Nu har Robotto været her en dag og har været i gang, blandt andet i stuen.
Lydløs er han ikke, så han kommer mest til at køre når vi ikke er hjemme eller er i haven etc. Han kaster sig ikke ud over trappetrin, men kan forcere forhindringer på op til ca. 2 cm. Vi har sjældent haft det så rent under sofaen og sengen som nu. Der bliver både støvsuget på det faste gulv og på tæppet.
Det er ikke perfekt støvsugning, men det er ok og kan komme til at ske betydeligt mere regelmæssigt end vi ellers driver det til.
Hunden er kun blevet kørt ind i én gang, og der er kun en ledning der er blevet rykket i. Man lærer hurtigt at flytte mindre løse genstande. Robotto er også kørt fast en enkelt gang, så han måtte reddes.
Over længere afstande kan der komme en del fart på, og når en forhindring nærmer sig er der nogle sensorer, der opfatter det, så farten bliver sat ned. Det dæmper bumpene ind mod møblerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar