Strik med silke, uld og stål

Efter at jeg har syet sidste korssting på citrusfrugterne, og nu overvejer monteringsstoffet har jeg lige startet et ekstra strikkeprojekt.
Et Kusha Kusha tørklæde, med en rest håndspundet uld (blue face leicester) samt to kegler af ITOs stål og silkeblanding, Tetsu. Første del strikkes med to tråde, en uld og en silke. På et tidspunkt stopper ulden, og det bliver kun den tynde silke/stålblanding. Det er jeg spændt på hvordan bliver, det er en supertynd tråd. 15 g er over 200 m, detaljer kan ses her.

De to kegler(!) er her, en kobberfarvet og en, som minder om den Tøndering kalder 'Goat', charmerende navn. Men måske passende, da den sidste matcher det ufarvede uld ret godt. 

Der nørkles på, efter en start, hvor jeg skiftede mellem de to tynde tråde strikker jeg nu kun med kobberfarven. Planen er så at skifte til geden, ca når ulden stopper.

Læseklubben på en lang tur

Lørdag tog jeg toget til læseklubben, og meget passende afsluttede jeg læsningen af denne rundes bog på vejen. Det var især passende, da scenen for bogen i høj grad er en togrejse - vi læste 'Kupe nr. 6' af en finsk forfatter, Rosa Liksom. Den har både været hos Smagsdommerne, og er også at finde på Litteratursiden.
Al denne opmærksomhed skyldes dels, at det er en glimrende roman, velfortalt, godt komponeret og interessant, dels at romanen har fået og har været indstillet til flere litteraturpriser. I forhold til læseklubben er der desuden det gode at sige, at det ikke er en murstensroman, da vi som regel kløjs i de meget lange historier.
Uanset at vi her i august er langt fra Sovjets vinter får forfatteren mig til at fornemme rejsen gennem et endnu nedfrosset Sovjetunionen i opløsning (april måned, foråret er langsomt på vej, de politiske ændringer er endnu et stykke væk, men varesituationen er grotesk) og vi får en svag fornemmelse af lugte, stemninger og lyde. Specielt lugt-delen er levende og absolut meget direkte beskrevet - det har været hampert. De to hovedpersoner træder tydeligt frem på hver deres facon, hun gennem at læseren følger hendes tanker, han gennem en række (lange) mere eller mindre enetaler om livet, Sovjetunionen, mm. Kvinder og vodka fylder også en del.
Bogen findes selvfølgelig på biblioteket og også som e-bog på eReolen, og er let at få fat på. Varm anbefaling af den fine roman.

Apropos lange romaner, så var den foregående 'Den flammende verden' netop af den længere slags, og en af dem, der kun fik begrænset ros i læseklubben. Jeg har læst den færdig efterfølgende - og jeg blev glad for den let gakkede (faktisk af og til grotesk morsomme) historie. Specielt nogle af bifigurerne er så New Yorker-syrede at det virker realistisk i en NY-kontekst og ville være helt utænkeligt de fleste andre steder. Så hvis man er til lange romaner, der specielt i starten har karakter af løse brudstykker, men hvor billedet samler sig til sidst og forfatteren afgjort har et budskab, så læs endelig Hustveds nyeste.

Forfatter med stålhjelm

I anledning af 100-året for starten af Første Verdenskrig læste jeg Ernst Junger ’I stålstormen’ i løbet af sommerferien. Den kan varmt anbefales, uanset at den er voldsomt voldelig – det er krig jo, og specielt skyttegravskrig.

Uanset, at forfatteren bogen igennem er fascineret af krigen og ’mænd, man kan kæmpe med’, så er det en fremragende, nøgtern beskrivelse af hvordan krig kan foregå. Der er mange skrækkelige scener, for hurtigt at blive efterfulgt at et (relativt) lyst øjeblik. Forfatterens beskrivelse af, hvordan en enkel seng og et måltid mad kan være en luksus, når man har tilbragt år i en skyttegravskrig og med at spise kålrabi er tankevækkende, også for hvad et menneske kan vænne sig til. Det værste er, efter min mening, den fuldstændig manglende fornemmelse af udvej og afslutning på krigen, som lyser ud af langt de fleste scener, undtagen til sidst, hvor det bliver klart for forfatteren at Tyskland ikke kan vinde krigen. Betegnende nok, indeholder bogen intet om afslutningen af krigen.

Kan varmt anbefales, uanset det ubehagelige tema. 

