tirsdag, september 30, 2014

Grønt og grønt

Fotomulighederne i hverdagen bliver dårligere nu. Det dejlige solskin i weekenden blev derfor udnyttet til at tage et par billeder.

Først broderi og bagsidestof. 100 % worsted merino, jeg hører ekkoet af ’Højt fra træets grønne top’. Det er dog ikke et stykke på 6 alen, men kun en meter, så en ny grøn vinterfrakke er af flere årsager ikke en mulighed. Stoffet er en skøn kvalitet, så jeg overvejer om jeg skal sy en nederdel, hvilket også vil give en undskyldning for at købe noget lækkert stof til foer. 
Siden billedet blev taget har jeg bikset en monteringspude sammen af en rest stof, som er fyldt med uld fra Jamieson & Smith (som pt. ligger til luftning, arbejdsværelset lugtede pludselig voldsomt af får). Broderiet er også blevet klippet til og zigzagget, samt bagsidestoffet er klippet og zigzagget. 
Nu mangler kun sammensyningen, som afventer et øjeblik med den rigtige kombination af beslutsomhed, tid og tro på projektet.

Mere grønt, kæresten har nemlig fået endnu et par sokker, og endnu et par i striben af ikke-sorte/grå/mørkeblå. De har været i brug en enkelt gang og er nu gået ind i sokkecirkulationen.
Fakta:
Mønster: CatBordhis vejledning efter personal footprints, glatstrikkede. Der er brugt magical cast on / surprisingly stretchy cast off
Pind: Pind 2, rundpind 100 cm

Garn: Schaefer Yarn, Anne, en fin grøn/gråblå udgave.  
Hot/not: Tja - det er sokker :-) Konstruktionen gør, at de sidder udmærket på foden. Jeg spekulerer fortsat over, hvordan jeg bedst undgår et løst sokkeskaft ved anklen, samtidig med at fod og hæl skal kunne komme ned i sokken. 

2 kommentarer:

  1. Den ser rigtig lovende ud med pude. Hvidberg er et farligt sted.
    Fede strømper til manden, garnet er min mands yndlingsstrømpegarn

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvidberg, ja for pokker. Godt jeg ikke syr (ret meget). Tak :-) og jeg vasker dem altså i maskine, på kold uldvask

      Slet