Sne og ski

Det er ikke tilstrækkeligt at tage en norsk trøje på, for at kunne stå på ski.  

Selv med norsk trøje og strikkede vanter måtte jeg ned to gange i dag på langrendsskiene. Mit forsvar for vælteriet er, at sneen er vældig glat i dag på grund af rim og frost. Det er også længe siden skiene sidst har været luftet, sidste vinter lå de bagerst i kælderen, og blev ikke gravet ud til sneen.

Det varer lige et par dage, inden skiene føles som en naturlig forlængelse af fødderne, med den rette påklædning gør det ikke noget at vælte og det er skønt at komme ud i det fri. Herligt, at skiene bare kan parkeres udenfor hoveddøren.

Billederne er fra mandag, hvor det var det smukkeste vejr, både ude og inde. Godt for både sjæl og krop, selv om det er koldt. Det friske vejr giver røde kinder, og ekstra fornøjelse ved en kop te bagefter, inde i stuen.  

I nichen i stuen er nye og gamle engle samlet om et englespil.  

Bagtanker in spe

Efter Cumulus er der kommet en Bagtanker på pindene, opskrift og basisgarn købt i februar, hvor Bente Geil besøgte strikkecafeen i Odense. Suppleret med lidt fra lageret, samt et enkelt nyt nøgle fra Holst Garn, hvor der -host- lige er kommet en lille pakke. Nu er jeg gået i gang med at opfinde stribede ærmer. Jeg vil dog bøje mig så meget for symmetrien, at jeg planlægger at ærmerne skal være ens.

Det er blevet juleferietid her i huset. I løbet af dagen i dag, er der blevet strøget en række punkter på to-do listen (den arbejdsrelaterede), og der er nu kun punkter tilbage på den, som kan vente til efter nytår. Det er stort efter en uge, hvor jeg ikke har spist aftensmad hjemme. 

Glædelig jul til alle - håber at I alle er, hvor I har planlagt at være.

Cumulus i snevejr

Færdigt arbejde med en dejlig vintertrøje. Lige tilpas, lun og blød uden at være stor og uformelig, som endda har fået ros af Kæresten for at være pæn og klædelig.
Det fine vejr midt på dagen blev udnyttet til en udendørs fotosession af typen - fotograf iklædt tyk jakke, hue og vinterstøvler. Mindre varmt påklædt model fryser med anstand og forsøger at se fornøjet ud.

 Her tror jeg nok at fotografen har forsøgt sig med en kvik bemærkning.

De smukke knapper er fra Karen Noe og blev købt da Fru Kvist og jeg var på 'tour de uld'. Ud over Silkeborg & det berømte foredrag nåede vi Karen Noe, en designbutik og Garngalleriet.
Trøjen har været færdig et par uger, men manglet på den rette fotomulighed, og dagens vintervejr har været værd at vente på. Det smukkeste, uberørte sne som baggrund, og den snepudrede ådal. Virkelig en smuk dag, hvor der har været en stump blå himmel at blive glad over.
Fakta om modellen:
Mønster: Cumulus af Annette Danielsen. Garnvalget gjorde, at jeg har strikket efter str. L.
Garnet er sort Tyk uld fra Geilsk. Købt til kuppris - 10 kr. pr nøgle og der er brugt 480 g. Knapperne (7 stk) fik jeg også til en fordelagtig pris, så i alt har modellen kostet under 200 kr. Det' da ok.
Strikket på pinde 6,5 mm (KP Harmony, som det meste efterhånden).
Hot / not: Som antydet, ret hot. Jeg har bemærket at ulden er lidt blød, så albuerne kan komme til at hænge lidt. Måske skal der ruskind på albuerne, som modellen sagtens kan bære. Jeg er godt tilfreds med det sorte garn med brune og hvide nister, det giver et herligt rustikt look til modellen, lidt britisk tweed. Konstruktionen med det tværstrikkede bærestykke er fed, og kraven er så høj, at den kommer tilstrækkeligt op i nakken.
Nu vil jeg fluks gå videre med mere Geilsk - Bagtankerne er fundet frem fra lageret.

Juletræer 2010

Det går fremad med det broderede juletræ, sidste weekend

og denne weekend. Der er sket noget, men ikke sket meget, uanset at jeg har vendt billedet for at kamuflere det manglende fremskridt. 

Heldigt, at Ulla har sat en fornuftig deadline på den fælles broderiøvelse, så vi alle kan være med. Broderiet har ligget lidt stille i den netop afsluttede uge på grund af meget arbejde. Det har også sat sig på andre måder, vasketøjskurven gav mindelser om Himalaya fredag. Takket være weekendens tørvejr er niveauet sunket lidt, nu venter jeg bare på at det bliver tørt ude på tørrestativerne.
Dette års juletræ har vi fået i gave, et vældig fint lille træ med julefarver - rød, grøn og guld.

London i mørke

Kombinationen af at det er december og at anledningen til rejsen er et kursus i embeds medfør betød at jeg har oplevet London i mørke et par dage tidligere på ugen. At rejsen er i embeds medfør betyder at tiden til at kigge butikker har været begrænset, men et par enkelte butikstjek er det dog blevet til.

Godt pakket ind, efter skrækhistorier om sne og kaos i Londonområdet ankom jeg søndag eftermiddag, til let solskin og ikke et gram sne inde i byen. Retfærdigvis skal siges at der var en del sne ude på landet.

I anledning af at opholdet denne gang skulle være lidt længere har jeg investeret i et Oyster Card - det virker, så kom nu i gang, Rejsekort. En sand fornøjelse bare at klaske plastickortet på læseren og gå gennem slusen til undergrunden.
Det første stop på turen rundt var Loop, i et superhyggeligt område med en del små hyggelige butikker. For at nå det, var jeg nødt til at tage derhen direkte fra lufthavnen, med min kuffet på slæb. Loop er ikke bygget til den slags (2 etager og ting overalt), så kufferten blev hurtigt parkeret ved disken.
Området er noget mere i menneskestørrelse end Oxford Street og Loop er nærmest foret med garn, med en række spændende mærker, så jeg fik chancen for at mærke på Koigu, Shibui med videre. De fører endda Wollmeise. Med et pænt tillæg på prisen i forhold til at købe det direkte hos Wollmeise, skal dog tilføjes.
Så jeg afstod fra at investere i garn, og nøjedes med et par 2,25 mm bambusstrømpepinde. Desværre 20 cm lange, hvad jeg ikke lige var opmærksom på i farten. Alligevel, de fik straks god anvendelse, da jeg havde fået et mix af 2,75 og 2,5 pinde med hjemmefra, som begge er lidt for tykke til det håndfarvede Arwetta strømpegarn.

Dagen efter var jeg forbi All the Fun of the Fair. Knapt så stort udvalg som Loop, og ganske slet ikke i sammenligning med Liberty, som er et sandt Rowan-slaraffenland. Mit shoppemojo var ikke så stort, så jeg nøjedes med et enkelt kort til lageret hos All the Fun. Meget passende for årstiden. 

Den sjoveste gadepynt var i Carnaby Street (hvor ellers), hvor julemanden er blevet til astronaut.

Tirsdag aften var jeg hjemme igen efter en opgradering på hvad programledelse er for en størrelse.

Til hende, der har alt

Der er altid rum for et glas champagne, og her er en handy lille sag.
Fundet under eftersøgning af moderne galocher - fra dette norske firma. Vejret i øjeblikket er jo en sand sko-dræber.

De sjældne mænd i strikkeverdenen

Der er få mænd i strikkeverdenen, og mon ikke det er de mest ihærdige der hænger ved, resten af mandeverdenen mindes deres strikkede halstørklæde i 5. klasse og er derefter gået over til andre hobbies.

To af de ihærdige er Brooklyn Tweed og Kaffe Fasset, som har besøgt DK og sat sit præg på strikkeblogverden den seneste uge. I den anledning var jeg i gemmerne for at finde min rest af Rowan Colourscape Chunky frem (farvelagt af KF), og matchede det med Brooklyn Tweeds Quincy hue. Glimrende match.

Huen er tætsiddende, og jeg ville overveje at lægge et multipla af 6 riller ind for at give en lidt støre omkreds, hvis jeg strikker den igen. Faconen er en lille genistreg, som på samme tid bliver en interessant form, giver mulighed for ekstra varme på panden, når den årlige vinterforkølelse melder sig, og har en smuk finish på grund af den afrundede kant (i-cord). Jeg ser også gode muligheder som lagerbasker, hvor tre-fire tråde tynd shetland kan mikses til et flot farvemiks.

Fakta:
Mønster: Quincy fra Brooklyn Tweed. Fed ide – et bredt pandebånd, drejet en halv omgang, så der opstår et kryds. Derefter samles masker op til toppen af huen – voila. Nemt at skalere, i enheder af 6 glatriller i pandebåndet.
Garn: 70 g Rowan Colourscape i blå/grøn/turkis/lilla. 112 meter ind på måleren.
Pinde: KP Harmony 6½ og 6. Her kunne jeg godt have brugt strømpepinde, det var en u’fordring med kun 6 masker til sidst.
Hot/not: Retstrik klæder dette garn helt fantastisk, og den fine kant giver en god effekt. Huen har en sjov asymmetrisk facon, som er logisk i brug, samtidig med at der er mulighed for at have dobbelt lag som ekstra varme. Det gør huen lunere end den gennemsnitlige strikkede hue. Hot - helt bogstaveligt.

Farvefornøjelse

Selv voksne kan komme til at opføre sig som de rene groupier. Fredag drog Fru Kvist og jeg til Silkeborg, hun med en strikkebog af Fasset gemt i sin taske, jeg iført håndstrik, af garn, farvelagt af Kaffe Fasset. 

På Silkeborg Museum var det et glædeligt møde med den originale inspiration til en quilt, jeg engang har lavet til min bror og svigerinde i bryllupsgave. Det er også Fasset - ikke altid dramatisk, men hele tiden leg med farver. I virkeligheden enkle former, beriget med kreativ omgang med nuancer, og ikke mindst mønstrene i stoffet.
I foredraget så vi et nummer, langt ud over min 'scandinavian minimalism' hvor der var indrettet et soveværelse med mange slags blomstermønstret tapet, skåret ud i små firkanter og sat op i et diagonalmønster, men hvor fedt, at nogen kan få ideen og gennemføre den.
Ligesom jeg næppe vil gennemføre denne lænestol, men elsker at den er lavet, og nu har et godt øje til Fassets broderier.
Den første og største grund til at tage til Silkeborg var at se og høre ophavsmanden til stakken af halvbrugte nøgler i mit garnlager, hvor jeg i en længere periode samlede grønne og blå nuancer. Trøjen er næsten 20 år gammel, jeg har den stadig og hvis jeg havde et testamente, ville der stå at Fru Kvist er arving. Det er i virkligheden 'hendes' farver.
Eftermiddagen blev en god genopfriskning af farveglæde, og en lære i at holde fokus på processen og udtrykket. Fokus på forsiden, ikke bagsiden, hvor Fasset blankt tilstod at strikke enderne ind og være fuldstændig ligeglad med strittende ender mv.
Vi fik et lille blik ind i skabelsesprocessen, med stoffer og farver sat op på nogle store boards, hvor de flyttes rundt indtil balance, spil og livet er der. Samtidig, stakkevis af fotos, af strik, quilts, broderier og de mange forskellige inspirationskilder, fra tyrkiske stengulve og kakler (der er for få kakler i verden ifgl. KF).

Verden i udvalgte tal

Udvalgte tal om verden - fascinerende eller deprimerende efter dit eget valg.
Tænk, hvis der også var et tal for gode ideer og opfindelser?

Der strikkes ærmer

Cumulus har fået to ærmer, genialt at de er strikket ovenfra og ned, når jeg nu er i tvivl om ærmerne skal være lidt længere. Kraven vokser frem, og da synålen var fremme, idet mønsteret kræver en mindre indsats med synålen for at kunne starte på kraven, skyndte jeg mig at gribe øjeblikket, og hæfte ender. Wee, så mangler jeg kun at strikke kraven færdig og at finde de rette knapper.
Modellen bliver fin, og pga. udskiftningen af garn bliver den en ret kropsnær trøje, hvad jeg er godt tilfreds med. Udtrykket og stofligheden er noget anderledes end originalen, så vidt jeg kan dømme fra fotoene i bogen, der er ikke meget 'halo' (hvad hedder det på dansk) over den tykke uld, i forhold til en blanding med Isagers alpaca 1. Den tykuldede version tro jeg kommer til at se godt ud, ovenpå en tynd, langærmet t-shirt, og den er måske en tand mindre 'den trykke og varme vintertrøje' end originalen.

Samtidig vokser ærmerne til den grønne udgave af Frost, til Kæresten. Han har endnu længere arme end jeg.
Til sammen giver det mindst to meter ærmer, og så venter ellers en stor bul til Frost. Det bliver fremragende tilskuerstrik - mens jeg venter på at det bliver min tur til at få konsollen til wii sport.

Husstanden er blevet 'udvidet' med en udendørskanin, der er en lille brun langøre, der vist er blevet dumpet på den nærliggende parkeringsplads. Ufint, lige op til vinter, frost og jagtsæson. Ninka får lidt æbler og gulerødder hos os, og skal såmænd være velkommen til at bo under terassen.

Broderifakta

En hurtig faktaboks - og et link til en historie, hvor der er virkelige brodeuser i aktion. Det er imponerende, hvad de har lavet.

Mit beskedne bidrag ud i broderiet er et juletræ fra Håndarbejdets Fremme, design Edith Hansen, materialerne er hørlærred og blomstergarn (og lidt guldtråd). Det skrider fremad, når altså jeg får sat mig ved det rette lys. Det er nødvendigt, for jeg synes lærredet er med ret tynde tråde. Måske skulle jeg få en aftale med en øjenlæge, hmmf.

Gråsorte cumulusskyer

Det går hurtigt på de tykke pinde, og den tykke Geilske uld (nu udgået) giver en herlig struktur. Kroppen er færdig, og jeg er ganske fornøjet med modellen, som er konstrueret på en anderledes og morsom måde. Der er den øverste række snoninger, der starter trøjen og er strikket på tværs, og derefter forkortede rækker til at give facon til hals og nakke. Interessant måde at formgive en trøje på, som jeg glæder mig til at se færdig.

Garnet er mørkere end billedet viser, næsten sort, med brune og hvide nister. Desværre udgået, for det er dejligt at strikke i. Jeg var en af de heldige, der gjorde et kup ved slutudsalget, så trøjen kommer til at koste ca. 200 kr i garn. Det er da et scoop, som min vinmand ville kalde det.

Her ses strukturen lidt bedre. Der er behov for en vask, for at alle mønsterets detaljer falder helt på plads, i en jævn struktur. Pind 6,5 giver en ret luftig strik, og der er kun brugt knap 300 g til kroppen, så det bliver en relativt let trøje i forhold til det rustikke udseende.

Næste skridt er at få samlet masker op til ærmer. Det bliver strikket med magic loop, da jeg ikke har haft det store behov for at investere i strømpepinde str. 6,5, og på nær disse ærmer heller ikke kan forestille mig, at jeg får behov for dem. Gigantstrømper, tænker jeg.

Årets juletræ?

En mindre bølge af julekorssting har ramt landet. I modsætning til den herskende hobby, her i huset, hvor dog en del strik resulterer i brugbare og anvendelige stykker beklædning, må julekorssting (og andet korssting) siges at være ret lystbetonet. Det er svært at påstå, at verden mangler endnu et broderet juletræ, selv om vi hvert år skal have et nyt juletræ til samlingen.

Det er dog de, der er på lærredet nu, efter at have ligget et par måneder siden jeg købte dette og et broderisæt mere hos Karen Noe. Foreløbig er det blevet til et halvt hjerte. Jeg forventer at blive færdig, .. engang. Det er ikke sikkert, at det bliver i år, og der er heldigvis ikke årstal på mønsteret. Dog satser jeg på at det går bedre med dette trods alt overskuelige projekt end med det kit til et filt-applikeret juletræstæppe, der nu ligger på loftet på ca. 15. år. Det får kommentarer hvert år fra øvrige medlemmer af husstanden.

Ikke meget rock'n roll

Hverdagens centrifuge har kørt rigeligt hurtigt, med begrænset tid til udskejelser. Fredag havde det lokale galleri inviteret til fernisering, med et vist mål af fri bar. Det nåede jeg ikke, det blev til en arbejdseftermiddag på kontoret, afrundet med aftensmad & rødvin hjemme med Kæresten og så tidligt i seng.

Weekenden plejer at være fri for vækkeure, men det ringede lørdag, for at nå den almindelige vedligehold (også kendt som en tur til frisøren) og lørdagsindkøbet. Søndag sov vi til gengæld længe, jeg holder meget af den 25-timers dag, som vi får ved overgangen til normaltid. Flere af dem, tak.
Lørdag, vel hjemkommet fra byen var der en hurtig rengøring og forberedelse af frokost, inden roen kunne sænke sig og læseklubsveninden kunne bænkes. Vi har læst Pickwick-klubben (bind 1 af 3), som vi begge er kommet til at holde af. Den milde og venlige mr. Pickwick er elskelig og Dickens har både vid og bid, samtidig med at fortællingen giver et levende indtryk af den daglige kamp i den lavere middelklasse i London og omegn. Kæresten fik et enkelt kapitel som højtlæsning søndag aften og er efterfølgende blevet inspireret til selv at læse. Dickens har oprindeligt skrevet bogen som føljeton til et magasin, hvor en stor del af læserne har fået fortællingen læst højt. Det er stadig en god måde at få fortællingen præsenteret.
Hele weekenden strøg afsted i hurtigt trav, så søndag aften var køkkenet mere rodet end ved starten på weekenden. Ham Bølle har vist leget lidt for meget med håndgranater.
Kampen mod vasketøjsbunkerne har også stået i weekenden, og der tror jeg, at jeg er kommet lidt foran på point. Lige indtil det bliver regnvejr, og alt det rene tøj på tørresnoren bliver slaskvådt. Nu drejer ugen sig om at få mad hver aften og rent tøj hver morgen, og så må vi se på resten i weekenden.

Lægevidenskaben har talt..

På trods af weekendens smørbaserede excesser lykkedes det i dag at få målt et kolesteroltal på et acceptabelt niveau. Jeg fik endda ros af sygeplejesken, for at holde af olivenolie.
Dagens højdepunkt kom da en snedigt udseende maskine meddelte, at min fysiologiske alder er i omegnen af 27 år. Ingen angivelse af usikkerhed, og et betydeligt mere spændende resultat, end at jeg på måletidspunktet bestod af 52,4% vand. Måske skal jeg revidere min opfattelse af, hvor meget garn jeg kan nå at strikke op i løbet af min forventede restlevetid?

Lettere forspist

Efter en weekend med naboer til kaffe & mandelpie lørdag, efterfulgt af familiebesøg til frokost og lagkage søndag sidder jeg, lettere forspist, i sofaen med fredagens avis til den ene side og Strik Naturligvis til den anden. Computeren midt mellem de to dele, så længe det varer.
Familiebesøget var en fin anledning til at kigge i lagkagebogen.(Rul lidt ned af siden, så finder du den). Mormors lagkagekniv kom også frem af gemmerne, i anledningen.

Lysestagerne her er nye, en af dagens fine værtindegaver og er taget i brug her til aften. De er vist egentlig til jul, jeg synes at sæsonen for fluesvampe er gået ind, så de kan godt komme i brug nu. Meget søde, med deres lidt specielt koncept - filtisolerede lysestager. De ser lune og hyggelige ud, synes jeg.   Niecerne har fået deres sokker, og taget dem i brug, mens de legede med Lego hele eftermiddagen. Herligt, med glade modtagere af håndstrik, så er det ok at strikke på bestilling. Det hjælper selvfølgelig også at være lille, familie og med lyst hår :-) 

Strømper til småpiger

Der er strømper på vej til småpigerne, to forskellige mønstre og to forskellige lilla farver. Storesøster får de mørklilla, som er færdige, mens lillesøster får de lyslilla. De skal gerne være færdige på søndag, hvor vi får besøg.  

Garnet til begge par er Arwetta strømpegarn, det er første gang at jeg prøver det.
Det er meget blødt, noget blødere end Brugsens 'beton'strømpegarn. Jeg er spændt på om det kommer til at fnulre. Bortset fra det, så er det fint med både blødhed og maskinvaskbarhed.
De mørklilla er Duckies, som jeg har strikket før i voksen-udgave, og her er skaleret ned til barnestørrelse ved at gå ned på p. 2½. Til strømper til en 7-årig (ca. str 34) har jeg brugt 47 gram.

De lyslilla er Catnip, også p. 2½. Igen skaleret, her ved at der er 48 masker i omgangen. Mønsterrapporten er 8 masker, og jeg har 25 masker hen over foden, for at have symmetri i mønsteret.   

Endelig, et blik på dampende vand søndag morgen, hvor fjorden er varmere end luften. Ved denne årstid har vi en del meteologiske fænomener morgen og aften. Meget fascinerende og smukt. 

Rundet de 10 km

Det drejer sig ikke om atletiske udskejelser, men om at der længe har været stille på FO-fronten. Det skyldes, at strikketiden har været koncentreret om et par større projekter, som nu begge er blevet færdige, og det er sket nærmest indenfor en uge. Desuden er det første par af to par barnestrømper færdige, hvilket i alt lægger 2975 + 856 + 193 = 4024 m til målebåndet.
Det første projekt at præsentere er efterårets kjole-kreation, som siden billedet er taget har fået kant i andet ærmegab, også. Nu mangler kun en vask og den endelige prøvning, inden det afsløres om suk og klage over de lange omgange er faldet godt ud. Jeg sprang blondedelen af kanten over, det var ikke lige min stil. Desuden har jeg sprunget udtagningerne i det sidste panel over, og tilføjet en ekstra rapport, for at få et par cm ekstra i længden.

Der er gået 425 g gråt 2-trådet Geilsk uld/bomuld til værket, som derfor føles meget lunt og blødt. Jeg er enig med Britt, det garn kan ikke kradse. Med en langærmet t-shirt og et par sjove strømpebukser er jeg klar til efterår/vinter. Der udestår at tælle antallet af masker i omgangen i det sidste panel, som var ved at kede denne strikker voldsomt. Den ultimative test af processtrikkenen, jeg er ikke 100% proces - det skal også være færdigt, og det blev den så nu.

Pind 3,5 og 3, 25 Harmony, de er simpelthen dejlige. Behagelige og spidse, min pegefinger kom til at mærke til det sidste i går... Ærmegabet på en 60 cm pind var lige på kanten af at kunne lade sig gøre, så der skulle skubbes masker jævnligt.

Mønsteret er her, hvis andre skulle have lyst til at strikke sig en kjole. Jeg har set den som brudekjole med et par ekstra paneler i længden, og hvid. Selvfølgelig på Ravelry.

Kjolen var med på webstrik-festival, hvor jeg også havde håndtenen med. Nu er jeg gennem første halvdel af ulden, og her er resultatet, som er blevet til to-trådet garn senere på søndagen og lige nu hænger til tørre, efter et dejligt varmt bad. Her er 2 x singles i solskinnet:

Legetøj til weekenden

Jaah, nu er det snart weekend.
I min taske er en seddel fra posten, en pakke, der kan hentes på posthuset. Det er et krydsnøgleapparat, til at supplere den garnvinde, jeg har fået af søster og svoger. Jeg glæder mig til at vinde det første nøgle op...

I weekenden står den også på et biblioteksbesøg. Uha, det bliver dyrt, for jeg har glemt at aflevere en stribe bøger. Nogen kalder det biblioteks-brugerbetaling. Det ender med, at jeg er nødt til at betale den gamle regning, der ellers var gået sport i at undgå.

Uge 40

Landet på benene igen ved hjælp af en dejlig weekend med fantastisk vejr, en super koncertoplevelse og trods alt tid til at sidde lidt i sofaen.
Sidste uge bød på en overnatning i Kbh. og den sjældne oplevelse at være på kontoret kl. 8. Jeg kan konstatere at jeg ikke går glip af meget i praksis ved at dukke op mellem 9 og 9.30.
Et hurtigt vend hjemad, og så af sted til London på kursus til en inspirerende og spændende dag med kolleger fra hele Europa. Resultatet af kurset er en dybere forståelse af hvad der sker, når de nye regler om risikostyring og kapitalkrav i forsikringsselskaber skal implementeres. Det kræver at man er lidt nørdet omkring risikostyring for at være spændende, og det er jeg efterhånden blevet. Hmm.
Jeg havde tid til at gå rundt i London, og kom forbi nogle steder, jeg ikke har set tidligere.

Hjemturen fra London tog længere tid end beregnet, på grund af en speciel oplevelse. Det er første gang jeg har oplevet at et fly på vej til startbanen er vendt om, og kørt tilbage til gaten. Lige da piloten var klar til at trykke på speederen blev han kontaktet af lufthavnen, om de ville have 30 manglende passagerer med. Det var sidste fly til Billund den fredag aften, så han tog gassen af og vendte rundt.

Der var ikke tale om afstemning i flyveren, for vi ville egentlig alle gerne hjem, men ok, det havde været synd for de 30 unge, som havde haft problemer med deres bus. De kom med, og var selvfølgelig meget lettede og glade for flyselskabets fleksibilitet.

I lørdags havde vi fornøjelsen af et tæt pakket spillested, med Bobo Moreno, Ole Kock Hansen og Bo Stief på scenen. Super koncert, der er nogen, der kan synge, og så er der nogen, som Bobo, der kan synge og entertaine. Fantastisk oplevelse af have dem i øjenhøjde, scenen i kælderen i Bygningen er ca. 40 cm høj, og vi kommer tæt på bandet.

Endelig, så var weekenden også tid til at få genetableret jordforbindelsen og ladet batterierne op til den kommende uge. Med så smukt solskin, så er det en fornøjelse at hænge vasketøj op på det udendørs tørrestativ, mens Kæresten slår græs. I vores have har vi et lidt vildtvoksende myntebed, som holdes i skak af græsslåning omkring beddet, så duften af det nyslåede græs blandes med duften af mynte. Umm, jeg håber lidt af det smitter af på vasketøjet. Beddet med frugtbuske fik en omgang med kultivatoren og lidt håndlugning. Desværre var stikkelsbærbusken ikke helt samarbejdsvillig, så jeg går rundt med en torn i hånden. Heldigt for busken, at en af yndlingssommerspiserne er en stikkelsbærtærte med creme og sprødt dejlåg. Den slipper for gengældelse og yderligere repressalier og får måske endda lidt gødning til foråret.
Så var der heller ikke meget mere tid i den weekend, ud over at nyde den smukkeste, røddisede solnedgang og en porretærte, lavet i samarbejde og med egne porrer. Og lidt strik på sofaen, naturligvis.

Truende garnmangel overstået

Uha, uha.
På én af de uger, hvor det kan knibe at huske, om det er tirsdag, onsdag eller torsdag var jeg passager hos Kæresten på vej hjem fra København. I forvejen var jeg strikkemæssigt lidt presset, fordi jeg havde afsluttet den igangværende sok til niece1.
Der var en rest garn tilbage, så de sidste masker på sokken blev sat på en tråd, til senere sammensyning og en fingerløs handske i eget frie design blev startet og er nu på pindene. Der blev strikket på vejen, afbrudt af en enkelt forretningsmæssig telefonsamtale og regelmæssig servicering (i form af Irmas havrekiks) af chaufføren.

Det gik lystigt der ud af, men på Vestfyn begyndte situationen at se truende ud, og den sarkastiske chauffør nævnte muligheden af at sætte mig af, for at jeg kunne gå på fårejagt. Uden et får i sigte, og med regn på ruden valgte jeg at blive ombord i bilen og vel hjemkommet er her beviset på, hvor tæt vi var på garnmangel.

Nu er der fundet nye forsyninger frem fra lageret, så strikkeriet kan fortsætte. Pyh. Den mørke er til at gøre handskerne færdige og den lyslilla er til et par strømper til niece2.

En særlig dag...

Det er en særlig dag i dag, én her i huset har rund fødselsdag og jeg drøner rundt for at have alt klar til fejring, samtidig med at jeg forsøger at passe mit arbejde.

Der bages brød og kage, ryddes op og vaskes (en af de dage, hvor der ligger bunker og stakke overalt, og nu er det nok!).
Desuden skal gaven pudses af, inden den overrækkes senere på dagen. Bølle og jeg klarede ½ vers af en fødselsdagssang til morgen, lidt sølle.

Det er også en særlig dag, for jeg har set en Barbie, der fortjener rosende omtale: Barbie som computer-ekspert - en god variation fra prinsesser og ridepiger. Må hun blive den bedst sælgende variant (håbefuldt).
Og endelig, for at føje til bunken af travlhed, så er jeg blevet lidt vild med en Beatnik trøje - den vil jeg (..også..) lave. Jeg er vild med at se strik stylet lidt vildt og med humor.

Strikkefestival 2010

Nu på den anden side af en vel overstået strikkefestival, med en masse garn, snak og inspiration og lidt fibre. Der kom et par gram silke med hjem fra Bente, som jeg har haft fingrene og den lille ten i. De flotte blå fibre tegner godt, og der kommer billeder på et tidspunkt, når jeg får spundet mere end et par metre.
Dette billede er i høj grad strikkefestival:

Det lille grønne nøgle ovenpå det STORE grønne, samt en stak nyindkøbt garn, i fantastiske farver.
Til inspiration for mit spinderi var der mere garn, håndspundet og/eller farvet. Meget lækkert at pille lidt ved.

Jeg holdt stort set pungen i lommen, nogen mener at der er rigeligt med fårehår mv. på matriklen allerede, så ud over en lille smule silke kom der kun et par farvekort fra Rasmilla med hjem og en opskrift på Linnea som voksen, jeg vil også ha' en, nemlig.
Med enkelte suk over antallet af masker er kjolen snart færdig. Det giver god fremdrift med noget, der ligner to døgns koncentreret strik, kun afbrudt af at bevæge sig ind til spisesalen. Den lille kjole er en dejlig model og garnet er blødt, så jeg glæder mig til den bliver færdig, efter de meget lange omgange i øjeblikket, hvor jeg slet ikke har lyst til at tælle antallet af masker. De fylder en 1.20 m rundpind ud, bedste bud er mellem 400 og 500 masker i omgangen.
Det var en dejlig og afslappende weekend, med nye og kendte ansigter og heldigvis landede strikkefestivallen 2010 i trygge hænder hos Pia og Anne. Fru Kvist og jeg diskuterer allerede forslag til workshops til 2011.

Nedtælling

Strikkefestivallen starter i eftermiddag :-) og jeg skal med.
Så skal den lille grå kjole ha' et hug, niecens sokker ligeså.
Håndtenen er også med, jeg skal se, om jeg kan lokke andre på afveje, som jeg selv blev det for to år siden, i Silkeborg.

Ha' en god fredag alle.

Læseklubben på Bornholm

Måske ikke helt på Bornholm, dette indlæg skal rette op på at jeg ikke har fået noteret læseklubbens seneste møde. Vi var denne gang samlet om Jens Blendstrups Bombaygryde. En ægte dansk militærklassiker(?), jeg har ikke selv været der (i trøjen), så jeg har ikke haft førstehåndsoplevelsen, hverken med Bornholms værn eller andre værn.
Den herboende soldat, lidt ældre end Blendstrup fandt enkelte fælleselementer med egen rekruttid, uanset navnet på dåsemaden. Der var også nogen undren over soldateroplevelserne, som nok er trukket op med noget skarp pen.
Bombaygryde er en selvstændig bog, det kan dog anbefales at lære fortællerens familie at kende ved først at læse 'Når Gud taler ud'. Den er for det første morsom i sig selv, og den giver desuden en større forståelse for den unge rekruts behov for løbende at ajourføre sig med faderen, en fornemmelse af moderens milde og overbærende væsen og ikke mindst bekendtskab med familiens hund. Læseklubben fandt Bombaygryde morsom, med mange tidstypiske træk (forfatteren er samme årgang som undertegnede), og derfor en vis genkendelsens glæde. Det er dog ikke sjov alt sammen, på mange måder er historien en blanding af grotesk humor og tragedie, som jeg læser bogen.
Der er overraskende momenter, blandt andet får moderen eget liv som fagperson og kunsthåndværker, med nogle sidehistorier, som gør hendes overbærenhed med faderen (endnu) mere forunderlig.
Anbefales, som en sjov bog med eftertanke. Som læseklubveninden konstaterede, ikke nødvendigvis en bog, der læses flere gange.

Kedelige sokker har også en berettigelse

Ikke særligt ophidsende, men anvendelige. Selv om jeg ikke er meget for det, forstår jeg Kæresten, hvis han ikke altid udtrykker begejstring ved tanken om multifarvede beklædningsgenstande på fødderne. Slet ikke, hvis det skal have en chance for at være 'business'.
Derfor har der boet et par enkle, 2x2 rib, mørkeblå herrestrømper i min taske som taskestrik den seneste tid. Eneste specielle feature er at tåen er lidt asymmetrisk, tilnærmet fodformede. Ideen er hentet her.

Som sagt et meget enkelt værk:
Pind 2½, bambus strømpepinde.
Garn: 95 mørkeblåt standard strømpegarn (løbelængde 210 m/50 g), jeg har brugt 95 g her til str. 44/45.
Opskrift: Standardstrømper (eks. Drops har én til Fabel). 72 m i opslag, rib ca. 19 cm, klaphæl (modtageren har lidt høj vrist). Den skæve tå er lavet ved at der er taget ind 8 gange i den ene side, alene. Derefter tages ind i begge sider, symmetrisk. Kan let tilpasses den aktuelle fod. Det giver et længere tåstykke end normalt, og det er vist det eneste punkt, som kræver lidt opmærksomhed i forhold til de normale 5-6 cm, som en symmetrisk tåspids måler.

Hot/not: Ikke strømper, som påkalder sig den store opmærksomhed, og det var vel også meningen. Har allerede været i brug, og det tager jeg som anerkendelse. 390 meter ind på måleren, yes!

En helt almindelig uge

En helt almindelig uge og en stille weekend, dog krydret med en seance i læseklubben.

Ugen bragte den nye røremaskine. Det blev samme mærke som den gamle, i storebrormodellen. Det kunne også have endt med en som Britts, under alle omstændigheder var jeg klar til en opgradering til model kraftkarl.

Det har jeg sandelig også fået, så jeg forventer klart at den nye holder mindst 21 år, som den gamle gjorde. I storebrormodellen er alt større, og ikke mindst tungere. Derfor er maskinen nu parkeret i bryggerset, og der er hverdags-vægttræning, når den skal flyttes. Det kræver et godt tag med begge hænder, og et bestemt løft for at få løsnet sugekopperne fra underlaget. Selv om aluminium er et letmetal, er summen af maskinen noget tungere end den gamle plastikmodel. Tilsvarende er blenderglas, dejkroge osv. gået en dimension op, til glæde for min køkken-gadget fascination. Man kan også få en kornmølle til dyret… Kraftkarlen er blevet testet med den sædvanlige fredag aften / lørdag morgen bagerutine. Vi har spist brødet, og maskinen har bestået fint. Æltningen foregår noget mere lydløst end den gamle maskine, som gav nogle brag med mellemrum og i det hele taget lød noget anstrengt på sine gamle dage.

Jazzklubben har haft sæsonpremiere, med et ungdommeligt og entusiastisk band. Glimrende musik, og herligt at se nogle nye ansigter på scenen. Denne uge står en af de lokale helte på scenen. Det glæder jeg mig til, vi ser ham for sjældent.

Ugens pinlighed stod jeg selv for, i toget. Jeg var taget med en time tidligere end normalt, og gik med raske skridt hen til den stol, som jeg sædvanligvis har. Meddelte at den vist var reserveret til mig, og da herren i den ikke havde reserveret, rejste han sig. Desværre steg der en på ved næste station, som havde en rigtig pladsreservation, så jeg måtte fortrække. Heldigvis nåede jeg ikke at brokke mig alt for meget. Toget var stort set fuldt, og et eller andet sted var det vel rimeligt at jeg måtte lede lidt efter en plads. Ham, jeg havde jaget væk var mere heldig og kunne beholde ’sin’ nye plads.

Hjemme i weekenden har jeg omsat lidt af havens overflod af blommer til syltede blommer. Der er flere, hvor de kommer fra, kunsten er at vurdere hvor meget vi to personer når at spise på en sæson.
En god håndfuld af blommerne blev omsat til dessert, med et par æbler blev de bagt i ovnen til kompot. Udskåret frugt, sukker, en stump vaniliestang, i fad med låg, 200 grader og 20 min. Super kompot, og derefter bagt med en smuldredej, baseret på smeltet smør (eller olie), nuppet fra denne opskrift, som læseklubsveninden havde fundet. Mmm. En enkelt modifikation, fordi frugten allerede var bagt til  kompot nøjedes jeg med at bage kagen 20 min.

Chart - not quite - well

Ak, ferien er læænge siden, det begynder at blive mørkt, når jeg skal op om morgenen og i særdeleshed er det ved at blive koldt. (Har sandaler på i dag, optimistisk valg af frossenpinden).
Nå, men så er det jo herligt med et smukt, regelmæssigt og forudsigeligt lace-sjal, hvor hver mønsterpind giver mening, og føjer sig smukt ind i det samlede billede. Og så ikke helt herligt, konstaterer jeg, nu hvor jeg startede på anden gentagelse af mønsterrapporten.

Første gentagelse var - første gentagelse - og da der gik kuk i mønsteret, tænkte jeg 'altså, fæ, hvor svært kan det være at følge et mønster' og baksede mig tilbage på sporet, ved at springe et par indtagninger over. Nu, ved anden gentagelse gentager problemet sig. Ved nærlæsning viser det sig, at slutrækken i toppen at chartet og startrækken i bunden af chartet ikke matcher, der mangler to kantmasker i hver side. Derimellem passer mønsteret både på tværs og i højden. Heldigvis, men hmmpf.

Den bedste løsning jeg er kommet op med er igen at undlade nogle indtagninger, passende fordelt, så mønsteret kommer tilbage på sporet.

Efterår og den første hue

Beklager det dogmeagtige indlæg, der var på kortvarigt i morges. Jeg diskuterer stadig med computeren om det er den eller mig, der klumrede.
Kalenderen viser efterår og det begynder at blive koldt om morgenen. Tid til lunere strik, her er den første hue.


Dejligt mønster, med et spøjst navn - Edderkop, af Annette Danielsen. Enkelt og effektivt, med en elegant fordeling af indtagningerne på begge sider af den markerede effektmaske. Den eneste justering af opskriften er at der i første omgang indtagninger virker som om der er en maske for meget. Den blev så sprunget over, og ellers har jeg fulgt opskriften til den største størrelse. Der er passende variation i mønsteret, det er ikke kedeligt og alligevel let at huske.
Garnet er hele tre dejlige garner, Tvinni, Alpaca 1 og Geilsk tynd uld. Så kan det næsten ikke gå galt. Det er lidt uklart, præcist hvor meget der er brugt, da jeg ikke fik vejet (reste)nøglerne inden starten gik, af ren iver... Værket vejer 42 g i alt, og mit bud er 15 g Alpaca 1, og 12-15 g af hver af de to andre farver.
Pind Lille rundpind 40 cm samt strømpepinde - 3½ grå Aero. Intet spektakulært.
Hot/not - jeg synes den er fin, et dejligt lille arbejde og meget lidt montering. Tynd, let og alligevel lun hue, som har lidt ekstra varme i alpacaen og det diskrete mønster.

Og mere sjov fra nettet

Denne gang om matematik og brug af le Web som formidling

For at sætte pcen i perspektiv

Se lige her ;-)

Vagtskifte i have og køkken

De store gamle fyrrebuske trænger til afløsere. Efter ca. 25 år er de blevet for åbne, i en grad, så vi af og til har set en rovfugl flyve igennem buskene, som småfuglene ellers har brugt som trygt skjul og venteplads, til der blev plads på fuglebrættet.

De to små nye buske er kommet og står i venteposition, til vi får en times tid til plantning. De skal blive småfuglenes bedste venner, når de altså bliver lidt større.
Vagtskiftet i køkkenet gælder min gamle røremaskine, som blev 21 år. I går aftes, under den ugentlige æltning af brød gav den pludselig op, så nu gælder det indkøb af en ny maskine, som kan røre, hakke, ælte og blende. Herligt, at have en mulighed for at kigge på en ny køkkengadget.

Time to design - vinder 2010

Et virkeligt morsomt design,

Photo Credit: Miriam Lehnart, Developing time – Time Developing

og en helt anderledes label.

 Photo Credit: Miriam Lehnart, Developing time – Time Developing

Det er en norsk designer, Siren Elise Wilhelmsen, der har lavet værket og som lige har vundet Time to design-prisen for 2010.

Det bliver spændende at se om konceptet 'strikkende schweizerur' kommer i butikkerne i 2011.

På kanten af sidste panel

Weekenden har bragt (sol, som det antydes på billedet) en masse tøjvask, for at udnytte tørrevejret, den almindelige rengøring, som sjovt nok også er noget mere interessant i godt vejr og lidt havearbejde. Efterhånden er der igen begyndelsen til en have, hvor vi blandt andet har været ude med saksen for hos naboen at hente nogle stiklinger in spe af en meget sjov frugtbusk, som han har. Det beskrives bedst som en krydsning mellem solbær og stikkelsbær. Nu står der en stribe grene i jorden, og jeg håber nogle af dem slår rod.
I haven har råen to kid med sig. Nogle dage er de bare på gennemfart, og napper et par blade undervejs, andre dage (som søndag aften) er der løbe-, springe- og stangeøvelser for de små. Mor rå står med ophøjet ro og vifter med ørerne imens.
Behøver jeg sige at fornyelse af dyrehegnet også står på listen, for at beskytte de nye jordbærplanter og alt det andet, som vi pusler med?
Der blev også tid til strik på terrassen, noget må gøres, når nu garnet bliver ved med at vælte ind på matriklen, som for eksempel Geilsk tyk uld (jeg var med på et kanontilbud, 10 kr/nøgle) og nu lilla strømpegarn til strømper til de to niecer. Jeg lavede en strategisk brøler og lod kæresten pakke lørdagens indkøb ud, og blev afsløret. Pokkers :-) Så der skal også strikkes noget, og nu er jeg på kanten af sidste panel på den lille sorte mørkegrå.
Den er kommet over på en større pind, og prøvet på. Den er lige præcis så lang (eller kort) at den ser absolut tåbelig ud, så kort så kun en 16-årig vil vove sig udenfor hjemmet i den, og så bred at den 16-årige ALDRIG ville gå udenfor en dør i den. Så der er et billede uden fyld.

Det betyder at der ikke kommer flere udtagninger i det sidste panel, at jeg kan konstatere at overdelen passer smukt, men er lidt kortere end jeg havde forventet og at ét panel + kant ser ud til at komme til at passe fint, med en længde lige over knæet.
Kjolen er suuuperblød, så der er chance for at undgå 'anstrengt smil og sidde lidt uroligt på stolen' situationen, som kan forekomme med uldbeklædning, og så kommer en øvelse med at undgå en tydelig kontorbag efter at have siddet i længere tid. Jeg satser på et underskørt.
Der udestår en beslutning om ærmer, og det kommer nok ikke før værket er helt færdig. Næste weekend står der et par timers biltur på programmet, med gode chancer for at komme et stykke videre.

Hedeslag

Pyh - ingen ventilation, eller aircondition i toget i dag, hjemad. Hvem siger at man ikke kan have sved på panden af at skrive på computer??!

Nu varer det heldigvis ikke så længe inden det er slut for i dag, og så er det weekend.

Hyggelig eftermiddag

Strikke- og alt muligt andet snak med to strikkeveninder, og flittig strik, frokost og lækre kager, kun let afbrudt da familien kom hjem med 25 kg mel herfra, og derfor billedet. Der var en times togtur hver vej, som kan bruges til strik og telefonsnak med familien, og begge dele blev passet. Alt i alt nåede jeg i toget at hjælpe min gode broder og få strikket adskillige omgange på little black dress, som nu er på slutningen af andet panel i skørtet, og dermed snart tid at få prøvet med en passende stor rundpind for neden.

Hjemad nåede jeg toget i fin stil (efter lidt ufrivillig sightseeing i Fjordparken, det kan også være svært at finde ud!) og det var en rigtig dejlig eftermiddag, lige hvad jeg trængte til.

På vej hjem, for en blid overgang til ikke-fiberrelaterede samtaleemner, hørte jeg en ny favorit strikkepodcast, meget britisk stemme og stil. Fantasktisk. Den ene af udgaverne syntes jeg dog var noget spids i stemmen, ind til det gik op for mig at afspilningen kørte med ekstra hastighed (1,5 x normal). Til gengæld gik det hurtigt med at komme hen over indledningen, så det er faktisk en vældig anvendelig feature ved afspilleren. På sitet er der links til adskillige andre, både blogs og podcasts til almindelig inspiration og lidt britisk fornemmelse for strik og garn.
Hjemme var Kæresten klar med aftensmad, og som bonus sørger han for at resterne bliver til aftensmad i dag,. Hvor er jeg heldig :-)

Jordbær og tranebær

Tre slags jordbær, tre slags tranebær, buske, hosta og perlehyacinter. Vi har været i haven og plantet, jeg håber på en masse bær samtidig med et fornuftigt bunddække til næste år.

Der er ikke rigtig strik at vise frem - Chartwell er nu på +50 rækker og den lille sorte kjole er nået til andet panel på skørtet, antallet af masker vokser efterhånden kraftigt, og begge dele tager laaang tid.

Længste kajaktur

Lørdag stod vi tidligt op, smurte madpakken og kørte til vandet. Vi havde kajakkerne i vandet 7.50 - uhørt tidligt på en fridag.

Fantastisk vejr, vand som et stuegulv i starten, det ser så blødt ud at jeg har lyst til at røre overfladen. Det endte med at vi sejlede næsten helt til Juelsminde. Hjemturen var i middagsheden, varmt og på kanten af solstik, så vi var godt brugte til sidst og hver en bid af madpakken var væk.
Hjemme kan vi måle op, at vi har sejlet 30-35 km, i alt 5-6 timers sejlads, som har skullet repareres på i dag med daseri, spind og strik / lego-byggeri og havenusseri.

Vejle Fjord er et af de steder i Danmark, hvor bøgen i høj grad spejler sig, og i nogle tilfælde ender sit liv ved at glide ud i vandet, med meget maleriske scenarier som bonus for os 'turister'.

Der har været forskelligt liv langs fjorden i mange år, og vi fik formiddagsmadpakken ved en forladt badetrappe lige neden for Barrit.
På turen så vi blandet dyreliv, de mest opsigtsvækkende var to marsvin (på afstand) og en vældig masse små fisk, som sprang i overfladen. Ingen (stor) hval. Desuden var der selvfølgelig et hav af måger, digesvaler og terner.

Skæve sokker

Sommervarmen bringer et par gule sokker, som har været vældig spændende at strikke, efter Skew, som er et noget anderledes mønster.

Der er kun godt at sige, interessant opskrift, rimeligt hurtigt strik ( i modsætning til en række af de mere avancerede strømper med snoninger, bobler og andet godt) og ikke mindst en smuk og anderledes konstruktion. Jeg kan kun sige at hvis der er et par fødder i området 37-39 til rådighed, så prøv dem. Mønsteret findes kun i én størrelse. Jeg nægter at tro at der er en naturlov, der gør at de ikke kan skaleres (ud over med tyndere / tykkere garn), men det vil kræve en ny omgang med snuden i opskriften og en færdig sok ved siden, for at vurdere hvor det er, at der skal ekstra masker / omgange til.

Set fra toppen, hvor strømperne ser næsten symmetriske ud. Der er lidt forskel i farverapporterene.
Lidt fakta:
Garnet er Opal Hundertwasser (4-ply), hvor jeg har brugt 72 g (juhu - 302 g til måleren, så den nu runder 7 km). Strømperne er startet fra tåen, og jeg forsøgte at starte samme sted i en mønsterrapport, det var kun et par gram, der skulle tages fra. Slutningen er ikke symmetrisk, det ser ud som om længden af farveforløbene ikke er helt ens i nøglet.
Strømperne er strikket på pind 2,5, en 80 cm rundpind. På et tidspunkt er der over 100 masker i omgangen, så strømpepinde vil få udfordringer, rundpind kan klart anbefales.
Mønsteret jf. ovenfor. Der er enkelte forklaringer omkring den afsluttende rib som undrer, og hvor jeg ikke tror at jeg har fulgt vejledningen 100%. Mønsteret anvender en lidt smartere opslag end 8-tals opslaget, som dog sagtens kan bruges. 
Hot / not: Fede at strikke og dejligt fodformet resultat. Jeg vil helt sikkert strikke mindst endnu et par, i ensfarvet eller næsten ensfarvet, for at fremhæve konstruktionen. Desuden vil jeg prøve at skalere et par, dels ved at gå op på 2,75 mm pinde og dels ved at sætte et par masker ind hist og her. Det bliver et efterårsprojekt. Hot!
ETA: Designeren har selv været i gang med skalering her

Amputeret læseklub

Senest var vi kun to tilstedeværende læsere, der begge havde nået at læse en større libanesisk sag, Hakawati af Rabih Alameddine. En farverig arabisk sag, der med en tre-fire parallelle fortællinger fortæller en libanesisk slægtshistorie,
Den minder om tusind og en nat, samtidig med at der er en glimrende, mere nutidig slægtshistorie, som sætter Libanons blandede baggrund i perspektiv. Inklusive nogle stærke kvinder, efter mit hoved, som tager sig af familiefirmaet og familiens videreførelse, når drengene ikke træder ind i rollen.
Frimodigt af fortælleren at lade en af de gode personer i bogen hedde onkel Jihad, forfatteren bor i USA og bogen er skrevet efter 2001.
Islam spiller en meget lille rolle i fortællingen, og kun som reference i de mytiske historier. Den nutidige slægtshistorie er et virvar af forskellige religioner og folkeslag, hvor druserne måske er lidt mere fremtrædende end de øvrige. Vi funderede over, hvor tæt familiekrøniken ligger på forfatterens egen, for eksempel på familiens historik.
Bogen er lang, underholdende og anbefalelsesværdig, samt glimrende oversat.

Andre bøger her i sommerferien: 'En tør tid', min introduktion til Peter Robinson og kriminalkommisær Alan Banks. En udmærket krimi i bedste engelske stil (enlig mandlig opdager, gik glip af højere uddannelse, liberalt forhold til overordnedes ledelse samt alkohol). Den lokale pub ligger i Yorkshire og hedder Dog and Gun - og efter bogen faldt mit øje på dette kort på køleskabet, hjembragt fra en britisk pub af Kæresten. Han siger at det er et pænt sted...

Desuden har vi begge på bakken læst en fysisk lille sag: Tyske udvandrerhistorier af J. W. Goethe. Glimrende novellesamling. Her er vi i en helt anden genre end Hakawati, meget mere økonomisk med personer og kun én historie ad gangen. Rammen for novellerne er inspireret af Decameron, der fortælles en række opbyggelige historier, og det er slet ikke kedeligt, som opbyggelige historier ellers let kan blive. Fremragende skrevet, og jeg skal vist lige hen og genlæse Baronesse Blixen, som jeg bestemt tror har kendt værket.

Done

Småkager done. Hvis man ikke lige er den lykkelige ejer af Mit solskinskøkken, så minder opskriften meget om denne, dog bruger jeg ikke vaniliesukker. Nødderne erstattes af ca. samme mængde (i volumen) havregryn.

Vi må alle bringe vore ofre ved at have et blebarn i huset:

Når han tager hjem, må ældre bamsers værdighed genoprettes, og den sårede stolthed plejes. For eksempel med honning.