Potentiale for granskov

På et tidspunkt ønskede jeg - og fik - et af Kastaniestriks kit til grantræer, og nu er jeg gået i gang med første træ. Kittet indeholdt de tre grønne mininøgler til højre, i dejlig shetlandsuld. Ude fra garnlageret fiskede jeg desuden en hidsig lysgrøn samt en mere blågrøn frem, bare hvis det nu var.
God december

Silke, uld og ..stål

Et tørklæde i et interessant mix af Isagers Ito og noget hjemmespundet uld (nærmere betegnet Blueface Leicester). Kan med nogen ret beskyldes for at lægge sig i den 'havregrødsfarvede' neutrale trend, men meget sjovt eksperiment.
Tørklædet er strikket med udgangspunkt i Kushi Kushi tørklædet, jeg har dog ikke valket ulden. Den er tæt nok i forvejen.
Der er gået 1½ spole Ito og værket vejer i alt 65 g. Mere sjovt end wau - men skal nok komme på et par gange. Den første del af tørklædet (ca 1 m) er strikket med to tråde, en uld og en silke/stål, så den er ok blød. Ulden dominerer klart på det stykke. Den sidste del er strikket i skiftende striber, som svagt kan anes på billedet. 

Efterårstrøjen

Ud over sokker er der sørme også kommet en trøje af pindene - en rigtig efterårsmodel.

Fotograferet en let blæsende novemberdag. Så kan en varm rosa være på sin plads.
Konstruktionen er interessant, hvor der tages udgangspunkt i ryggens hjerteformede udtagninger, som i sig selv giver en fin effekt og god vidde over ryggen, samtidig med at trøjen sidder til over skuldrene.
Ryg og ærmekuppel strikkes først, og på et tidspunkt samles der op langs det, der bliver raglankanten på forstykkerne.

Konstruktionen betyder at der bliver en del trøje under armene, og vigtigst, at den går godt ned over ryg og lænd, samtidig med at den er let foran. 

Fakta:
Mønster: Svalbard af Bristol Ivy (for Brooklyn Tweed)
Pinde: Jf. opskrift, 4 og 4½. Jeg var dog nede på en 3½ på de sidste to omgange på ærmekanten og overvejer stadig om de skal strammes lidt mere op. Evt. ved at tage 10% ind ved start af ribkanten.
Garn: 410 g Holst Supersoft i (tror jeg) Persian Rose. Strikkefastheden på dobbelt supersoft matcher meget tæt på originalgarnet, Shelter, og supersoft er noget lettere tilgængeligt.
Hot / not: Skal nok blive en favorit, med omtalte kombination af god dækning af ryg og lænd og samtidig fleksibilitet foran. Hvis det bliver koldt er der fin mulighed for at samle trøjen foran - rigeligt stof.
Ændringer: Jeg har strikket ærmerne i fuld længde (t-shirten på billederne har ekstremt lange ærmer).

Neurologisk tilfælde i læseklubben

November er læsevejr og læseklubben har læst og drøftet ’Ny finsk grammatik’. To var positive, en lidt mere forbeholden, og var ikke helt blevet fanget af fortællingen.

Kort fortalt handler det om en mand, der på grund af et overfald har mistet al hukommelse, i starten også sprog og evne til at læse. Bogen er baseret på dagbogsnoter og en genfortælling, af lægen der behandlede ham, forsøgte at identificere ham og oplærte ham i finsk.

For mig er det en lille fin historie om en mand i en helt speciel situation, som er svær at forestille sig, men et godt forsøg på en skildring. Jeg kan heldigvis ikke udtale mig om skildringen er realistisk, og i betragtning af at hovedpersonen har mistet sit sprog kommer han ret (usandsynligt) hurtigt efter et smukt og varieret sprog. Samtidig får man en introduktion til Finland ved afslutningen af 2. Verdenskrig og nogle kig til tidligere finsk historie.

Lægens fortælling ligger som en ramme, og får mig til at tænke lidt over, hvordan man i bedste mening kan komme til at handle på andres vegne, og at det ikke altid er vellykket.

Kan anbefales – den er overskuelig, en anden vinkel end så mange andre fortællinger og historien er fint fortalt og smukt skrevet.  

God mandag - det er fint vejr til the, strik og bøger :-)

Spinderi og søndag

Stille søndag, en af de gode søndage, hvor bilerne får lov at blive i carporten og vi i stedet har lejlighed til at gå en tur i det fine vejr. Nu er det blevet the-tid, og jeg har fundet de rigtige, gamle tekopper frem. Vi er ikke blevet så avancerede, at vi har kok, så om lidt står det på aftensmad, med krondyrsossobuco. Det bliver godt.

 

Lørdag var jeg på rokketræf, og selv om det pga andre aftaler kun blev en kort visit, så blev der lidt garn ud af besøget.

Desuden fik vi en glimrende introduktion til tunesisk hækling eller hakning, så nu skal jeg have prøvet noget mere. Jeg har faktisk to hakkenåle, og efter kurset kan jeg se, at jeg godt kan bruge en eller to, der er tykkere.

Det smukke efterår fortsætter, og skoven er stadig en blanding af gul, brun og grøn, mens hveden står ualmindeligt grøn. Fortsat god søndag.

 

Ny broderipusher

Mens jeg broderer på min første Bindesbøll-pude faldt jeg over denne nye udbyder. Det ser spændende ud.

...gå, og gå og gå

Efterårsferien har været brugt på en ny oplevelse, vandring. Vi har inklusive at gå til og fra overnatningssteder samt et par enkelte afstikkere gået lidt over 100 km på fire dage, på tværs af Harzen, på Harzen-Heksen-Stieg. Turen var inklusive at gå op på toppen af Bloksbjerg, og Harzen er et kuperet område, så ud over de 100 km har vi også gået lidt over 2 km op og ned. 

 Når man har gennemført turen får man endda et lille bevis (og et diplom).

Dejlig tur, hvor vi var heldige med at have tørvejr det meste af tiden. På lange stræk var det en tur uden at møde ret mange andre, så gode muligheder for både at tale sammen og at gå i helt sine egne tanker. En masse frisk luft, så om aftenen kunne vi ret hurtigt finde vores senge. 
Vi havde trænet lidt inden, ved at gå gode lange ture i vores lokale kuperede terræn, og jeg vil kraftigt anbefale at man træner inden en flerdages tur med etaper over 20 km, hvis det skal være en fornøjelse. Den sidste dag havde vi en etape på over 30 km, og uanset at det er gang og ikke løb, så er det tæt på, hvor maratonløbere møder muren. På en vandretur som vores var de 30 km krydret med op- og nedstigninger på 5-600 m i gennemsnit, og det gjaldt også den sidste dag, som blandt andet gik gennem den meget smukke Bode dal ved den lille by Thale.   
Vi havde booket en luksus-udgave af vandretur, hvor der var booket hoteller og gæstehuse på forhånd, og vores bagage blev transporteret fra sted til sted. Desuden blev både vi og bagage transporteret tilbage til bilen efter den sidste overnatning. Det var en stor fordel, og rart at kunne tillade sig at have lidt ekstra ekstraudstyr med, og mulighed for fra dag til dag at justere oppakningen. Selv med den ekstra service var det en relativt billig tur. Vores forudbestilte pakke indeholdt overnatning med morgenmad og madpakker, så det eneste vi havde af løbende udgifter var aftensmad og eventuelle kaffepauser. Det indre af Harzen er ikke fyldt med luksusrestauranter, men der er cafeer og hoteller nok til at man kan få både mad, kaffe og en lokal øl. 

Turisme betyder meget for området, efter at minedriften og bjergværkerne er stort set stoppet. Så hekse er et stort hit, og vi fik både nål, diplom og et par små hekse med hjem.

Lidt praktisk: vi havde fået hjælp af Wandern-im-Harz, og vi kan absolut anbefale at gå i retning vest-øst (Osterode-Thale). Firedagesturen kræver god kondition, men turen kan også gøres som en femdagestur, som kan være mere overskuelig. Generelt går man på skovstier / grusstier, og som udgangspunkt er det ikke en svær vandrerute. Den sidste dag, i Bode dalen er der dog en stejl nedstigning, uanset at der er lavet trappetrin. Vandtætte vandresko anbefales, det er dog ikke nødvendigt med de tunge bjergstøvler. Der er nogle enkelte steder hvor man kan være i tvivl, muligvis fordi nogle lokale har en alternativ sti. Generelt er stien fint afmærket, og hvis man ved et kryds ledes i retning af noget kun bjerggeder vil synes er sjovt, er det ikke den officielle sti. Hvis man ikke møder et officielt hekse-mærke kort efter en forgrening, så var det nok den anden vej. 

Æblemost tæt på

Der har været stille på bloggen i en periode, hvor jeg har haft travlt med mange andre ting. For eksempel at være til æbledag hos den lokale spejderhytte, hvor der var mulighed for at plukke og presse æbler til helt frisk most. Jeg var positivt overrasket over, hvor meget most der kommer ud af et kg æble, vi fik ca. 10 l ud af tre store poser æbler. Den næste overraskelse var, hvor flot rødlig en helt frisk most er, helt nypresset var den nærmest rødgul. Efterhånden som mosten står i flasker kommer der en del bundfald, og mosten bliver mere klar. Da mosten ikke blev pasteuriseret er der grænser for holdbarheden, så hvis den skal gemmes skal den fryses i mindre portioner. Det var ikke aktuelt for os, da der blev drukket en del med det samme, og delt lidt ud til familien, da både voksne og børn var meget glade for den helt friske smag. Vi skal helt sikkert til æbledag en anden gang, igen bevæbnet med flasker og dunke og jeg kan varmt anbefale at prøve friskpresset most hvis lejligheden opstår. For de heldige med adgang til mange æbler kan man endda leje et lille mobilt mosteri (der er garanteret lignende muligheder i andre landsdele). 

Færdigt arbejde

Tada – der er blevet syet, og det sidste stykke syet i hånden. Velkommen til en ny pude i stuen.

Det har taget et par år (faktisk tre) at brodere den, med pauser og en stribe andre projekter undervejs. Nu er den endelig færdig og jeg er godt tilfreds. En broderet pude kan hurtigt komme til at virke mormor-agtigt, men jeg synes at denne fungerer, fordi motivet er ret nøgternt og farverne – gult, brunligt og grønne nuancer – passer vældig godt til vores stue. 

Mønsteret kan stadig fåes, som samlet sæt med stof og tråd. Citrusfrugter, Christiane Hæk for Håndarbejdets Fremme.

Fåreflokken

Fårene står endnu og glor - eller - i hvert fald har jeg efterhånden en mangefarvet fåreflok.
Nu er det snart tid til væddere, på det fine tæppe.

På lidt større afstand, hvor den kommende klippekant lige er med, til højre.

Nu vil jeg tage en kop the og strikke et par pinde mere, inden sengen kalder.