tirsdag, november 08, 2011

Uld og farver

Weekenden bragte mulighed for at lege med farvet uld og kartemaskine. Nom nom, lige noget for mig. De to første forsøg ses her. Begge er med udgangspunkt i noget koboltblåt uld, suppleret med forskellige andre nuancer blå og turkis. I den øverste version er det mørkeblå, mørk, varm turkis, koboltblå samt en sjat sennepsgul (åbenbart min nye kærlighed i farver). Alle fire farver er kartet sammen som en sandwich, så de blandes relativt jævnt, men de enkelte farver anes stadig. Det glæder jeg mig til at spinde af.  
Andet forsøg er lagt sammen på en anden måde, hvor de forskellige farver ligger i striber. Her er der brugt flere forskellige blå og turkis, ingen sennepsgul. Jeg tænker at den virker bedst som det diskrete indslag, mens en stribe vil være mere skrigende.
Denne variant er oplagt til at prøve navajo-tvinding, når jeg lige har øvet mig med noget almindeligt garn først. Der gik et lys op for mig med teknikken fredag aften, takket være Bente.
Et nyt behov (for en kartemaskine) er skabt, ud over behovet for en opgradering på rokke-fronten. På bedste konsulent-vis er jeg ved at opstille en sammenlignende bedømmelse af halv-transportable rokke.
Med hensyn til den nuværende (gamle) rok har kæresten fået bestilling på to nye kiler samt en drivstang, for at forbedre arbejdet på den, men hjulet er skævt, så rokken kan ikke blive helt god.
Godt julen er nær, nu hvor jeg har samlet nye ønsker til ønskesedlen.

2 kommentarer:

  1. Lækre bats! Uha ja man får skabt nogle behov på sådan en weekend. God fornøjelse med transportabel rokke undersøgelserne, den lille Ladybug så meget indbydende ud.

    p.s. Lækker chokoladedessert

    SvarSlet
  2. Takker, og ærgrer mig over at jeg ikke fik smagt marengstærten :-)

    Ja, det er helt skrækkeligt. Først og fremmest bliver der et stort behov for mere tid...

    SvarSlet