, hvor der -host- lige er kommet en lille pakke. Nu er jeg gået i gang med at opfinde stribede ærmer. Jeg vil dog bøje mig så meget for symmetrien, at jeg planlægger at ærmerne skal være ens.

Det er blevet juleferietid her i huset. I løbet af dagen i dag, er der blevet strøget en række punkter på to-do listen (den arbejdsrelaterede), og der er nu kun punkter tilbage på den, som kan vente til efter nytår. Det er stort efter en uge, hvor jeg ikke har spist aftensmad hjemme. 

Glædelig jul til alle - håber at I alle er, hvor I har planlagt at være.

1 kommentar:

  1. Rigtig glædelig bagjul! Glæder mig til at se mere til Bagtankerne.

    SvarSlet