Huer i hotte farver

Lageret af bomuldsgarn indeholder bestemt også enkelte pastelfarver, men de små cubanere har fået gul, blå, orange og en enkelt neutral. Der er syv i alt og aftenen i går gik med hidsig hæklen af stropper. Den opgave havde jeg lige undervurderet. I starten forsøgte jeg at se Sideways parallelt med hæklingen, men filmen fængede aldrig, så jeg slukkede, da jeg konstaterede at midaldrende mænds panikjagt på damer og god vin fængede mindre end at koncentrere sig om strophækling på tid. Hvis jeg havde drukket lige så meget vin som d’herrer havde filmen været morsommere (tror jeg), men strophæklingen var nok ikke gået godt.

Det lykkedes at holde mig på måtten og få alle stropper hæklet inden sengetid. I dag har huerne været med i arbejdstasken til afsluttende endehæftning i S-toget og på det sidste stykke hjem, så de kunne blive sendt i dag. Det vigtigste er det gode formål, men det ville jo være ærgerligt at gå glip af lodtrækningen.

Solen skinner..

Vi bruger under 20 kWh om dagen - vi har elvarme, så vi sætter pris på solen.
Den første humlebi flyver mod ruden - de er elendige flyvere, og super optimister, jeg elsker humlebier.
Kæresten er begyndt at luge i haven :-)

Jeg strikker som en gal - har lige bestemt mig til at jeg skal have en forårsvest, og det skal være nu. Herlig weekend, uden de store aftaler, vasketøjet er næsten klaret allerede og støvsugeren er næsten færdig med sin runde.

Hæklet fjerboa

Direkte foranlediget af den årlige Grenaward-uddeling har jeg grebet til det sjældent brugte redskab, hæklenålen og begået en hæklet fjerboa - synes jeg den ligner. Super enkelt mønster og glimrende til at få maksimal synlighed af et enkelt nøgle helt specielt garn.
Det er en Peppy, og det er såre enkelt, fastmasker og luftmasker.
Garnet er Noro Silk Garden Sock. Ikke det mest oplagte strømpegarn, faktisk noget ujævnt og lidt kradsende. Til effekt i et tørklæde går det fint, og jeg er meget tilfreds, er heldigvis ikke særlig kradssart.
Denne blå/grå/limegrønne farvevariant er interessant, samtidig med at den går fint som opkvikkende detalje med en jakke til konsulentjobbet.
Hæklenål nr. 3 er brugt og hele nøglet (100 g) er brugt (+300 m er ført ind på målebåndet). De 300 m garn giver her et tørklæde på ca. 2½ meter.
Jeg kan absolut bakke op om kåringen som HOT håndarbejde.

I en lidt anden boldgade hygger jeg mig med at strikke af et virkelig unika-garn, nemlig eget håndspundet garn, spundet af 25% BFL/75% alpaca fibre fra the Yarn Yard. Farven var givet af farveren, og er forårsinspireret, meget passende for nu. Jeg er absolut tilfreds med mit nogenlunde jævne garn, cirka 325 m/100 g og 2-trådet. 

Godt, at rokken er kommet til huse, for de ca. 110 g garn rummer 2 x enkelttråd, som jeg ikke har målt, men som mindst er de 350 m + en tvinding. Det er over 1 km tråd, der har været gennem rokken. Jeg tør slet ikke tænke på hvor længe det ville ha' taget på håndtenen.

En helt almindelig weekend

Ugen er i gang igen, en aldeles ordinær uge, med fem dages arbejde og ingen spændende kulturelle tiltag. Weekenden var tilsvarende en helt almindelig weekend, med en enkelt social begivenhed (med indlagt Wii, og jeg er en dårlig taber ;-) ) Mon ikke der kan blive lidt tid til at øve sig i aften på tennis, eller måske lidt yoga, hvor jeg som regel lykkes med minimum tre af fire stjerner?
Nedenstående billede illustrerer weekenden meget godt.

Rokken er kommet ind i varmen, for at få spundet til et nyt projekt. Humørgarnet er også kommet på pindene, og der er vist efterhånden lige så mange igangværende håndarbejdsprojekter, som der er igangværende læseprojekter (bøger under læsning - BUL eller BIP?).Som støvsugerrøret antyder, går der også tid i weekenden med almindelig husholdning, i dette tilfælde er det faktisk Kæresten, der er i gang og har parkeret en del af udstyret nærmest belejlige sted.
Juletræsbroderiet ligger helt stille, og jeg tror ikke at jeg kommer i julebroderi-humør lige nu, modsat et par andre, der flittigt arbejder videre.

