lørdag, marts 30, 2013

Strikkevejr

Vi (specielt jeg) har haft så travlt inden påske, at den nærmest kom bag på mig. Derfor er kalenderen næsten helt blank denne uge. Dejligt og absolut afslappende.
Når jeg begynder at overveje at stryge skjorter er det ved at være tid at komme tilbage til dagligdagen, men måske skulle jeg lige gribe inspirationen og øjeblikket, for de fleste hvide skjorter er faktisk pænest i den strøgne udgave. Karrierefremmende feriepause?

Der er blevet spundet lidt og strikket en del kabler denne uge, så Amanda vokser støt.
Garn på spole ovenfor samt Amanda i samlesæt nedenfor.
Der er kommet et ærme mere til siden, og jeg er godt i gang med sidste forstykke, så jeg håber at kunne starte raglansamlingerne i aften. Desværre er mit garn ikke helt ens i tykkelsen, den sidste spole har ca. 10% længere løbelængde. Min plan er at bruge det til raglan og sandsynligvis gå ½ mm ned i pindestørrelse for at få samme tæthed. Det kan så samtidig udnyttes til lidt ekstra raglanform, håber jeg.
Derefter mangler knapperne.
Næste projekt er under overvejelse. Jeg har investeret i Viajante, som kunne blive næste automatstrikketøj. Det kunne være god brug af et nøgle Wollmeise Lace, som ligger på lageret og venter på det rigtige projekt. Samtidig kunne det ske, at jeg starter en sommerbluse i lyseblå uld/bomuld. Den kunne være et rigtig godt match til den lidt grove Amanda. Hmm. Og så ligger der noget postkasserødt Istex Einband i stuen og lyser op, også fristende.

4 kommentarer:

  1. Det er fantastisk at du selv spinder garnet til trøjen efterhånden og tilpasser det til modellen. Det har jeg aldrig set nogen gøre før.
    Med 3 nye projekter under overvejelse løber du da ikke tør for strikketøj lige med det første.
    Håber du får nogle gode fridage, selv om de kom bag på dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - tilpasningen af mønster kaldes vist at tilpasse sig til omstændighederne :-)
      Prøv eventuelt at kigge hos Birthe P http://garngalleriet.wordpress.com/

      Slet
  2. Respekt aran i hjemmespundet garn, det drømmer jeg om tid til (realistisk om ca 18 år). Den ser virkelig smuk ud. Der skal en længere ferien end Påsken til førend jeg begynder at stryge skjorter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Er nu godt i gang med raglan-delen, efter at jeg har strøget en håndfuld skjorter :-)

      Slet