søndag, februar 08, 2015

Støt og roligt

I et optimistisk øjeblik begyndte jeg for lidt over et år siden på et estisk sjal med mit tyndeste, tyndeste garn. Efterhånden har jeg lært mønsterrapporten indenad, hvilket gør det noget nemmere, men hurtigt er det bestemt ikke. Sjalet kostede på et tidspunkt også en Knitpicks pind, så nu er jeg gået over til en fast rundpind.

Her er det foreløbige resultat lagt ud på gulvtæppet, som har struktur nok til at holde sjalet strakt ud. EER er stadig garn til ca. 10 rapporter mere, inden jeg synes at jeg er nødt til at strikke den anden kant. Til sidst udestår en sammensyning med maskesting. Og ikke mindst udspænding, det kan blive nødvendigt med et par klaverstrenge.

 

2 kommentarer:

  1. Hvor er det dog FLOT! Stort arbejde, men så meget det værd.... Jeg kan kun anbefale klaverstrenge til udspænding. De fungerer rigtig godt og er billige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - du har jo erfaring, også med de estiske nupper. Jeg skal lige have en pause fra nupper, når jeg er færdig med dette.

      Slet