søndag, december 19, 2010

Cumulus i snevejr

Færdigt arbejde med en dejlig vintertrøje. Lige tilpas, lun og blød uden at være stor og uformelig, som endda har fået ros af Kæresten for at være pæn og klædelig.
Det fine vejr midt på dagen blev udnyttet til en udendørs fotosession af typen - fotograf iklædt tyk jakke, hue og vinterstøvler. Mindre varmt påklædt model fryser med anstand og forsøger at se fornøjet ud.
 Her tror jeg nok at fotografen har forsøgt sig med en kvik bemærkning.
De smukke knapper er fra Karen Noe og blev købt da Fru Kvist og jeg var på 'tour de uld'. Ud over Silkeborg & det berømte foredrag nåede vi Karen Noe, en designbutik og Garngalleriet.
Trøjen har været færdig et par uger, men manglet på den rette fotomulighed, og dagens vintervejr har været værd at vente på. Det smukkeste, uberørte sne som baggrund, og den snepudrede ådal. Virkelig en smuk dag, hvor der har været en stump blå himmel at blive glad over.
Fakta om modellen:
Mønster: Cumulus af Annette Danielsen. Garnvalget gjorde, at jeg har strikket efter str. L.
Garnet er sort Tyk uld fra Geilsk. Købt til kuppris - 10 kr. pr nøgle og der er brugt 480 g. Knapperne (7 stk) fik jeg også til en fordelagtig pris, så i alt har modellen kostet under 200 kr. Det' da ok.
Strikket på pinde 6,5 mm (KP Harmony, som det meste efterhånden).
Hot / not: Som antydet, ret hot. Jeg har bemærket at ulden er lidt blød, så albuerne kan komme til at hænge lidt. Måske skal der ruskind på albuerne, som modellen sagtens kan bære. Jeg er godt tilfreds med det sorte garn med brune og hvide nister, det giver et herligt rustikt look til modellen, lidt britisk tweed. Konstruktionen med det tværstrikkede bærestykke er fed, og kraven er så høj, at den kommer tilstrækkeligt op i nakken.
Nu vil jeg fluks gå videre med mere Geilsk - Bagtankerne er fundet frem fra lageret.

5 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor er den blevet flot. Og, du fik i dén grad overhalet mig indenom med din Cumulus, jeg strikker fortsat på min, suk. Dejlig styks strik.

    SvarSlet
  2. Hold da op den er bare flot...det er omgivelserne også...

    SvarSlet
  3. I love your cardigan :)

    SvarSlet
  4. Tak for rosen til trøjen. Og ja, omgivelserne er skønne. Det er derfor jeg udholder at pendle til og fra København :-)
    Skrevet fra et forsinket tog, klokken 7 om aftenen.

    SvarSlet
  5. Tillykke med den - den er rigtigt flot!! Og smukt ser det ud med den fine dal bagved.
    :-) Britt

    SvarSlet