Trommer og trompet

Feed koncert, billederne og lyden er kun en svag afglans.
Indrømmet, det er ikke jazz for nybegyndere, der til er der for meget frit svævende musik og forunderlige toner, men for et åbent sind er der meget at hente.



Kresten og Wadada indspiller en plade og optræder på Jazzhouse torsdag aften - kan anbefales. Det er musik, som lever meget i nuet og live.

Tilføjet: Jives gode medlem og fotograf har taget en række super billeder.

Nye og slagtede projekter

Det sjoveste først, et nyt projekt på pindene i Drops Alpaca i en skøn blå/grøn farve, der er dybere blå og grøn end billedet viser. Modellen er shapely tank, måske suppleret med ærmer. Det bliver en ret kropsnær model, det bliver sjovt at se shapingen. Foreløbig synes jeg at den let buede kant ser godt ud.
Strikkefastheden passer ikke med den originale opskrift, så der er en løbende regneøvelse med antal masker. Det er ren glatstrik, så der er ikke andet mønster at tage hensyn til, ikke noget, der skal gå op med 14 eller lignende komplikationer i omregningen. Heldigvis er der også et udmærket målskema i opskriften, så strikkeren ikke skal nøjes med 'strik 5 pinde x, derefter 6 pinde y'. Det gør mig altid usikker på resultatet og koster ekstra beregninger.
Der er blevet slagtet to projekter, chokoladeaberne, fordi jeg var træt af at foden var i den hvide del af garnet og skaftet i den mørke del. Det kan gøres bedre, så de bliver til en anden model.
Det andet slagtede projekt er en taske i multifarvet Kauni. Taskestrikkeriet trak ikke rigtig og så var jeg ret træt af at strikke i det uvaskede garn. Enden på det blev en optrævling og en opvinding af alt garn, som har været en tur i vaskemaskinen. Så er der samtidig kommet styr på knuderne i garnet, og der er et par stykker. Ikke i orden, da knuderne samtidig betyder markante farveskift, i stedet for de normale glidende overgange.

Nu er det tørret og klart til at blive vundet op. Projektkandidaten lige nu er et bindesjal.

Havetid

Weekenden har været dejlig og solbeskinnet, havetid. Eller de tørre hænders tid, for os, der kun bruger havehandsker når der er fare for at få fingrene i klemme, til rosenklipning etc.
De fleste af roserne er blevet klippet ned, jeg troede at have ordnet dem alle, men konstaterede at jeg havde overset et bed. På den igen.
Desuden er der blevet luget i det største rosenbed, efter at Kæresten havde påpeget at 'mit' bed så herrens ud. Det er stadig ikke kønt, nu skyldes det dog i højere grad at bunddækket endnu ikke er i gang, frem for mængden af mælkebøtter, selvsåede diverse vækster og vildskud. Mon ikke bunddækket kommer på banen i løbet af en uges tid.
Desuden er drivhuset blevet vasket og første sæt salater er sået. Jeg er langt efter mine forældre, som har haft nye kartofler i deres store drivhuse en uges tid. Lidt har også ret, jeg har persille fra sidste år i drivhuset. Ude er krydderurterne også i gang, i går havde jeg fornøjelsen af årets første mynte. Det var en del af en ganske dejlig gang hjemmelavede ravioli med asparges, kartofler og mynte. Jeg er noget selvfed over at alle ravioli holdt tæt under kogningen og en fin alternativ måde at bruge asparges på. Opskriften er fra Jamie Olivers første kogebog.
Til den mynte-kyndige læser, nej, mynten er ikke i drivhuset, men i græsplænen mindst to meter fra ethvert tilløb til bed, midt i et område, hvor plæneklipperen kommer.

...use 20 colors more

Begyndelsen af citatet er 'when in doubt, ' og anledningen til at citere Fasset er at projekt Traad nu annoncerer erstatningen for det aflyste foredrag med Kaffe Fasset. Det bliver i november, og den første info er her

Barnløse igen og tid til garn

Så er barnebarnet blevet hentet og de nygifte vendt hjem efter solskin i Paris. April i Paris viste sig fra den smukkeste side. De har taget lidt sol med hjem til os, og vi nyder endnu en feriedag.
Jeg har udnyttet et par alene-timer til at vende alt garn frem i lyset, i det nye kreative rum. Bordet er ca. 1 x 2½ m, og det kan akkurat være der alt sammen. Det fylder to hylder i skabet, og der er endnu ledige hylder. Samlet er der ca. 13 kg.
Der er selvfølgelig en del strømpegarn, og mange forskellige farver, tæt på ses det tydeligt at jeg har strikket et par Fasset-trøjer. Mængden af halve og kvarte nøgler i forskellige farver er voldsom, 5 lyserøde, 4 grå, 6 blå osv., bare i Karisma-kvaliteter. Må hellere beholde alle farverne til jeg har været til foredrag med guruen, i November ;-) Jeg glæder mig meget!Noget af garnet er bestemt til den lille grå kjole, som skrider langsomt fremad. Faktisk måtte den genstartes, da jeg havde misforstået mønsteret, så trævle op og forfra. Jeg er tæt på status quo nu, og nu ser den sådan ud.
Blandingen af bomuld og uld er blød, men lidt hård at strikke i, så jeg overvejer at starte et projekt mere i den gode Geilske uld. Der ligger materiale til en Bagtanke blandt de 13 kg og jeg holder meget af at strikke i shetlandsulden. Det projekt kribler lidt, til supplement til de to igangværende sjalsprojekter. På den anden side har jeg heller ingen strømpeprojekter i gang. Her planlægger jeg et par Skew, strikket diagonalt. Det ser rigtig sjovt ud, og jeg har noget fint mangefarvet strømpegarn, som vil passe til.

Når det regner på præsten...

drypper det på degnen, så vi har fået fornøjelsen af at passe barnebarnet et par dage, mens hans forældre har lov at være nygifte. Desuden har vi fået en smuk buket blomster som opmærksomhed af familien, det er skønt.Vel ankommet til bakketoppen er barnet selvfølgelig blevet betrukket med et par hjemmestrikkede sokker, som værn mod de lidt rå klinker, som vi holder os.
Sokkerne ses svagt, mens han står og danser fandango til Santa Cruz' seneste plade. Den er ret børnevenlig, rytmisk og inciterende.Garnet er restegarn, et Kaffe Fasset / Regia garn, primært brunt, med blå og grønne islæt. Ret praktisk farve til barnestrømper.
Standard strømpemønster med skaft i 2r 2vr, strikket fra skaftet og ned. Der er gået 24 g (ca. 100 m) til værket, så nu er der kun 1-2 g tilbage i farven. Jeg har slået 40 m op i skaftet.
Hot / not: De glider lidt ned, men er blevet brugt med fornøjelse 2 dage, hvor han har snydt sig uden om hjemmeskoene. Ergo konkluderer jeg at de fungerer. De bliver identificeret som 'Olivers sokker'.

Den skrøbelige infrastruktur

Et vulkanudbrud, det er alt. Fyldt tog, forsinkede Kærester og komplikationer for den næste uges aftaler. Hmm.
Der skal ikke meget til at forstyrre moderne infrastruktur, og 'flea powder' a la Harry Potter er endnu ikke opfundet. Ej heller teleportering. Endnu.

Strikketeknisk input

Det er altid herligt at følge med hos nogen, der er mere optaget af et emne end en selv. For eksempel Kate her, om indtagninger
Giver stof til eftertanke, da det estiske sjal har en dobbelt indtagning i toppen af hver rombe. Jeg er næsten halvt færdig, så det bliver ikke lavet om, men måske til en strikkeprøve inden næste sjal.

Indtryk fra Istanbul

Med to kameraer med på en tur på 8 dage i Istanbul er der både billeder af de traditionelle attraktioner og snapshots af egne oplevelser. Istanbul var en spændende oplevelse, lærerigt om den unge nation og hvordan Tyrkiet opfatter sig selv. Selv om jeg havde læst om Tyrkiets samling i 1923, var det først da vi så mængden af statuer og billeder af Ataturk, at jeg fik en fornemmelse af hvad det betyder for nationen.
Det var også meget interessant for en vesteuropæer at se, hvordan de forskellige religioner eksisterer side om side, om end islam klart er den dominerende. Til min lette skuffelse er byens romerske fortid ikke særlig tydelig, bortset fra kirkerne og nogle få andre mindesmærker.Her en af de mindre kirker. Jeg holder meget af de runde former og den brændte, let falmede teglrøde.
Istanbul er en stor turistby, og man skal vælge ankomsttidspunktet til de større attraktioner med omhu. De største attraktioner skal tages om formiddagen, stort set når de åbner. Ellers ser det hurtigt sådan ud - her er køen til Topkapi-paladset sidst på formiddagen.Det var godt vejr, og byens indbyggere nød vejret i parkerne, som det ses. En by med 10-15 mio. indbyggere giver naturligt en tæt befolket park i det første forårsvejr. Istanbul er en meget spændende by, med en sjov blanding af Europa og Asien, moderne tider og gamle ting. Det er en smuk by nogen steder og en ganske forfalden by andre steder. Jeg taler ikke om almindeligt vedligehold, det er huse som vi gik forbi, hvor der er huller i tag, vægge og vinduer, men der alligevel bor mennesker. Vi så heldigvis også helt 'normale' beboelseskvarterer, kombineret med mellemøstlige gader, hvor tehusene ligger tæt. Desuden det lækreste grønstagsmarked, som jeg længe har set.
Der er meget inspiration at hente for patchwork-interesserede. Benene er mine, og jeg er ved at tage nærbilleder af mønstrene i stengulvet. Bemærk de sorte strømper, kompromis mellem mit ønske om nederdel og behovet for at falde ind blandt de indfødte (så godt det lader sig gøre med lyst hår og blå øjne). Vi blev ikke overanstrengte, da vi en solskinsdag talte kvinder med bare ben (helt bare eller i lyse nylonstrømper). og farvekombinationer i dagligdagen, der er lidt ud over det sædvanlige, her det lokale havecenter. De solgte blandt meget andet igler, yak!Et af turens højdepunkter var kagerne. Vi holder meget af at undersøge landenes kagekultur, og Istanbul bestod med flyvende faner på det punkt. Der var både det traditionelle honningdrivende bagværk og mere traditionelle kager. De er også gode.
Trafikken i Istanbul er et kapitel for sig, med en helt særlig blanding af utålmodighed og afslappethed. Vi så et mindre harmonikasammenstød live (ingen tilskadekomne, kun buler), forårsaget af alt for tæt trafik. Modsat bekymrer det ingen at stoppe midt på en mindre gade, og blokere den i en periode for at læsse passagerer eller varer af eller på. Vi lærte efterhånden at tyde de mange måder at dytte på, ægte virtuositet på bilhorn.
Det meste af tiden gik vi rundt, for at få alle indtrykkene med. Det gav samtidig god motion, byen er bygget på 7 høje, og krævede et øje på hver finger, da fortovene er noget ujævne. Det er min teori at der er en sammenhæng mellem de mange smarte flade sko i butikkerne.
Hvis I har lyst til et kig på moderne tyrkisk design er der en mulighed her.

Forhåbentligt gensyn

Må jeg præsentere et estisk sjal, strikket i lækre blå nuancer og ren cashmere, rent guf. Værket er forhåbentligt på vej hjem fra Istanbul, hvor jeg har haft det med på en uges ferie. På grund af risikoen for konfiskation blev det pakket i den indcheckede kuffert og desværre var vores kuffert ikke med samme fly hjem som kæresten og jeg. Forhåbentlig er den på vej hjemad og ikke på vej jorden rundt.
Hvordan det kan lykkes at forsvinde mellem indcheckningsskranken og flyet i samme lufthavn er mystisk for mig, og minder mig om en foredragsholder, der i et foredrag om kundeservice fortalte om en oplevelse fra en lufthavn. En checkind-assistent havde været meget venlig overfor en ubehagelig rejsende og foredragsholderen spurgte bagefter hvordan det kunne lade sig gøre. Svaret var at assistenten planlagde at sende vedkommendes kuffert via en modsat rettet destination. Jeg mener ikke at huske at vi var hverken urimelige eller uhøflige i går morges, men overvejer om en kuffert i en forkert lufthavn er næsten som en forkert placeret bog på et stort bibliotek, umulig at finde igen.