Humørgarn

Garn, der får mig til at tænke på 80'erne. Hvis nogen skulle have glemt de neongrønne, -gule og pink farver, der huserede. Jeg havde en veninde, der ville have elsket dette garn, dog fundet de mørkeblå sektioner lidt kedelige.
Det er Schaefer Yarn, Anne. Farvevariant 26, hvis nogen skulle have interesse og jeg har købt det hos Wollinchen. Anledningen var jagten på tyndt strømpegarn, og dette har ca. 460 m/100 g, og er et merino/mohair/nylon mix, 10% nylon. Efter lidt skriverier frem og tilbage fik jeg hendes Paypal-informationer, og garnet kom frem i løbet af en uge.
Når der nu alligevel skulle betales porto kom der lidt strikkepinde og en mere moderat farvevariant af Anne med, samt et farvekort for Harrisville New England Shetland - umm, fantastiske farver.
Nu er jeg spændt på hvordan farverne lægger sig (tilføjet - ved strik i humørgarnet, altså), jeg satser på et par toe-up strømper.

Hele tre ting

I onsdags havde Jive koncert på Engelsholm med Anna Kruse, hvor hun blandt andet sang Lyckokatt, som skal skaffe hende tre ting. Sangen og pladen er baseret på digte af Edith Södergran. Mellem sangene fik vi korte historier fra Ediths liv og en introduktion til hendes forfatterskab.
En fin oplevelse, med et storspillende band, med humør, godt slag i trommerne og en ikke særlig fysisk stor, super swingende bassist.

Her er en udgave af 'tre ting', som måske ville være faldet i Södergrans smag - litteratur, netværk og socialitet og ..strik. Det sidste er nok tvivlsomt, når jeg tænker efter ;-)
Jeg synes den er fed - en strikket hue med det mest brugte mærke på Twitter blandt danskere: #fredagsbog

Hver fredag diskuterer en stribe personer, hvad der læses og hvad vi synes. Kogt ned til 140 karakterer, hvor de 11 går til at skrive mærket '#fredagsbog', som sikrer at vi får de små opdateringer.
Én af vi læsere har fået denne hue. Credits for huen går til C. Kjeldberg.

Så nåede vi marts

Officielt første forårsmåned og første forårsværk er færdigt.
Min søster, som er meget modebevidst, har bestilt en vest og vi blev enige om en Drops-model med snoninger.
For at komme hurtigt i gang (her blev jeg klogere), gik jeg i den lokale garnbiks for at finde passende garn, hvilket viste sig at være sværere end som så. For det første, så har de valgt ikke at føre netop den variant af Drops. Der var et alternativ, Drops Nepal, som ikke fandt nåde for undertegnede. Lige netop til denne model, vil jeg gerne have noget andet end alpaca-miks, for at få noget lidt rustikt look. Det endte med Wilferts Tweed, hvor der var den rigtige struktur og en rigtig farve. Men ak, der var ikke nok på lager i butikken. Det tog et par uger, så var der gevinst og projektet kunne løbe af stabelen.
På pind 5 og med noget relativt tykt garn går det stærkt, når der først sker noget, så nu er vesten færdig, pakket og kommet frem til modtageren.

Postdanmark har gjort sit job, og søsteren har heldigvis svaret, at den passer i størrelsen, klæder hende i farven! og hun er nu gået på jagt efter de helt rigtige knapper.

Undervejs fik jeg lært at strikke kabler uden hjælpepind. Det går unægteligt hurtigere, og helt i modtagerens ånd, gør det arbejdsprocessen enklere, ikke at skulle blande en tredje pind ind i arbejdet. Min søster arbejder med logistik og procesoptimering til daglig.

Garn: Wilferts Tweed i en fin gråblå farve, med islæt af brun, kobolt og lidt orange. Lækker kombi til jeans. Der er brugt 315 g i alt. Opskriften siger 450 g til en str. S, men Tweeden har en længere løbelængde pr. g. Omregnet er der brugt ca. 670 m.
Pinde: KP 4 og 5. Spidserne var helt afgørende for at kabelstrikkeriet lykkedes. I det hele taget giver spidserne en skøn præcis fornemmelse.
Mønster: Drops 121-27 - tak for gratis mønster. Ændringer: Jeg har regnet mig frem til en str. XS, med ét snoningsmønster mindre i bærestykket. Ellers ingen ændringer og problemfrit mønster.
Hot/not: En fin vest, som jeg overvejer at replikere til mig selv. Konstruktionen med det runde bærestykke giver en god løsning på varme til overarmene, som kan være rigtig hensigtsmæssigt her i det tidlige forår. Da først ribben forneden var overstået, er det et ret hurtigt arbejde, og igen et af de dejlige, med minimal montering. Ekstra bonus var at lære en ny (for mig) teknik til at strikke kabler.

Grøn frost - og håb om forår

 Grøn frost, fotograferet i dagens sidste stråler, og frostvejr.

Det er rigtig længe siden, at der har været færdigt strik her. Det skyldes
blandt andet, at jeg har strikket energisk på denne bluse til Kæresten. På pind 3,75.
Da han er høj, bredskuldret og har lange arme, så er det et større projekt, men nu er den færdig, også inden den har fået mytologisk karakter. Det er næsten det modsatte af Fru Kvists opskrift på øjeblikkelige strikkeresultater.
Garnet var kendt, opskriften ny (men fra en pålidelig designer), personen som sagt ikke lille, til gengæld relativt tynde pinde. At gå i gang.
Godt et år, 400 g garn og ca. 1800 meters strik senere har vi resultatet.
Strikket af, hvad der må være lagergarn, det har i hvert fald befundet sig på matriklen nogle måneder inden det blev dedikeret til dette projekt. Nu har jeg to nøgler grøn og fire (?) nøgler lilla tilbage. Gider ikke gå ud for at checke, skal ikke bruge den viden lige nu. Det må der kunne komme sommerbluser ud af, på grund af silken kan det bæres direkte på huden (jeg kan, en yderst individuel sag).

De hårde facts:
Mønster: Frost fra Strik Naturligvis af Annette Danielsen
Str. ca. L, på grund af det lidt tyndere garn har jeg strikket efter XL. Jeg kunne måske have nøjes med L, den er løs nok, specielt under ærmerne. Modellen fik en ekstra kant i retstrik for neden, fordi den ved afsluttende prøve blev vurderet til 1) at være for kort og 2) at slubre rigeligt om bagdelen. En kant på 5 cm og ekstra tynde pinde fik sat mere skik på pasformen.
Kraven er blevet til en dobbelt krave, fordi garnet er tyndere og har mere fald end 'ægte' uldgarn. Der er lynlås helt op, og den når godt op, næsten til kinderne.
Pind 3,25 (til den nederste kant) og 3,75, strikket på rundpind. Frem og tilbage, hvor lynlåsen er sat i. Ærmerne er strikket med Magic Loop.
Lynlåsen er syet i med symaskine.
Garnet er Geilsk Silkeuld, grøn, det er nu udgået. Et af nøglerne var ved at gøre mig sindssyg, der var 5 eller 6 brud på garnet. Bortset fra det, et smukt garn. Der er brugt 8 nøgler, og jeg har ca. 3 m tilbage af det sidste. Giver 1800 m til måleren.
Hot / not: Ikke endeligt afgjort. Den blev modtaget med et kærligt smil og jeg synes den klær ham i farve og med de lidt smalle ærmer.
Håb om forår? Kommer snart, i form af min søsters kortærmede vest. Så må det da blive forår.

Læseklub med ekstra pensum

Vi var begge nået gennem AS Byatt 'Børnenes bog'. Der er grund til at notere det, for tidligere i læseklubbens historie har jeg gentagne gange måtte gøre rede for, at vi langt fra var nået gennem den aftalte bog.
Begge har læst den på dansk. Jeg ejer den på engelsk og har læst starten på engelsk, men måtte konstatere, at jeg ikke kunne nå det til den første aftalte dato. Dog nåede jeg så langt, at jeg kan se at det vil være umagen værd at genlæse på originalsproget, den er lidt mere levende og elegant på engelsk. (Del 1 af ekstra pensum for mig).
Det ekstra pensum kom i første omgang for min medlæser, som lige fik 'Besættelse' oveni hatten. Samme forfatter, ti år tidligere. En uventet gevinst viste sig, for medlæseren kunne genkende en del temaer og historier mellem de to bøger, og vi diskuterede, om Byatt har samlet op på nogle af de gamle historier. Jeg husker Besættelse som flot, og var ikke helt så betaget af Børnenes bog, men medlæseren har det modsat, så jeg må have genlæst Besættelse, for at se om hun har ret, og for at få fornøjelsen af at genkende de tidlige versioner af historierne. (Del 2 af ekstra pensum).
Slutningerne (faktisk i begge bøger) sidder ikke lige i øjet efter vores ydmyge mening, bort set fra det, så er historierne en fornøjelse at læse. I en hverdag som vores, så er det, at vi begge fik læst de ca. 600 sider tilstrækkeligt bevis for at det er en god fortælling.
De mange sider i Børnenes bog indeholder en historie, der er næsten rusissk i omfang og mængden af sidehistorier. Et herligt, varieret og malerisk sprog, gode sidehistorier om hverdagsliv for fattige og rige og i tilgift en del oplysninger om politisk historie i Storbritannien i slutningen af 1800-tallet, frem til 1. Verdenskrig, (hvor verden gik af lave). For mig, var det ud over den litterære kvalitet en interessant påmindelse om, at der har været andre perioder i nyere historie, hvor der er sket store ændringer på kort tid.
En varm anbefaling af en fremragende forfatter. 

Feriehunden

Familien er taget på skiferie, og selv om Hugo elsker sne, så må han blive 'hjemme'. Så han er sat i pleje hos os.
Hunden holder af at ligge og se ud af vinduerne, kulde og synes at brændeovnen er rigeligt varm, når man nu har pels til en god finsk vinter.

Plejefamilien får opfrisket fornøjelse ved hundeluftning morgen, middag og aften, en sand fornøjelse i dette blæsevejr. Brr.
Nu, efter et par dages gensidig tilvænning har vi igen vænnet os til tripperiet, også om natten, hundehårene og at hunde altid er sultne. Hugo har fundet nogenlunde ud af rutinen her på toppen af bakken, og det meste af, hvad der er tilladt og forbudt. Så er det jo ingen sag at passe hund.