mandag, marts 16, 2015

På tur

Der er lidt travlt og (pudser glorien) jeg nørkler mere eller mindre flittigt på igangværende projekter i stedet for at starte nye. Det er begrænset, hvor interessant det er at fotografere at jeg nu er ca 75% færdig med kanten på fåretæppet, og dermed igen omkring 800 masker i en omgang (har været oppe på 900). Tilsvarende, så broderer jeg også videre på min Bindesbøll-pude, og det kan ses, men der er lang vej igen.

Så, ingen fotos af håndarbejde i dag. Der kommer af og til mellemresultater på Instagram (colorfan_dk). Til gengæld to billeder fra sidste uges arbejdsrelaterede tur til London, hvor det var tæt på forår.
Bemærk skiltet. Desværre havde jeg ikke lige tid til en tur. Den var ellers fin, og det var dejligt lunt.
På turen skulle vi selvfølgelig også have mad, og min kollega havde gjort sig stor umage med at få booket restaurant. Maden smagte også udmærket, men jeg har været på restauranter der gjorde mere ud af udskæring og præsentation af maden. Faktisk minder dette lidt om noget til samlingen af sprængstof-relaterede opskrifter.


Hvis sandheden skal frem, så lavede jeg en lille ting søndag, Nuser-serviet #5, med Nuser som kirurg. Kirurg-dragten er lidt bleg i det, så jeg overvejer om den er helt færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar