søndag, februar 22, 2015

500 knopper senere

Så ligger der et sjal og tørrer, hvor jeg igen forundres over forvandlingen fra lille våd klump strik til et udspændt sjal, hvor -mirakel - knopperne og strukturen i mønsteret dukker frem. Fantastisk effekt, som overrasker mig positivt hver gang.

Værket har været halvandet år undervejs, reelt kortere tid, da det har ligget stille i hvert fald et halvt år i starten. Derefter gik der noget tid, hvor jeg strikkede lidt af og til, indtil jeg for alvor kom i gang i slutningen af sommerferien. Så lykkedes det heldigvis også at lære det i virkeligheden ret enkle mønster udenad.

En kort faktaboks, som desværre er hæmmet af at det er så meget lagergarn, at jeg ikke en gang har mærkesedlen længere. Så vidt jeg husker er det merino, ca 60 g / 1000 m, og jeg har ca 5 g tilbage. Det kunne selvfølgelig være blevet til yderligere en rapport eller to, men jeg var ikke helt tryg ved at fortsætte. Sjalet er strikket ved at der strikkes en startbort, derefter midterstykket, med det gennemgående mønster, og derefter strikkes den anden startbort, som sys på med maskesting.

GARN: Håndfarvet merino fra the yarn yard, købt for adskillige år siden. Tyndt, to-trådet garn.

PIND: 3,25 mm. Jeg startede med træpinde, Knit Picks, men måtte ret hurtigt indse at det ville koste for mange knækkede pinde. Det meste er strikket med Addi turbo lace, og det er nødvendigt med de spidse pinde for at få strikket knopperne sammen.

MØNSTER: Madlis sjal fra Nancy Bush, Knitted lace of Estonia.

 

3 kommentarer:

  1. Hvor ER det fantastisk flot! Smukt arbejde.

    SvarSlet
  2. Anonym9:13 PM

    Mange tak!
    Kirsten

    SvarSlet
  3. Sikke smukt og mega stort arbejde, får helt lyst til at strikke lace igen.

    SvarSlet