Disneys juleshow live

Det er faktisk sådan, at der fortsat strikkes - fx har jeg lige afleveret et halsrør på pind 10 til ældste niece og det lilla bredbånd har fået lynlås og blev afleveret samtidig.
I underholdningsværdi, specielt på billedsiden, slår det dog ikke Chip og Chap - det røde og det sorte egern, der i øjeblikket huserer ved fuglebrættet. De kan sidde længe og guffe, når de ikke fylder kæberne og graver solsikkefrø ned rundt omkring i haven, til dårligere tider.

 Den nemme løsning er at sætte sig i fuglehuset, hvis der ikke er optaget.

Hvis der er optaget i fuglehuset, eller noget, begynder akrobatikken. Først a la slange-egern, snoet om standeren. Det er ikke så let, så i stedet prøves med model langstrakt egern, med en pote på fast grund.

 Et godt greb i foderskålen, måske er der ligefrem plads til et egern på kanten?

Det var der ikke - så øvelsen endte med en tur på jorden.

Sidste par sokker i 2012

Garnet blev købt lige før sommerferien, og inspireret af rejsemålet betegnet som italiensk.

Nu, hvor vi har december forekommer det mere rimeligt at kalde dem julesokker.

Mønsteret er bobles-sokker.

Pind 2,25 og garnet er norsk strømpegarn. På grund af mønsteret går der lidt mere garn end normalt, jeg har brugt 80 g til en str mig (38).

Lækkert garn, med en god ulden fornemmelse.

 

Glædelig jul 2012!

På en stille juledag, hvor familiebesøgene er ovre.

Vi har haft større familiebesøg i julen, og selv været på visit, selv om sneen den 23. kom lidt på tværs. I min julebog kan jeg se at det er sket før, så vi får juleaften og gaveudpakning i to omgange.

Træet er pyntet med engle, kugler og lys i år, og selvfølgelig en stjerne i toppen. Fordi vi var så mange er træet stort i år. Egenhændigt båret hjem fra en af vores næsten-naboer den 3. søndag i advent. Det var lige efter bogen, udveksling af seneste nyt, snak om juletræ og diverse, herunder deres æsler og trasken hjem med træet på nakken i sneen.

Og her er det så i al sin pragt, som det står til Helligtrekongersaften, ca.

Jeg ønsker alle nogle gode juledage.

 

Indflyvning til julen

Uha - der har været travlt op til jul.
Blandt andet med en dejlig velbesøgt koncert i jazzklubben. Jeg kan varmt anbefale dem alle - og især pianisten, Nikolaj Hess. Han evner at spille varieret, yderst swingende, når det er passende og ikke mindst at gøre standardrepetoiret interessant. Skøn musiker.
 
Nu er det juleferietid, gåsen er blevet hentet og julegaverne er blevet pakket ind. Nu er det kun et spørgsmål om snestormen kommer på tværs af planerne i morgen.

Om intelligens og paratviden

En lille historie fra den evigt løbende debat. Helt forkert overskrift, udmærket artikel.

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/gem-til-bogudgivelse-i-november-hvorfor-er-maend-klogere-end-kvinder

Jeg kan godt afsløre, at artiklen ikke kan bekræfte påstanden i overskriften. I øvrigt er der også stor forskel på paratviden og intelligens. 

En helt særlig flyver

Åbenlyst ikke fra i dag, fotograferet for knapt tre uger siden i Århus, foran Aros.



Jeg tænkte straks på en børnebog og kaptajn Bimse.
Redigeret - meget kan man sige om væsnet på billedet, men det er ikke en kanin.

Det kommer snigende

Det undrer mig altid, hvad der sker i december. 1. december - der er masser af tid. Og nu, på mandag er det 10. december og så er der to uger til juleaften!!!

Hos os kommer julepynten som sædvanligt drypvist. Kalenderlyset og adventsstagen er drevet af kalenderen, lige som anskaffelsen af årets ulandskalender. Den anskaffes trofast, for at holde traditionen ved lige. Farfar overvejer om ophængningen af tidligere års julekalendere skal redesignes, for at tage højde for hvad yngste generation måske kan huske. Godt, at vi har rødt garn på lager, hvis der er behov for nye snore til udstillingen.
Den udendørs julestemning sørger sneen for, virkelig smukt.
Nogen har nappet vores æblelager, der stod i en spand ved bagdøren. Æbletyveri er desværre en hyppig forbrydelse i øjeblikket.
Forbrydelsen er dog langt fra raffineret her ude på landet, hvor tyven har været drevet af umiddelbar behovstilfredsstillelse. Sne er ret afslørende, når man er på gale veje. Forbryderen har med stor sandsynlighed klove og har efterladt æbler med bidmærker.  

Årets juletræ 2012

Juletheen er indkøbt og ankommet.
Kalenderlyset har været tændt.
Selv snevejret er her.

Så er det på sin plads at introducere årets juletræ:

En filtsag. Ikke hjemmeproduceret, men indkøbt for en beskeden sum på det lokale julemarked.

Vintersjal

Efter mange, lange retriller er der kommet et kulørt sjal af pindene.

Her fotograferet i den dejlige sol søndag morgen, på baggrund af uberørt sne.
Sjalet er Veeras Color Affection og det er en mellemting mellem de to modeller - strikket i tre farver Wollmeise. Nu er der strikket noget af alt dét indkøb fra august. Samlet set er der overskudsgarn til to par strømper, et par grøn/blå samt et par lilla med gyldne striber.
Det lyder som hans og hendes sokker...

Nogle korte fakta, inden aftensmaden er klar. Jeg er så heldig at jeg får den serveret i dag.
Mønster: Color Affection af finske Veera. Eneste variation er, at jeg har strikket den lange kant i den gyldne farve (mønsterfarve 2) i stedet for i den grøn/blå (mønsterfarve 3). Enkelt mønster. Jeg lavede et omslag i starten af hver pind for at få kanten tilstrækkeligt løs.
Garn: Tre farver Wollmeise 100% uld. Der er gået ialt 240 g.
Pind: KP 4 mm. 80 cm er lige i underkanten når rækkerne bliver rigtigt lange.
Hot/not: Dejligt sjal, blødt og smukt og med et fint fald. Vrangsiden har en virkelig smuk farveblanding og er efter min mening lige så smuk som retsiden. Jeg glæder mig til at få det brugt, både som halstørklæde og som pynt. 

Kinesiske ungpigetanker

Efter at have læst om en livsforvirret papirhandler har læseklubben denne gang været på visit i Kina. Fra den kinesiske provins, på landet hvor der dyrkes søde kartofler til filmstudierne i Beijing.

Bogen vi har læst hedder '20 brudstykker af en hungrende ungdom' af Xialou Guo. Forfatteren bor nu i London, men vi mistænker bogen for i et vist omfang at være selvbiografisk. Forfatteren har forladt Kina og bor nu i London, hvor hun har skrevet et par bøger mere.
Denne fortælling er hurtigt læst og nem at gå til, både på grund af formen og fordi fortællingen løber med et let og naturligt sprog. Opbygningen er som titlen antyder 20 punktnedslag i Fenfangs liv fra hun som 17-årig forlader sine forældre og sin landsby til hun midt i 20'erne forlader Beijing på en enkeltbillet. Vi får et (selv)ironisk og uhøjtideligt billede af tilværelsen for en næsten almindelig ung kinesisk pige, der i modsætning til andre kinesiske bøger vi har læst indeholder et personligt overskud, krydret med en række skildringer af dagligdagen i Kina. Dagligdagen i Kina ser i øvrigt ud til at være noget broget og med store forskelle i livsvilkår også for almindelige mennesker. Fra familien, der bor tæt i en lille lejlighed og nærmest sover i lag, incl. katte og en lille hund til det tidspunkt, hvor Fenfang har fået sin egen lejlighed. Godt nok delt med en hær af kakelakker, og kold som bare pokker. Vi er langt fra et dansk middelklasseliv med vores opvarmede og nogenlunde rene hjem.
Vi var godt underholdt, samtidig med at vi fik fornemmelsen af et vist indblik i livet for en ung kineser. Bogen kan anbefales for alle fra teenager og opefter.  

Det tyndeste strømpegarn

Dette glæder jeg mig til at teste - strømpegarn med en løbelængde på 600 m/100 g.

Strømpegarnsbetegnelsen er lidt en tilsnigelse, det er en merino/silkeblanding, uden nylon. Lidt sart som 'gå rundt i strømpesokker'-sokker, men de bliver sandsynligvis også så tynde, at det er lidt uinteressant. Superwash, så de kan tåle maskinvask!
Det er det tyndeste strømpegarn, jeg endnu har haft fingrene i. Ud over det farvede har jeg også købt et bundt ufarvet, som jeg overvejer til et par til mig selv. Enten i den fine naturfarve eller med mere knald på. Det ligger lige nu pænt pakket i plastpose, da der er andre projekter i køen foran.  

Blandt andet endnu et par strømper i det garn, der har den hidtidige rekord i tyndt strømpegarn, fra Schaefer Yarns. Et ægte strømpegarn med 10% nylon. Det passer til en pind 2 og skal blive til endnu et par til kæresten.

Ikke altid i top

Eksperiment med surdej, som ikke faldt heldigt ud.
Smagen var i top, men på trods af 24 timers forhævning blev brødet solidt og fast, grænsende til at være egnet som slagvåben.  Hvis det havde været boller, var det perfekt kasteskyts.

En efterfølgende version med både surdej og gær faldt heldigvis noget heldigere ud, hvor hævningen var noget mere effektiv, med den gode langtidshævede surdejssmag.
Vi har holdt ferie (hjemme) en uge, og der har været tid til at bage og spise brød, værkstedsbesøg og dækskifte, de første julegaveindkøb mv - så nu er vi klar til 1. december. 

Meget kulørte strømper

Et impulskøb i en discountbutik, samtidig med noget gråt garn, der faktisk allerede er strikket op. I modsætning til det grå, som havde en lidt plasticfornemmelse er dette ok uden at være prangende. Det var prisen så heller ikke.
Det må være mine 20-strømper, da garnet kostede ca. 20 kr, der er 20 pinde i ribben, skaftet er 20 cm langt og der var 20 masker samlet op i hælen :-)

Fakta:
Opskriften er den helt klassiske glatstrikkede strømpe. Der er slået 64 masker op til en str. mig - str. 38 i sko.
Pinden er en 2,25 mm rundpind. Knitpicks træpind, og jeg har holdt forsigtigt på pindene. Det er lykkedes, uden at knække pindene.
Garnet er købt i Fakta, jeg har også set det i Brugsen. Mærket hedder Nobile. Det ses kun svagt på billedet, men det er desværre lykkedes mig at finde to nøgler med lidt forskellige nuancer i indfarvningen. Jeg faldt ellers netop for de klare, brogede farver. Skafterne er dog fra samme nøgle :-)
Der er gået 70 g af garnet.
Hot/not: Et par basisstrømper, til at blive lidt i godt humør af.

Strikkemylder eller swing knitting

Ny teknik fra sidste weekend - Strickrausch / swing knitting.
Sjovt og anderledes udtryk i strikken, jeg tror at det kan være fint i både to farver og som brug af rester.
Her er mit første forsøg:

Prøven er i ren retstrik. Det giver også en god effekt at lege med at lade mønsterfelterne være glatstrik.
Tak til Pia for god undervisning og inspiration.

En slags meditation

Rokken har været luftet i weekenden, og jeg må indrømme at det var et stykke tid siden. Der blev spundet lidt i sommer, noget kameluld, men siden da har den stået stille.
Nu skulle det være, og jeg har kastet mig over nogle fibre fra et fællesindkøb tidligere på året.
Der ligger et kg grå (gråbrun efter min mening) uld fra et Jacobsfår på lageret og ca. 200 g er nu spundet til enkelttråde. Det skal tvindes sammen med tre tråde og første bundt er lavet. Det mangler et varmt bad og lidt smæk, så kunne jeg se på en strikkeprøve. Der er 85 g og ca. 170 m i bundtet. Der er relativt meget sno i garnet, og de tre tråde gør at det er relativt rundt. Mit første forsøg med tretrådet garn, så jeg er ganske spændt.

Målet er garn til en trøje med snoninger, ufarvet og med et lidt rustikt udtryk. Den skal dog være tilpasset min størrelse, og jeg vil gerne undgå en Rittersport-facon. Jeg må på udkig, mens jeg spinder videre. Efterhånden har jeg fået smurt spolerne så jeg sidder og snurrer næsten lydløst, det er mest bremsesnoren der høres. Ren meditation, spinderi der skal blive til noget kræver fokus og alligevel afslapning.

Gavefeen har været forbi

En dejlig weekend, hvor jeg først har nydt godt selskab og derefter var hjemme en solbeskinnet eftermiddag, også med godt selskab. Gavefeen kom forbi lørdag aften og jeg fik maskemarkører, sjalsnål og en smuk sjælehenter (til rokken - ikke noget okkult her).
Gavefeen havde delt et par tynde Lantern Moon ædeltræspinde ud til en af de andre i selskabet, som ikke strikker på så tynde pinde længere. Vi blev enige om at bytte, da jeg er velforsynet med maskemarkører mv.

Fotograferet i tusmørke, med blitz. De er korte, og der er 6 af dem, begge dele er yderst hensigtsmæssigt. Uanset hvor godt træpinde er lavet, er en 2 mm pind sart, og nu kan der knækkes 2 gange inden der skal tænkes virkelig kreativt. Lige nu overvejes om der er tilpas tyndt strømpegarn på lageret, eller der er en undskyldning for et garnindkøb.

Vinterkjole

Vist nok færdig. Der voteres i øjeblikket om halskanten skal være en rullekant (som den er nu), eller om jeg skal lave den om til en mindre kant. Kan være at det kommer an på en prøve i praksis - test i produktion, som nogen vil kalde det. Dette er en af fordelene ved strik, hvis det ikke er som ønsket kan det (som regel - langhårede mohairgarner bedes høre efter her!) laves om.

Her er den i hvert fald, fotograferet inden den afsluttende vask. Vasken er overstået, men nu er det jo buldermørke når jeg kommer hjem, og ikke fotovejr. Næste weekend regner jeg ikke med meget tid til fotoseancer - og det pragtfulde solskin i weekenden skulle udnyttes.

 Kjolen går lige over knæet, er taljeret og med stjernemønster, lånt fra en islandsk strikkebog.

 Her i nærbillede af stjernerne. Værket er blevet mindre bulet efter en tur i vaskemaskinen.

 Lidt facts:
Garn: Færøsk 2-trådet garn, ufarvet brun og natur. Der er brugt ca. 360 g brun og ca. 15 g natur. Det overrasker mig at den er blevet så let. Der er en del dækhår i garnet, som er lidt stridt og krast. Det var uvasket fra start, og jeg har vasket garnet inden jeg gik i gang, og den ekstra vask nu var absolut tiltrængt. De to gange vask har hjulpet på kradseriet og fårelugten..
Som kompensation for det let stride garn vil jeg blive meget overrasket hvis kjolen fnugger, og jeg forventer også god hukommelse i garnet. 
Pind: Pind 5, rundpinde. De sidste omgange i halskanten er strikket med pind 4½, for at den ikke skulle flagre.
Mønster: Hjemmekomponeret, på grundlag af en grundig opmåling med hjælp fra Kæresten, en skitsetegning samt - tada - en strikkeprøve. 3/4 ærmer, og italiensk opslag(?) i kanten forneden, til en 2x2 rib. Meget fin rib, tenderende til lidt løs. Det har rettet sig efter vask, men ellers er klassikeren at slå op på en lidt mindre pind.
Hot / not: Fysisk vældig varm. Pasformen er fin og jeg ser frem til at bruge den i vinter. Den er tilpas enkel og med facon nok til at gå på jobbet, og vil også være god som hyggekjole. Med t-shirt og underskørt, har jeg på fornemmelsen.

Hvordan mon det går med andre vinterkjoler?

Agterlanterne i læseklubben

Læseklubben har været samlet, og denne gang var jeg den ultimative baglygte. Ikke alene havde jeg ikke læst bogen færdig, jeg var også den eneste, der ikke havde intention om at gøre det. Emnet var Aidts nye roman, Sten saks papir og jeg må som antydet tilstå at den ikke fængede mig. De to øvrige i læseklubben var glade for den, så de er noget mere i tråd med landets anmeldere, som har rost bogen i høje toner.

Vi var enige om at Aidt skriver godt. Sproget er fint, præcist og i mange situationer fint tegnet. Meningsforskellene opstod i vurderingen af om personer og historien var interessant, hvor jeg må indrømme at jeg havde svært ved at fatte interesse for personerne. Hovedpersonen er hverken sympatisk nok eller interessant nok til at holde mig fangen og de øvrige personer er for mig lidt for enkelt tegnede. Mest af alt opfatter jeg boget som en grå tone. Så – ingen succes hos mig, men flertallet i læseklubbet havde en positiv vurdering på fortællingen.

I diskussionen bragte jeg en anden, kortere, roman (Sidsteomgang på Balto) ind som sammenligning, som jeg lige har læst. Den er fransk og foregår et par sociale lag lavere end Aidts roman. Uanset at jeg synes at romanen var stilmæssigt lidt tæt på standup, så fandt jeg den både rammende og underholdende. Personerne der havde alle deres baggrundshistorier og er meget aktivt handlende, på godt og ondt. Den blev læst på en aften, efter Kærestens opfordring. 

Den sidste bog jeg vil nævne til efterårslæsningen er Paul Austers Vinternoter. Her er jeg på linje med anmelderne - glimrende bog, som selv om den er meget selvbiografisk alligevel sætter gang i en masse refleksioner på egne vegne. 

jamen, er det allerede...

Hold nu op, det er snart november. Lige netop i år kunne jeg godt bruge at året havde 16 måneder - November, november, november, november, november og så december. Beklager, for ellers er mørke og gråvejr heller ikke min favoritårstid.
Lige nu ville det faktisk passe mig ret godt, og ikke mindst, at jeg ville have 5 x ferie i uge 47 ;-) Tænk, alle de håndstrikkede julegaver, som det kunne blive til.

Kulden er på vej, og det er en ny strikket kjole også. Færøsk uld, eget design og brun med stjernemønster på overdelen. Bare en enkelt række stjerner. Billeder følger. Kjolen passer forhåbentlig lige så perfekt som jeg tænker det til det par mørkebrune ruskindsstøvler, som var min forelskelse ved første øjekast forrige weekend.

Hans og hendes

Såmænd også her, et svar på Strikkeforskerens opfordring  - (næsten hele) husets beholdning af hjemmestrikkede strømper. Næsten, for de bruges jo, så der er et par på tørresnoren for hver af os.
Gæt selv, hvis bunke der er hvis:

Ikke svært, vel?
Han har 11 + 1 par, hun har 7 + 1 par. Strikket i løbet af de sidste ca. 4 år. Han hævder godt nok at de grå/hvide er 'hjemmesko' og to af de andre et sovesokker, som ikke tæller. Det bliver de nu ikke mindre håndstrikkede af, vil jeg mene, som lægger hænder, pinde og ikke mindst tid til ;-)
Paraden har desuden afledt en bestilling på farvede herresokker, så jeg vil gå i garnlageret snarest.
Ud over disse er der i tidens løb blevet foræret en del sokker væk. Mest til familiens børn, men også til andre familiemedlemmer. For tiden strikker jeg mest sokker til os selv, da han bruger og dermed slider sine, og jeg også har konstateret tyndslidte tæer i et par af mine.

Ballet for bamser

Med 'forvirret fjerkræ' og det hele - jeg har med niecerne som alibi været i det Kgl. og se Bamse og Kylling danse. Ælling var der også. Balletskolen og DR(?) har i samarbejde sat en skøn børneballet op, som demonstrerede hvad et stort teater kan, når det ruller sig ud.
Herligt at se en børneforestilling, som er taget alvorligt med flot scenografi og lys, kraner, glimmer og hele udtrækket. Samt naturligvis hovedstjernen. Med bamletskørt og solid indbygget polstring på bagen, for tåspidsdans gør man ikke ustraffet, når man er i Bamses overlegne vægtklasse.
De to piger var eksemplariske i teateret, hvor de sad stille og fulgte med i løjerne på scenen. Bagefter var der lidt suk over familien bagved, hvor yngste medlem stak tæerne i nakken på mindste niece og i det hele taget var utålmodig. Der er en velovervejet tanke bag, at forestillingen varer en time, uden pause.
De to yngste i denne gren af familien kommer ikke så tit til København, så vi var lige omkring Christiansborg, Rundetårn og på grund af vejret både på cafe før forestillingen - vi skulle jo have frokost og efter forestillingen, varm cacao / the / kaffe var nødvendigt. Kage / is sneg der sig sørme også med på bestillingen, så vi var fyldt godt op til hjemturen med toget. Meget hyggelig dag, og fasters hjerte bliver helt blødt, når yngste endda spørger, om jeg vil lære hende at strikke ;-) Det må blive en anden gang, det medbragte er på pind 2,25 mm - ikke velegnet til små, faste og utålmodige hænder.

Efterårets mad og gæster

Lørdag var linet op til et større familietræf i Kærestens familie. Det rakte over fire generationer og den 1-årige yngstemand fik leget igennem. Lige den alder, hvor han reagerer venligt og umiddelbart overfor alle, og hovedattraktionen for nogen. Storebror er blevet lidt mere genert. Han nøjes med at sno sin farfar ;-)

Vi var så mange, at der ikke rigtig var tid til fotos, så ingen billeder denne gang af den unge mand med babykrøller i nakken, (og her mener jeg ikke fødselaren).

Jeg bliver aldrig god til at lave maden i god tid, så en god del af lørdagen blev brugt i køkkenet. Til forret fik vi diverse italienske lækkerier, hvor min seneste køkkendims, en mellemstor pålægsskærer, fik lov at vise hvad den duer til. Hjemmebagt brød, behørigt langtidshævet, og det var så den forberedelse før selve dagen. Kødet var lammekølle af muflon-lam, som er noget mørkere end almindeligt lam. Lækkert, med godt med hvidløg og rosmarin.

Efteråret er tid for hjemmeavl, på frugt og grønt. Jeg bliver ikke fåreholder, uanset de mange gode sider, der er ved får & lam, ingen hjemmeavl der. Køkkenhaven leverede gulerødder, til stegte gulerødder med hvidløg og persille. Dejlig ret, som tager lidt tid, men stort set passer sig selv. Skiveskårne gulerødder (½cm) svitses i stegegryden i olivenolie. Efter 10 min tilsættes upillede hvidløgsfed efter behag + salt. Gulerødder mm syder videre i olien på lavest mulige blus med låget på stegegryden på klem. Mindst 25 min, gerne mere. Herefter tilsættes balsamicoeddike og persille, som syder med et par minutter, og så er vi klar til servering. Gulerødderne svinder noget ind, ca. til det halve.

Naboens æbletræ leverede æblerne til desserten, han er en flink mand. Jeg puttede ganske lidt frisk ingefær i smuldredejen, for at eksperimentere. Godkendt.   

Årets høst af rødløg, hængt op i carporten.

Efterårssolen skinner helt fantastisk, når den skinner. 

På den igen

Der bliver spurgt efter det, og jeg må hellere se at tage mig sammen. Det er ellers ikke min yndlingsbeskæftigelse at skulle pille op (igen). Som de løse tråde antyder, så har jeg endnu ikke haft saksen i trådenderne, men de er i øvrigt hæftede. Belært af erfaringerne med bittesmå bevægelser i det strikkede efter vask og udspænding ventede jeg med at klippe trådenderne til efterbehandlingen var overstået. Desværre afslørede efterbehandlingen også at aflukningen er lidt for stram, så der er lidt ekstra arbejde på værket.

Lidt kedeligt, når det nu blev overrakt som fødselsdagsgave i mandags. Men, man kan ikke vinde hver gang, og det har heller ikke været rigtig vejr til halstørklæder endnu, vel?
Faktaboksen får vente til det er helt færdigt.

Det er også meget sjovere at starte på noget nyt, som afledning på vej hjem fra arbejde. Min udmærkede samarbejdspartner har måttet appellere til min tålmodighed et par gange, og når jeg har den slags projekter er det fint at strikke et par pinde på vej hjem.

Et nyt sjal, baseret på rovet fra Wollmeise-besøget. Jeg er som så mange andre gået i gang med et Color Affection fra Veera. Det glæder jeg mig til at se, når de to andre farver kommer på - sennepsgul og en blå/grøn. Farven her er lige knapt så skinnende, mere dyb lilla og med et fint spil i det tilsyneladende ensfarvede garn. Skønt garn, det Wollmeise.

Uplanlagt fotomulighed

Det tager SÅ lang tid at strikke, men kun 5 minutter at pille op. Ak, ja.
Et halstørklæde på 1.6 m pakket sammen på en 80 cm rundpind er svært at få et indtryk af undervejs og dermed også at fotografere. Muligheden kom, da jeg måtte erkende at den mindre fejl i garnet, som jeg havde håbet at retstrikken ville skjule aldeles ikke blev skjult. Så, ud med pinden og gang i optrevlingen.

Heldigvis var det kun at strikke 2 pinde tilbage, den indre stemme havde, hvis jeg skal være ærlig, lydt ret højt fra starten. Efter baglænsstrikken har jeg skyndt mig for at nå det dejlige øjeblik, hvor alt optrevlet garn var strikket op igen.

Små sokker

Bølle insisterede på at være model, uanset at sokkerne er for små til hans tykke ben (shhyy).

Yngste barnebarn ønskede sig, med ført hånd af forældrene tøj, blandt andet sokker. Det skal man jo ikke sige to gange.

Fakta:
Mønster: Spiralsokker over 3 r/3 vr - ryk 1 for hver 4 pinde. 48 masker til str. 1 år + stjerneaflukning over 6 indtagninger. 
Pinde: 2 mm bambus strømpepinde. Det skal jeg lige have en pause fra, det er altså tynde pinde. 
Garn: Resten (20 g) fra farfars seneste par. Regia 3-ply strømpegarn. Jeg er nu faktisk udgået i herrefarver i dette garn..

Man kan ikke holde en ko tilbage

Det er fuldstændig rigtigt, det er så fascinerende, hvordan naturen kan ændre sig. Onsdag eftermiddag var vandet faldet, og de første køer på vej til at tilbageerobre deres græsning. I aften er vandet faldet endnu mere, men nu er det for mørkt til at fotografere.

Onsdag eftermiddag og ko-idyl.

Rigeligt vand

Der var vand i overflod i åen tirsdag eftermiddag. En lille forsmag på stigende vandstand, efter den kraftige regn mandag.


Der går normalt kvæg i engen, de har fundet højere græsgange eller en tue.

Når man nu ikke er superwoman

Åh, ja. Sidste uge måtte jeg (igen) erkende at jeg ikke er superwoman, og lægge mig i sygesengen med en forkølelse. Søvn er godt for forpjuskede efterårskroppe, og efter to gode nætters søvn var jeg klar igen, troede jeg.
Det resulterede i en hel del hosten torsdag nat, fredag samt fredag nat. Kæresten var ikke begejstret. Heldigvis var det så weekend, og jeg fik knækket hosteriet ved nattetide ved at finde en ekstra pude, så der kunne blive ro i gemakkerne.
Nå, men når man nu ikke er på toppen kan man jo altid lade som, så jeg tog et par bundter blomster med hjem fredag, der nu står og lyser med energiske gule farver. Desuden begrænsede jeg indkøbsturen til et minimum, for at tage hjem og tænde op i brændeovnen og lave aftensmaden klar til den hjemvendende Kæreste (han var blevet opholdt og kom senere hjem). Det hjælper altsammen, og 10 timers søvn inden lørdagens børnefødselsdag hjalp også.
Yngste barnebarn blev 1 år, og han var en glad lille fødselar. Han fik mest bløde gaver, men lidt legetøj blev det dog også til. Vi kan konstatere at vores valg af et hammerbrædt tiltaler drenge i alle aldre, fra den yngste gæst på 6 mdr til gæstens far på omkring 30. Netop hammerbrættet har fået sin litterære anerkendelse hos Erlend Loe i Naiv Super. En morsom og tankevækkende bog, som jeg absolut kan anbefale.  
Søndag var en rigtig smuk dag, som blev beriget af besøg af gode venner. De var inviteret til den vanskelige disciplin at se feriebilleder, en øvelse som trækker ofte på høflighed og imødekommenhed fra både vært og gæster. Vennerne var selv med på billederne og derfor var der stor interesse og gensynsglæde.
Efter en søndagsfrokost og gåtur var besøget slut, og vi renoncerede til sofaen, mens vi efter bedste evne ignorerede opvasken.

Zoo

Kærestens arbejde var venlige at give billetter til en tur - og vi valgte zoo i København. Medbringende ældste barnebarn tog vi toget i går morges og nåede København lidt før frokost. Den unge mand er ikke den erfarne togrejsende, men nød turen og at se andre tog undervejs.

Vi fik set både tigre, løver, elefant, giraf og aber og en masse andre dyr. Fodring af chimpanserne var et hit, især den lille unge. Løveungerne var også populære, de var i legehumør. Sjov blanding af hunde- og katteadfærd. Der var meget at se og vi startede tidligt. Undervejs var han ved at gå træt, så en af zoos trækvogne måtte hentes. Med farfar foran steg humøret igen, og der blev fundet kræfter til både is og kapløb på legepladsen.

Til aftensmad fik han charmeret en slikkepind ud af en flink dame i en pølsevogn, ud over den franske hotdog som vi købte, så det var en tilfreds og træt lille dreng, der 'overtalte' farfar til en sidste Peter Pedal historie inden han faldt i søvn.

I dag har han bygget LEGO og gravet i køkkenhaven inden vi kørte hjem til far, mor og lillebror. Moderne teknologi er pragtfuldt, billederne fra zoo-turen var med på ipaden, så han selv kunne fortælle om turen.

Jeg havde årtiets letteste strikketøj med - 20 g garn rækker langt på pind 2. Og jeg er stadig ved at lave hestetømmekanten på det lilla bredbånd.

 

The-tid

Brr - vejret siger indendørsaktiviteter - også kendt som hjemmearbejde. I dag står den på projektopfølgning og input til kommunikationsplan. Senere står det på kantaflukning på Bredbånd - det er en anelse ensformigt.
Billedet er en smule skævt, men det er så diset, at det dårligt ses på udsigten...

Nu vil jeg tage mig en kop the, og finde de relevante dokumenter frem.
Hav en god fredag!

Koncertenergi

Det blev ikke til så meget strik i går, der var koncert på programmet. Hvis ikke jeg havde haft en opgave at løse er det ikke sikkert at jeg var kommet ud af huset - efter en dag på arbejde kan sofaen kalde ret højt.
På tilskuerantallet kan jeg se, at jeg ikke er den eneste, der hører sofaen :-)
Der var masser af energi på scenen, og den slags smitter, når det samtidig er yderst kompetente musikere der er i sving. Jeg kan simpelthen blive i godt humør af live musik - i går af at se og høre Stefan Pasborg og Odessa X-Large. (ps - de spiller i aften i Tivoli, og torsdag i næste uge spiller Stefan med Carsten Dahl i Svendborg -uh, det gad jeg godt høre)

Sensommersøndag

Skøn søndag, nu hvor aftensmaden sagte snurrer på komfuret og i ovnen. Solskin og en eftermiddagsgåtur, hvidvin, hvidløg og persille. I ovnen er et eksperiment med kyllingevinger, og på komfuret en Carluccio-klassiker, gulerødder med hvidløg.

Der laves stadig styrketræning for ryggen, men heldigvis er det ikke alvorligt. Som min læge tørt konstaterede, så var det alligevel tiden (alderen) for styrketræning, og hun havde ingen holdning til hvordan, bare det blev gjort. Min læge er en meget no-nonsens dame, og hun har luret, hvad der virker på mig.

Mens jeg var immobil var jeg selvfølgelig nødt til både at strikke og læse, så nu er jeg færdig med 1q84. Fremragende værk, måske lidt langsomt i bind 3. Slutter med ægte japansk romance.

På strikkesiden har jeg kastet mig over halstørklædet, en kjole i færøsk uld efter egne tegninger samt den afsluttende runde på et Bredbånd i barnestørrelse. Desuden er der også et par spiralsokker på vej. Når man er yngste barnebarn og bruger str 20, så er det let at få sokker i fødselsdagsgave. Overskuddet fra farfars nyeste par passer fint.

Endelig et billede, hvor et eller andet (postbuddet?) har spillet os et puds. Sidste år var alle blomsterne i beddet hvide, og så vidt jeg ved er Skt. Hans urt en staude. Uanset, så er der to pink blomster nu. Mystisk.

 

 

 

Tilbage til sagen

Ryggen er ved at komme i gang og mellem træningen er der blevet tid til at starte et halstørklæde til Kæresten, som var sød ud over alle grænser onsdag og hjalp mig hjem.

Han fortjener noget godt, så et tørklæde baseret på den mørke (Wollmeise - fra ferieindkøbet) og Schaefer - en lækker uld / silke mix er på vej. Det bliver strikket på langs, og der er slået 375 m op. Der bliver få men lange rækker.

Inden da blev er et af ferieprojekterne blevet færdigt, og det er sørme også til ham! Strømper på pind 2, Regia 3-trådet. Basismønster med lidt rib. Der er gået 80 g til et par i herrestr.

Hot - det tror jeg, de er allerede taget i brug. Det var så augustparret i 12 i 12.

Ouch

Forhåbentlig snart helt oppe igen, efter et grimt hold i ryggen. Så grimt, at jeg måtte med ambulance og en tur om skadestuen på Bispebjerg, hvor jeg fik en fin og venlig behandling. Men for søren, det var ikke sjovt.
I går og dag har jeg derfor været hjemme, og trænet / strakt rygmusklerne for at genvinde min bevægelighed. Et samlet og enigt kor af lægen, Kæresten og min mor har slået fast, at der er ingen grund til at ligge og drive - krampe i rygmuskler skal fordrives med øvelser og udstrækning. Jeg sniger mig dog til lidt læsning og strik, der var trods alt også nogle få ord om afslapning af ryggen på skadestuen.

Et flashback

Læseklubben har været på banen igen, omend med lidt småforhindringer. Først kom en programpakning på tværs, derefter blev mit tog aflyst! Men der skal mere til at stoppe læseentusiaster.

Vi har læst et flashback til 80'erne og 90'erne, med newyorkerdrenge fra landet, aids, alternative familieformer - og tiden før mobiltelefoner og internet. Bogen er Michael Cunninghams 'Et hjem ved verdens ende'. Meget passende titel i forhold til hovedpersonernes ageren, selv om den ikke er helt sand.

Uanset at det ikke er den bedste bog vi har læst, så gav den anledning til debat. Med andre ord, så havde vi alle faktisk læst den, og det er ikke hver gang at det sker. Vi var ret enige om at det sprogmæssigt var lidt for enkel, og persontegningen er for enkel. Desuden sker der nogle lidt sære spring i bogen, som ikke forekommer indlysende. Emnet, rodløse moderne menneskers søgen efter et blivende hjem er uanset 80'er forklædningen absolut aktuelt, og bogen har sin berettigelse som et tidsbillede på muligheder og begrænsninger i sin samtid. Den absolut sejeste person i bogen er Alice (mor til en af de øvrige hovedpersoner), som efter at have været lettere handlingslammet længe til sidst skaber et helt nyt liv for sig selv.
Nok om denne bog, interessant uden at have klassiker / genlæsningspotentiale. Derimod er jeg lige startet på sidste bind af Murakamis 1Q84. Jeg er spændt på om det fungerer at læse den på engelsk, efter at have læst de to første bind på dansk. Vi ses i læsehjørnet. 

Det tager sin tid - mellemtid

Broderi tager tid, lang tid. For nuværende er strategien at få broderet mest muligt af motiver, og efterfølgende fylde ud. Jeg har en teori om at udfyldningen kan være socialt broderi, mens tællearbejdet kræver koncentration. Fokuseringsøvelse, men næppe noget der vinder gehør som medarbejderudvikling.

Samlet er jeg nået ca en fjerdedel. Der er en meget lav omkostning pr time ved broderi...

 

Sejleroplevelser

Søndag var vi ude at ro. Uden kamera, så jeg kan desværre ikke vise billeder af den sæl, som vi mødte. Indtil i går var jeg ikke klar over, at der kunne være sæler i Vejle Fjord, men nu har vi set én i øjnene. Den var næsten lige så interesseret som vi var, indtil den med en elegant bøjning af kroppen dykkede og svømmede væk – under min kajak.

Dejlig tur, jeg var endda ude at bade, så er det sommer!

Sidste weekend havde vi også kajakkerne i vandet, hvor der var familietræf hos min søster. Ældste niece er efterhånden blevet for stor til at kunne sidde foran, så i anledning af at hun er ved at kunne svømme fik hun lov at sejle selv. 

Yngre niece er ikke helt så god til at svømme, så hun måtte sidde foran. Med de forstyrrelser for sejleren det medfører, når hænderne ikke er låst fast, men kan plaske, hive tang op og i det hele taget finde på, når man sidder foran og det er sommer :-)

Min søster og svogers lille gummibåd var også et hit, især med legeonklen som trækdyr.

Selv min far var ude, første gang i en kajak, som +70 årig. 

Det gik godt alt sammen og det var (også) en dejlig dag.

Næste indlæg bliver nok om de blå sokker på pind 2 som er ved at nærme sig en afslutning og måske en opdatering på Starling og broderi. 

Ravellenics - færdig!

Der er ikke blevet blogget særligt meget om Ravellenics her, men jeg har skam strikket. Wingspan er strikket og delvist spundet under OL.

Da vi kom hjem fra Italien var jeg løbet tør for garn, og måtte have gang i spinderiet. En lille 'snoldet' klat kunne det blive til. Der er kun 3-4 g. Jeg mangler også kun 3½ afslutningsrække, så det er nok.
Nu er jeg færdig, og der er hæftet ender og blokket ud. Nydeligt.

Fotograferet på baggrund af min dyne, som er til luftning i dette herlige sommervejr.

Fakta:
Mønsteret er Wingspan, uden nogen modifikationer.
Pind 4 mm Knitpicks. Mønsteret stiller ikke særlige krav til spidser eller lignende på pindene, det er ret - ret - ret.
Garnet er mit hjemmespundne angora/merino mix. 70 g var der i fibrene og jeg har brugt op. Der var alvorlig frygt for at der ikke var nok undervejs, men det gik akkurat. En gammel portion fibre fra Socktopus.
Der er spundet hårdt (højt twist, den næsthøjeste ratio på rokken), for at holde på angoraen. Garnet fældede helt utroligt meget på min sorte hørkjole under hjemturen, så jeg håber, at det har fældet det værste af. Derfor er angora ikke min favorit, uanset at det er meget blødt og lækkert.
Hot/not: Teknisk og tekstur-mæssigt er det fint. Jeg er i tænkeboks, om det på grund af det meget lilla i garnet kan få et bedre hjem, der sætter mere pris på farverne.

Meget fin størrelse og facon, som kan draperes lidt anderledes end de sædvanlige trekantede tørklæder. Jeg kunne godt finde på at strikke et mere, for det er enkelt og hurtigt.