Nu er danskerne igen blevet udpeget som verdens lykkeligste land. Helt efter bogen er der en journalist, der har rejst tvivl om det kan være sandt. Han påstår at det blandt andet skyldes vores lave forventninger til tilværelsen og en fælles konvention om at danskere er lykkelige.
Det synes jeg virker som en forenkling af begrebet lykke. Det er rigtigt at vejret ikke er for godt, at vi drikker og ryger så meget at svenskerne lever længere etc. Det får så åbenbart ikke svenskerne til at erklære sig ultimativt lykkelige? Hvis jeg ser på hvad livscoaches anbefaler, er det også i meget høj grad at se det positive i tilværelsen, der hvor man er. Så derfor vil jeg godt være med til at det er lidt suspekt, hvis danskerne er de absolut mest lykkelige, men hvis vi selv tror det, så er der vel ingen skade sket?
Helt i tråd med dette var jeg i H.C. Andersens hus i dag - hvad Fatter siger er altid det rigtige. Hun var lykkelig, selv om det var ned ad bakke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar