En lille vest

Premiere på Sanne Bjerregård -design på denne blog.

Det gik stærkt med en lille drengevest og jeg synes den er blevet sød. Str. 1 år, og til den gode side er min fornemmelse. Det er vist plads hele vinteren.

Der var ikke de rette mængder Spinni på lager, så den er strikket i 2 tråde Tvinni. Den er lidt vamset i det, hvor originalen måske er lidt blødere i alpakaen. Den er blevet fin på alle leder efter vask, hvor mønsterstrikken er jævnet lidt ud. Nu mangler kun knapperne.

Fakta:

Mønster: Teitur fra Rasmilla. Velskrevet, kun en enkelt detalje, jeg har undret mig over. Ikke noget, jeg ikke kunne ekstrapolere mig ud af. Op til ærmegabet går det hu hej, selv med Fair Isle teknik når der er mere end to masker i rad i samme farve. Begrænsning af kombinationen af små fingre og løse tråde. Efter ærmegabet skal der strikkes mønster både på ret- og vrangpinde, det tager lidt længere tid.

Garn: I alt 85 g Tvinni, strikket med to tråde.

Pinde: Rundpinde - 40 cm KnitPro 4 mm og 40 cm grå Aero 4½ mm

Samt strømpepinde 3½ til de sidste to omgange i ærmegabene, for at de bliver lidt stramme.

Nu glæder jeg mig bare til at se den på, når den unge herre holder fødselsdag.

Modelflyet

Sidste fredag var det modelflyvetid. Skønt og stille vejr, børn og deres forældre på besøg. Mens kokken (jeg) snøvlede sig færdig med salat og burgere var børn og Kæresten på banen med modelflyet. Høje hyl og skrål, især da flyet tog en tur ned over bakken, så kan det svæve rigtig langt... Langt at løbe for flyhenteren, når flyet kommer udenfor rækkevidde af kontrollen, så det ikke kan vendes.
Lidt senere var det gået helt galt. Der er 3-4 meter op til flyet, og ikke mindst, træet er en tjørn.Flere ting blev forsøgt, en lang stang fra kælderen blev hentet frem, men ak, det lod sig ikke redde denne aften.
Børnene havde svært ved at skjule fornøjelsen over at det ikke var dem, der havde været ved rorpinden ved forliset :-)

Flere fibre - SoFA #2

Der var en lille pakke i postkassen i går.
75 g mohair og angora fra Limegreenjelly. Skønne farver og en udfordring, jeg vil tage op når jeg har øvet mig lidt mere.

Den uforudsigelige jazz

I foromtalen stod der at meget kunne ske. Til alles overraskelse, ikke mindst bassistens, skete der det, at under første nummer begyndte bassen at have en uheldig resonans. Mærkeligt, under lydprøven havde den været ok, og nu var gode råd dyre. Tilfældigvis er koncerten i hans hjemby og Far er der, som meddeler at hans allerførste bas stadig eksisterer og kan hentes. Afsted med lillebror, som vender tilbage med en elbas, godt fyldt med klistermærker.
Naturligvis satte det lidt præg på de første numre efterfølgende, og der var ingen bas-soli i første sæt, men efter pausen tog han chancen, og det lykkedes.
Orkesteret havde også lånt trommesættet, med lidt kort varsel, så jeg var ganske spændt på om vi i løbet af koncerten skulle ud for at skaffe en ekstra saxofon til sidstemanden. De spiller igen i aften i København.

Cashmereometer - april

Fra minus til plus - det var en produktiv måned og en måned med flere forskellige teknikker i sving.
Den tykke herrevest lagde grundlaget for en forbedret statistik og er et rimeligt vellykket eget design.
Både dominostrik og skyggestrik blev prøvet af, og så er jeg i plus. Lille plus, men dog plus. Faktisk synes jeg ikke jeg har ret meget garn på lager, i går var jeg på hemsen ad den nye trappe for at finde garn til et fødselsdagsprojekt og det var en større udfordring end forventet. Såå når de 2000 g er brugt, er der basis for lidt lageropbygning :-)
Fødselsdagsprojektet blev i al hast startet i aftes og skal være færdigt på en måned. Det er startet på 40 cm KnitPro pinde, og denne gang har jeg tilsyneladende fået strammet nok. Så er de fine at strikke med og dejligt spidse til det aktuelle projekt, hvor jeg bruger to tråde.
Der er flere uspundne fibre og nogle meget spændende strømpepinde på trapperne og jeg venter spændt.

Kære dagbog ...

Igen skete det, at vi sad så længe over aftensmaden søndag at vi kunne gå direkte i seng efter en gang oprydning -> ingen opdatering af bloggen, som det ellers var planlagt.

Det kan godt tage 1½ time at få guffet sig gennem maden og det går ikke hurtigere af at vi fredag tog hul på en flaske tawny portvin til gæsterne, så vi nu har en rest. Den bør drikkes indenfor 1-2 uger, så vi nyder den som dessert de næste par dage. Mmmm. Søndagsmiddagen var grillede asparges, bagt laks med langtidsbagte tomater og hjemmebagt brød samt rababerkompot med græsk yoghurt. Forår, kom an. I dag spiser vi vist bare rester, det skal gå lidt stærkt.

En hurtig statusrapport kan meddele at der stadig strikkes. FLS er ved at gå ind i en afgørende fase og Sonnet, på de nye KnitPro pinde, er godt igang. Den tegner godt, det lidt løse Rowan Chunky garn får en god fast struktur på pind 5. Jeg skal lære hvor meget skruedelen skal strammes, jeg synes at jeg sidder og skruer efter ved hveranden omgang.

Der er genetableret adgang til hemsen og den nye hemsetrappe blev flot indviet i fredags. Mere om det senere, sammen med den dramatiske beretning om modelflyets forlis i toppen af tjørnebusken. Det er kommet fri igen, om det stadig er funktionsdygtigt er der ingen opdateret rapport om.

Barnestrik

Ikke strik til børn, men strik af børn.
I lørdags havde jeg et par børnepinde og en rest Noro garn med til en 4-årig, der har været Meget Interesseret i at strikke de sidste par gange, jeg har set hende. Hun fik lov at sidde på skødet, og vi kom i gang med at strikke. Der var pauser, og hun bekendtgjorde på et tidspunkt at 'det er lettere at hoppe på hoppebold end at strikke'.
Det tror jeg er helt rigtigt, når man er 4. For mit eget vedkommende er det efterhånden mere farligt at hoppe på hoppebold...

Down memory lane

Den første skyggestrikpude er færdig, bortset fra at jeg mangler at sy bagbeklædning på og stoppe en pude indeni.
Det har været en tur tilbage i erindringen, til den sommer for ca. 14 år siden, hvor jeg var på Island for at ride en uge. Skøn tur og stor oplevelse. Det var ikke vejret, der var oplevelsen, selv om sne i juli selvfølgelig er en slags oplevelse. Én af dagene blev vi midt på dagen beordret til at tage ekstra tøj på grundet kulde og blæst, så vi til sidst lignede ridende Michelin-mænd. Iklædt gult regntøj, helt sikkert et ømt syn. Desværre har jeg ikke et eneste billede fra turen.
Det var også den tur, hvor jeg prøvede en pasgænger. Det var ikke min favorit, jeg følte det som at blive kastet fra side til side, ikke specielt behageligt i kombination med terrænridning, hvor der var både skrænter og store sten. Næh, må jeg be' om en god tølter, så sidder man som i en sofa.
Nå, guiderne var alle som én iklædt islandske sweatre, og jeg måtte naturligvis have et kit med hjem. Hvordan jeg fandt frem til butikken i en sidegade til en sidegade husker jeg ikke, men der kom et kit med hjem. Det er så resterne, der nu er blevet til pude og der er rigeligt til en pude mere.
Mønster: Skyggestrikpude fra Vivian Høxbros Skyggestrik. Tillempet det tykkere garn.
Pinde: Gammel Aero rundpind nr. 7
Garn: 137 g ægte islandsk pladegarn i hvid og grå. Det er tretrådet og meget langt i fibrene. Lidt groft i strukturen, som giver en skøn struktur når det strikkes op.
Hot/not? Afgjort hot, puden passer fantastisk godt til vores lækre norske plaid i gråt og hvidt. Jeg skal bestemt ha' en mere. Mønsteret træder tydeligt frem, på p7 er der nærmest tale om skyggestrik for svagtseende. Jeg tror der kommer et kit på ønskesedlen, teknikken er sjov og jeg synes teknikken udnytter det gode uldgarn godt.

Fredag med fuld musik

Fredag aften, god musik og hygge i Bygningen. Yes.

Herren nedenfor spiller en glimrende sax, og var på besøg med sit 'lille' band. Introen til et af numrene gik i vasken med følgende ordveksling mellem sanger og kapelmester:

Sanger, (med intro på båndoptager):..Øhh, jeg tror at jeg er kommet til at spole

Kapelmester (griber apparatet og kigger forundret på det): Kan du sige, HVILKEN knap, du trykkede på?

Sanger: Nej!

Kapelmester og band: - hovedrysten og småbemærkninger udenfor mikrofonrækkevidde...

Sanger: Kvinder og teknik... (angreb er det bedste forsvar)

Efter lidt mere hovedrysten besluttede kapelmester sig til at skaden var uoprettelig for denne aften og gik i gang :-)

Tænk hvis vi havde fået dem til at vende bunken og starte forfra. Det havde været fedt.

Lex sofa og strikkepinde

Det er ikke et stort problem i denne uge, da hverken den strikkende eller den ikke strikkende har været hjemme mandag - onsdag. Jeg har blandt andet været i Vilnius til en afveksling, og nydt solskinnet dér. Det bliver ikke til så meget indtryk af byen, arbejdet sluger det meste af tiden, men lidt lokal kolorit får jeg med synet af strålende grønne løgkupler på en af de lokale kirker. Andre kirker er med guld og barokudsmykninger og er også smukt renoverede.

Billedet er lånt fra Vilnius' turistkontor

Det samme (smukt renoverede) kan ikke siges om alle taxaer, hvor nogle af dem er vældig brugte og et stykke fra dansk standard. Betjeningen er meget venlig, selv om jeg forstyrrede chaufføren i hans eftermiddagslæsning i solen. Det havde jeg stor forståelse for :-)

Den pågældende ældre chauffør havde første hovedsprog som russisk, ikke til stor hjælp, men han kunne heldigvis et par tyske gloser. Selv er jeg ingen ørn til tysk, men tallene kan jeg dog og således fik vi fægtet os igennem afregningen. 'Airport' forstår de fleste chauffører.

Tilbage til lex sofa, som så mange love er den baseret på hændelser fra det virkelige liv. I dette tilfælde adskillige 'nær ved at sætte sig på strikkepinde-hændelser'. P 7 er ikke så kritisk, hverken for den siddende eller pindene. Det er ikke sikkert at de nyindkøbte Harmony p4 har godt af det, endsige at det er behageligt at sætte sig på dem.

Derfor er der nu indgået forlig, så strikketøj med pinde ikke efterlades i sofaen.