torsdag, marts 10, 2011

Humørgarn

Garn, der får mig til at tænke på 80'erne. Hvis nogen skulle have glemt de neongrønne, -gule og pink farver, der huserede. Jeg havde en veninde, der ville have elsket dette garn, dog fundet de mørkeblå sektioner lidt kedelige.
Det er Schaefer Yarn, Anne. Farvevariant 26, hvis nogen skulle have interesse og jeg har købt det hos Wollinchen. Anledningen var jagten på tyndt strømpegarn, og dette har ca. 460 m/100 g, og er et merino/mohair/nylon mix, 10% nylon. Efter lidt skriverier frem og tilbage fik jeg hendes Paypal-informationer, og garnet kom frem i løbet af en uge.
Når der nu alligevel skulle betales porto kom der lidt strikkepinde og en mere moderat farvevariant af Anne med, samt et farvekort for Harrisville New England Shetland - umm, fantastiske farver.
Nu er jeg spændt på hvordan farverne lægger sig (tilføjet - ved strik i humørgarnet, altså), jeg satser på et par toe-up strømper.

1 kommentar:

  1. Fantastiske farver, ja! Spændende, hvordan strømperne bliver - det er jo ofte ret svært at forudse.

    SvarSlet