Tidsånden er ikke længere med Lomborg - måske ikke. Selv med en økonombaggrund har jeg aldrig været begejstret for ambitionen om at sætte verden på formel og derefter udregne den bedste måde at bruge ressourcerne på. Sådan fungerer verden bare ikke og den komplette model af verden findes ikke. Ikke engang selv om vi ser bort fra Plancks konstant eller lignende usikkerheder på mikroniveau.
For mig at se svarer det til at tro at man kan få løst ungdomshuskonflikten ved at stille sig op på Nørrebro og råbe 'hold op med det!'.
På miljøområdet er der betydelige usikkerheder både på effekt og forebyggende indsats, og det er rigtigt at vi ikke kan løse alt, men noget kan gøres. På det punkt er usikkerheden blevet mindre og det er klart at menneskelig aktivitet har haft effekt. Derfor tror jeg ikke man skal undervurdere den folkeoplysende del - hvis det kan få os til at flyve bare lidt mindre vil meget være nået. Tilsvarende med det daglige forbrug, chili dyrket i altankassen eller haven, egne gulerødder og tomater, dansk frisk kål etc. - ud over at den nationale selvfølelse kan blive styrket af fokus på det nye nordiske køkken kunne vi også gøre rigtig meget godt for os selv og miljøet ved at bruge de lokale råvarer.
Der er ikke andet for, der må nogle hypede lokale råvarer til, til overdrevne priser så der kan komme status i at bruge dem.
Tilbage til overskriften, for mig mister Lomborg meget troværdighed med påstande om at affaldssortering ikke betaler sig og at vi f.eks. skal sende aludåser i forbrændingen når affaldsværket ved København kan fortælle at de af og til må lukke forbrændingen for at rense nogle riste for smeltet aluminium - så de forsvandt altså ikke helt på den måde. Jeg føler mig ikke overbevist om at nedlukningen, rensningen og genopstarten var med i beregningen da det ikke kunne betale sig at sortere aludåserne fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar