Den største trio, jeg har set

Eller 'hvor mange Hesser skal der til for at sætte et nodestativ op?'
Den største trio er Nikolaj Hess' trio Spacelab med Mikkel Hess og Anders Christensen. De havde en gæst med, Nicolaj Torp på keyboard og melodica - så var vi på fire.
Senere på aftenen kom den sidste af de tre Hess på scenen, Nikolajs nevø (og Mikkels jf. at de er brødre) til et violinindslag, hvor trioen var vokset til fem.
Vi fik dejlig jazz med afstikkere, både til danske sange, Savage Rose, hvor vi fik 'Byen vågner' med en fantastisk indledning på dobbelt melodica (mundklaver). Der var jazz-klassikere i fri fortolkning samt trioens egne numre, blandt andet titelmelodien fra Melancholia (med violin).
Det er jo snart jul, så ekstranummeret var 'Når du ser et stjerneskud', passende jazzet op.
Super, super koncert og rigtig hyggelig stemning i lokalet, hvor der var kommet dejligt mange tilskuere. Herunder en hel del familie, så opbakningen til bandet var sikret på forhånd. Derfor var trioen vidt omkring i pausen for at snakke og hilsen på familien, og koncertaftenen blev ganske lang.

I anledning af juletiden kan jeg anbefale at lytte til Nikolaj Hess med Etta Cameron på deres sidste udgivelse (With Friends), udkommet kort før Etta Cameron døde. Gospel med dansk accent, sunget med stor sikkerhed af én, der kan sin gospel.

Tilføjet: Svaret på det retoriske spørgsmål er 3 :-)

Årets juletræ

Indkøbt på håndarbejdsmesse i Fredericia og nu på plads mellem de øvrige års juletræer.

Julepyntningen er begyndt og der kommer lidt til hver dag. Engle, julekalendere og de hellige tre konger.

Vest und alles

Gaven er afleveret, og så kan den også komme frit frem her. Min far er lige blevet 70 - i dag faktisk, og han skal ikke snydes for en hjemmelavet gave.
For en del år siden tog jeg mål af hans mest brugte vest, og den er nu næsten blevet replikeret. Næsten, for garnet er håndspundet guf, så den er tynd og let.

Der er kun brugt 120 g garn til vesten, som er en str. M (herre). Vi taler om pind 3, så jeg må indrømme at den ensfarvede ryg trak lidt tænder ud, strikkemæssigt. Det har været en stor fornøjelse at strikke med eget garn og det lysebrune uld har små farvevariationer, som gør at der er lidt spil, tæt på.

I hel figur, spændt ud til tørring.  

Faktaboksen:
Garnet er med udgangspunkt i er en pose BFL uld, ufarvet og lysebrunt. Det er spundet over en længere periode i foråret og sommeren, hvor jeg var noget nervøs for, om der var nok. Der var rigeligt, jeg har en god del uspundet uld tilbage samt ca. 60 g spundet. Det færdige, tvundne garn har en løbelængde på knapt 600 m/100 g.
Det er to-trådet, spundet af en lang færdigkartet rowing. Skøn uld, fibrene er 20-30 cm lange, så det er ikke svært at spinde tyndt.
Pindene er 3 mm KP fast rundpind.
Mønsteret er eget 'design', som sagt med udgangspunkt i et målskema. Heldigvis havde jeg målt godt på kryds og tværs. Det var selvfølgelig lidt spændende, om den gamle vest stadig ville være god. Der er strikket frem og tilbage, for at tage højde for at garnet ikke er perfekt balanceret. Der var to nøgler, hver på knapt 90 g og jeg har skiftet mellem nøglerne for hver anden pind, for at undgå store overgange.

Den passede, så der er ikke brug for at strikke kiler i :-) Jeg er godt tilfreds, med mit hidtil største værk, begået af håndspundet garn.

Sidste sting på juletræet

Det sidste korssting på juletræet blev broderet i søndags. Nu mangler beslutningen om, hvad værket skal bruges til, og derefter montering. Det bliver ikke lige nu, så jeg overvejer en presning og en midlertidig jule-montering.

Check til broderi-along'en (BAL/EAL?) og så vil jeg overveje min helt egen belønning. Måske denne skønne broderibog, for selv at lege med mønstre. Hvis linket fejler, er det '1001 nats broderier' af Elisabeth Amdisen.

London - museer og kunsthåndværk

Der er fantastisk med de mange museer i London. Der er gratis adgang til det meste, så det er muligt at hoppe rundt fra museum til museum uden at det koster en formue i entre.
Lørdag blev stort set brugt på 'museumsgaden', først science-museet. En masse flymotorer, skibsmodeller og museets hårde arbejde på at synliggøre teknik, miljø og den digitale tidsalder. Jeg bliver rørt, når jeg ser de skrøbelige små flyvere, som har overlevet fra 2. Verdenskrig.
Herlig museumsbutik, hvor Kæresten længe så beundrende på de små helikoptere.
Derefter frokost i den noget overfyldte cafe på Victoria & Albert. Cafeen er udmærket, vi fik en rigtig engelsk pie med oksekød og øl. Der kunne jeg godt bruge flere dage, men da der også stod et besøg hos blåhvalen på programmet tog vi nogle udvalgte områder samt den aktuelle specialudstilling.
Skønt at se en temaudstilling om håndværk og kunsthåndværk. Det gør mig glad at se en udstilling, der fejrer dygtige fagfolk og omhyggeligt arbejde, parret med ny brug af kendte teknikker. Kan varmt anbefales, hvis turen går til London den næste måned. Udstillingen slutter 2. januar.
Et af de mest imponerende værker var en 'kjole', lavet i læder og fuldstændig tæt besat med kraftige knappenåle. Det gav en fantastisk virkning og tekstur, med et tydeligt udtryk af 'rør mig ikke'.
Endelig var vi forbi og hilse på dodo'en, blåhvalen og dino-skeletterne. Altid et gensyn værd. 
Søndag formiddag var vi på National Gallery, deres lille men udsøgte udstilling af impressionister og van Gogh og det fedeste hestemaleri jeg kender. Samt statuer med bikinier.

Det skal jeg se (lidt af)

Danmark på kryds og tværs, fra forruden i et tog. Kommer i juledagene.

Opdatering følger, strikketøjet og jeg har været i London. Vi landede i går eftermiddags, i et gevaldigt blæsevejr. Nok en af de mest spændende landinger, som jeg har oplevet.

Som november også kan være

Vi diskuterede bog i går - Juli Zehs Corpus Delicti. Interessant debatbog, som fik os til at diskutere en del om arbejdsliv, tilbagetrækningsalder, stigende gennemsnitsalder og den uundgåelige aldring - er det et mål, at få mange borgere over 100 år?
Ikke super velskrevet som litteratur, og steder, der blev erklæret som decideret vrøvl. Alligevel er jeg tilfreds med at have læst bogen, og jeg synes at debatten er vigtig. Tænk at være kommet frem til et samfund, hvor mad indtages på tuber, den stærkeste drik, det er tilladt at servere bliver varmt vand med et dryp citron og strejftog i naturen er dybt mistænkeligt.

Apropos strejftog i naturen, eftermiddagen har været smuk med solstrejf, og vi benyttede lejligheden til en gåtur i ådalen. Rohden å er stort set ureguleret, så der er en dejlig, og temmelig våd eng. Heldigvis afgræsses en del, så det er nogenlunde til at komme frem. Skridt i blød engjord bør tælle dobbelt på skridttælleren. Indersiden af gummistøvlerne forblev tørre, men det var på et hængende hår visse steder. Køerne er taget hjem, tilbage var sneppen (tror jeg - mindre vadefugl, lyse vinger, zig-zag flugt), rådyr, hare og en mængde småfugle.
Inden vi gik havde jeg fotograferet udsigten.

Kombinationen af lys og efterårsdis er utroligt fascinerende. Bemærk for eksempel lyset på toppen af marken til venstre, på øverste billede. 
Da vi kom hjem var lyset blevet endnu smukkere. Ikke mærkeligt, at naboens svoger var ude med kameraet samtidig, lige neden for vores have. Til naboens morskab, han havde nemlig set mig, det havde svogeren ikke.

Det giver (mig) tiltrængt ro at sidde i sofaen og nyde solnedgangen.
God søndag til alle, den sidste inden advent og jul banker på døren.

Næsten eksponentiel stigning i antallet af projekter

Der er filter på oprettelse af projekter på Ravelry i øjeblikket. For ét to af dem, fordi de er hemmelige, og et par mere, fordi det bare ikke er sket. Det kan så være dumt, som det fremgår nedenfor.

På strikkefronten alene
- bagtankerne, som snart er færdige
- den påfugleblå top, som har ligget stille længe, måske skal den snart tages til nåde igen
- projekt x
- en rød hue, tænk nu hvis vinteren bliver lige så kold som sidste år. Desuden kan jeg ikke stå for en designer, der kalder sig Wooly Wormhead
- projekt y, i grønt.
- et par sokker (flystrik), som har været på pause siden efterårsturen. Strikkes på fire pinde, da den femte ligger ved et sæde i et Air France fly. Jeg tabte en pind mere, lige efter start, men den var heldigvis at fiske frem igen, ellers ... og nu kan jeg for pokker ikke genfinde mønsteret. Hmpf. Ha! Her er det.
- et par varme sokker til kæresten, til absolut hjemmebrug. Standardmønster, 72 masker / brugsens strømpegarn, pind 2,75. Så behøves ikke mere mønster :-)
- en turkis bluse, som skal udnytte det flerfarvede wollmeise, der ikke duede til Vitamin D

Så er der broderierne (juletræet mv.), bøgerne, der skal læses og fibrene, der skal spindes.
Godt at det er weekend nu - god weekend til alle.

Øgler og vildsvin

Dejlig weekend med glimt af solen. Vi var inviteret på frokost på Pøt Mølle, tæt ved Kærestens barndomshjem og stedet for hans drengeaktiviteter – skovlege, bygge dæmninger og klatre i træer.
Pøt Mølle er en hyggelig, meget vel istandsat gammel vandmølle, der serverer en fin frokostplatte og eftermiddagskaffe. Fint sted til søndagstur, nu med lille vandfald fra møllesøen i stedet for møllehjulet.


Møllen ligger smukt i Frijsenborg-skovene og der må være helt fantastisk om foråret, når bøgeskoven springer ud. Vi gik en tur i skoven, for at se om vi kunne træffe vildsvinene hjemme. Der var rigeligt af fodspor, så svinene var der, men holdt sig på sikker afstand af de larmende tobenede. Jagtsæsonen er startet, så der er grund til at være forsigtig, når man er en eftertragtet gris.

Niecens gave er blevet pakket ud, og hun huskede helt selv at sige tak, da jeg ringede for at sige tillykke og det var den 6-årige fødselar selv, der tog telefonen. Resten af familien opdagede først opkaldet, da den unge dame meddelte dem, at hun havde talt med faster :-)

Snotøglen lever stadig, det tager lidt tid helt at komme af med det slimede kryb. I dag hjælper Camomille mig med at holde varmen, på en pyntelig måde, med kvaster og det hele. Dejligt sjal. Ud over uld (kombineret med silke og alpaca) er de bedste allierede i kampen mod øglen i øjeblikket søvn og the. Meget passende er november erklæret en ulden måned, se her hos Kathe Davies.

Apropos søvn og uld, er Geilsk altid leveringsdygtig i et stykke meditativ strik. På Bagtankerne er der nu +500 masker i omgangen, i en kombination af rille- og ribstrik. Jeg kan kun citere en af de garvede fiberdamer: ting tager tid. Det tynde strik er dejligt og efter min mening det mest anvendelige, men for søren, hvor kan det tage tid. Det andet igangværende (hemmelige) strikkeprojekt er på pind 3, også snart færdigt, det bliver dejligt.

Juletræet er ved at blive pyntet, så det skal nok nås.

I fuld galop

November, november, november - jeg synes nu også denne måned går i højt tempo, og det snart er december :-)

Sidste onsdag var almindelig arbejdsdag, derefter forberedelser til koncert. Torsdag igen almindelig arbejdsdag, om aftenen koncert med Hans Ulrik / Lars Jansson. Herlig koncert, hvor musikerne hyggede sig på scenen, og den gode stemning kom ud over kanten.
Fredag en time tidligere hjem fra arbejde (som var projektstart hos ny, gammel kunde, med mange gensyn og en følelse af at vekendt savsmuldslugt), for at nå at kaste lidt tøj, rok, fibre og garn ind i bilen for at køre til workshop, fra det forrige indlæg.
Lørdag hjem igen sidst på eftermiddagen, for at tage til fødselsdag. Undervejs skulle vi lige aflevere min bil til værkstedet.

.. og så gik det galt, for gaven kom ikke med, og min (træthedsbetingede) forkølelse begyndet at rulle sig ud. Tidligt på aftenen måtte jeg sige tak for i aften og be' min søde kæreste om at køre mig hjem, til min seng.

Søndag ville jeg koge lidt suppe i trykkogenen. Det bedste jeg ved mod forkølelse er varm (stærk) suppe, og i dette tilfælde måtte det godt gå lidt stærkt med suppen. En trykkoger koger effektivt, en times kogning er tilstrækkeligt til et fint resultat på suppefronten.
Desværre havde forkølelsen sat sig på dømmekraften. Der blev lindet på låget lige tidligt nok i forhold til trykket i kogeren, med det resultat at der kom en mindre geyser af suppe ud. Så - mindre omgang vask af gulv (og væg).
Resten af søndagen forholdt jeg mig i ro efter instruks fra den gulvvaskansvarlige og blev sendt i seng inden kl. 20.
Det gik bedre mandag, hvor bilen var klar, smurt, repareret og velkørende igen. Gaven til niecen blev sendt, og er nået frem. Så mangler vi bare at der kan blive gjort kål på resterne af den snotøgle, der gemmer sig i næse/halsregionen.
Jeg håber at I undgår snotøglen, den er lidt træls, for nu at sige det på jysk :-)