Mandag morgen skal helst gå som planlagt. I mandags var der planlagt en mindre afvigelse da bilen (symaskinen) skulle på værksted til det årlige eftersyn. Det giver anledning til en mindre logistikoperation for at komme videre til banegården, men det havde jeg planlagt. Troede jeg. Interpol har da ikke efterlyst mig for kidnapning.
Det startede meget fint, jeg ankom til værkstedet to min. før aftalt. Der var mørkt. Efter et par minutter spottede jeg værkføreren, som ikke havde hørt noget til at en mekaniker skulle komme lidt før, men lovede at sende den første, der mødte ind.
Seks minutter over syv dukker en tilbagelænet mekaniker op, som ser ud til at mene at han er der til tiden. Mit tog går 14 min over syv og der er mindst 5 km fra værkstedet til banegården, og Vejle har sin andel af morgentrafikken. Hmm.
Jeg tager en hurtig beslutning og meddeler at vi kommer til at køre til Fredericia, for at jeg kan nå toget. Mekanikeren ser lidt overrasket ud og spørger om han skal køre. På det tidspunkt er jeg ikke i humør til at diskutere hvor og hvordan, så jeg meddeler at jeg gerne selv vil køre og afsted går det mod Fredericia. I nogen tavshed til at begynde med, må jeg indrømme.
Værkstedet ligger meget fordelagtigt for at køre til Fredericia, så det tager jo kun lidt mere end et kvarter så er vi der, i god tid. Bil og mekaniker frigives herefter. Jeg håber der går et år inden jeg skal til service igen, så jeg ikke bliver sat i karantæne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar