tirsdag, november 24, 2009

På vej hjem og med lidt chokolade som trøst

På vej hjem efter en sen dag på arbejde er det godt med lidt chokolade som trøst. Eller en chokolade-abe, som det må være, når mønsteret igen er Monkey.
Denne gang på pind 2,75 og i Zauberball-garn. Det giver en helt anden struktur end Brugsens strømpegarn og en benhård test vil afgøre om de bliver til gemalen eller mig selv. Garnet var tænkt til ham, men nu får vi se...
Heldigvis har de igen fået ordentlig the hos DSB, jeg har rigeligt med musik med til afslapning og internettet virker - så jeg overlever først at være kommet fra Kbh med seks-toget. I morgen skal det blive anderledes. Nu vil jeg krybe sammen under mit medbragte sjal og tænke på den bøf, som kæresten har lovet mig.

3 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til at se resultatet. Har lige købt det samme garn, bare i farven... ja gæt selv.

    Efter dit tidligere indlæg er der vist en ung mand, der gerne vil adopteres...

    SvarSlet
  2. Hvad kan det dog være, Blaue ...?

    Er nået forbi hælen, hvor farveforløbet har maget det således at skaftet er fornuftigt mørkebrunt, mens sålen ser ud til at blive hvid... Vældig praktisk.

    Han er velkommen - vi glæder os til at lege med robot, og programmere den til sindrige tricks.

    SvarSlet
  3. Hov min første kommentar forsvandt.
    Vi har forbavsende ens bogsmag, dog har jeg købt de to andre "bibler" Starmore's Fair Isle Knitting og Bordhi's nye bog. Der er vist basis for bogblandren næste gang vi mødes.

    Mit første zauberballnøgle var underligt, det sprang lige den røde over og gik direkte fra orange til orange...

    SvarSlet