mandag, december 03, 2012

Vintersjal

Efter mange, lange retriller er der kommet et kulørt sjal af pindene.
Her fotograferet i den dejlige sol søndag morgen, på baggrund af uberørt sne.
Sjalet er Veeras Color Affection og det er en mellemting mellem de to modeller - strikket i tre farver Wollmeise. Nu er der strikket noget af alt dét indkøb fra august. Samlet set er der overskudsgarn til to par strømper, et par grøn/blå samt et par lilla med gyldne striber.
Det lyder som hans og hendes sokker...

Nogle korte fakta, inden aftensmaden er klar. Jeg er så heldig at jeg får den serveret i dag.
Mønster: Color Affection af finske Veera. Eneste variation er, at jeg har strikket den lange kant i den gyldne farve (mønsterfarve 2) i stedet for i den grøn/blå (mønsterfarve 3). Enkelt mønster. Jeg lavede et omslag i starten af hver pind for at få kanten tilstrækkeligt løs.
Garn: Tre farver Wollmeise 100% uld. Der er gået ialt 240 g.
Pind: KP 4 mm. 80 cm er lige i underkanten når rækkerne bliver rigtigt lange.
Hot/not: Dejligt sjal, blødt og smukt og med et fint fald. Vrangsiden har en virkelig smuk farveblanding og er efter min mening lige så smuk som retsiden. Jeg glæder mig til at få det brugt, både som halstørklæde og som pynt. 

4 kommentarer:

  1. Hvor er det dog et dejligt sjal og nogle rigtig skønne efterårs farver. Det et godt valg at strikke den lange kant i den gyldne i stedet for den grønne, det havde jeg nok også gjort.

    SvarSlet
  2. Smukt, smukt sjal!
    Det er også et rigtig godt billede med de varme farver mod den hvide sne!

    SvarSlet
  3. Meget smukt og lige dine farver

    SvarSlet
  4. Tak alle tre. Det er med på job i dag, lidt varme i en kold tid.

    SvarSlet