tirsdag, november 01, 2011

Fridag i Fredericia

En hurtig beslutning torsdag, billetkøb fredag og så var Fru Kvist og jeg klar til Kreative dage lørdag. Kun os, og så alle de andre gæster.
På trods af ærtesuppelignende tåge og almindeligt trafikkaos på parkeringspladsen lykkedes det os at entrere messehallen næsten ved åbningstid lørdag formiddag. Jeg var selvfølgelig sidst, det er forskellen på arbejde (jeg misser meget sjældent et tog) og fritid, hvor der ofte går lidt 'hasta la vista' i tidsplaner.

Vi mødte på turen rundt mellem de mange stande et får (som måske snart kan træffes på Uldgårdens netbutik). Der var mange flere super sjove hæklede dyr, og jeg beklager dybt, at jeg ikke kan huske fårets navn.
Det blev til begrænsede indkøb, faktisk meget lidt. Årets juletræ, i glas, og så ikke mere om jul i dette indlæg. Ud over dette, helt nødvendige indkøb blev det alene til en hakkenål. Det må prøves.

Ikke fordi der ikke var garn, i mange lækre farver i Fredericia.
Jeg holder meget af tynd uld/supersoft, men der var ikke lige noget, der udløste ’ha-syge’. En del af tiden i hallen blev brugt på at overveje fald og tykkelse, for jeg er på jagt efter en god kvalitet (godt fald, lidt meleret garn) til Vitamin D, og helst i sennepsgul eller lignende. En nuance, som jeg får lov at have helt for mig selv for Fru Kvist, hvis jeg til gengæld holder snitterne fra det blå. I jagten på det sennepsgule var vi blandt andet forbi Vians stand og Rasmilla, hvor man ikke kan undgå at blive inspireret af Sannes humørfyldte strik og lææækre farver. Hvis der skulle være dårligt humør tilbage, så hjælper et besøg hos Bente Geil, hvor vi ser frem til at se Samlebånd i voksenudgave. Bente har en lækker gul tynd tweed, som røg på observationslisten, hvis der ikke kan opstøves noget med lidt silke.

Der var jo også andre bloggere i Fredericia den lørdag, og vi fik en snak med Jette og Linda og en snak om blogning med flere, der spurgte til vores skilte fra Tina Dalbøges 'Bloggernes hjørne'.
I den ikke strikke-relaterede afdeling var der en god snak med en fletter, som fletter stolesæder – og leverer materialerne, hvis nogen har lyst at prøve selv. Det ser så let ud, når man ved hvordan, og noget imponerende at der går +100 meter til ét sæde. Jeg kan godt lide flet, og tanken om at det kan repareres, endda for en rimelig pris.

1 kommentar:

  1. Du har helt ret i at der ikke var så mange stande med garn, ikke noget der lige bare skulle med hjem.
    Men det får der, så jeg slet ikke, det vil jeg da holde øje med, for den er godt nok sød.

    SvarSlet