Slutspurt i grønt

Til egen overraskelse er jeg næsten færdig med at sy grøn baggrundsfarve, efter at have syet det meste af motivet færdigt i april. Broderi tager bare lang tid, hvilket en af med-brodeuserne kan bekræfte.
Nu, hvor ferien er slut og hverdagen sætter ind falder tempoet, og så er der også lige det med monteringen. Men håb forude for at den er færdig i dette kalenderår (om ikke andet i juleferien). 

Nåede det lige..

På en dag med heldagsregn, og på bagkanten af sommerferien lykkedes det mig at få afsluttet et af strikkeprojekterne.
Et par helt almindelige 2 r / 2 vr sokker til Kæresten, i anledning af at sokkesæsonen for alvor er ved at starte. Vi har også haft tændt op i brændeovnen her hen på eftermiddagen, både fordi der lige var brug for at sende lidt varme ind i huset, og fordi det er så hyggeligt med ovnen der står og knitrer.
Regnvejrsdagen er stort set brugt til læsning, kombineret med færdigstrik af disse:

Mønster - tja. 80 m i opslag, klaphæl, asymmetrisk tå. Hovedparten af indtagning til tå er i den ene side, og der er 2 x 16 masker i aflukningen.
Garn: Et nøgle Mayflower Divine (enkelttrådet strømpegarn). Det blev brugt op på nær et par meter, så tæt løb. Som det kan ses, er rapporterne ikke 100% ens, mest udpræget i tåen hvor der på det sidste par var et brud på garnet, så der simpelthen mangler en mørk blå sektion. Det enkelttrådede garn giver en fin ulden sok, men er lidt slem til at splitte. Det er ikke blevet et yndlingsgarn, trods de fine farver. Jeg har et nøgle mere i 'mine' farver, dog.
Pind: 2,25 mm Addi Turbo Lace rundpind (100 cm, importeret fra udlandet). Glimrende pinde, ganske spidse, så jeg var nødt til at tage et plaster på højre pegefinger. Af og til rammer spidsen under neglen, og det gør forbistret ondt. Det værste er, at det virker som om det kommer i stimer...

Fin, fleksibel wire, der er dog en af samlingerne der er lidt ujævn. Det bliver nok en af yndlingspindene til sokkestrik, næste eksperiment må blive to på én pind.

Et par gamle jeans og en håndfuld stofprøver

En ældgammel UFO, vist nok fordi den oprindelige tutorial krævede mere strygning og sømning end jeg i praksis kunne tage mig sammen til. Men i går blev den syet færdig, med de tillempelser, der skulle til. Fx kunne hankene være sat i mere elegant, hvis jeg havde syet posen sammen i toppen, i stedet for at bruge kantebånd. Sådan er der så meget.

Den oprindelige tutorial er 'scrappy linen tote' fra en tilsyneladende lukket blog - derfor intet link. Men der er fine eksemplarer at se, som er lidt tættere på originalen. Som det kan ses, har jeg syet en bund i posen, da jeg ellers synes at min version blev for lille. Nu er den færdig, og absolut brugbar, og jeg er fri for at få dårlig samvittighed over det halvfærdige projekt hver gang at jeg ser i sy-afdelingen af hobbyskabet. Samtidig her jeg lært lidt om teknikken til at sy bæreposer, så et eventuelt næste forsøg kan blive håndværksmæssigt lidt bedre, fx at sømmene bliver pakket bedre ind, og at hankene kommer ind mellem yder- og foerstoffet.
Der er et tyndt lag quiltevat mellem yderstof og foer, som er med til at posen virker ganske robust.

Sommerbilleder

Med sommerferien på hæld tog vi en tur i formiddags. Det var for det meste fint vejr, men vi fik også to byger - godt at vi havde flere lag tøj med.

 Udsigten fra morgenstunden, med næsten helt blankt vand - lige til at sætte kajakken i.

Byge i det fjerne. Vi har en del kajakudrustning, blandt andet glimrende anorakker, men jeg kunne godt bruge en regnhat, konstaterede jeg i dag. Meget muligt, at der ikke findes dårligt vejr, kun uhensigtsmæssig påklædning, men når jeg sidder i regn og blæst føles det som lidt dårligt vejr. Faktisk var det bedste jeg havde ved hånden solbrillerne som værn mod regnen.

På vej hjemad, med godt vejr, godt 'føre' og efterhånden lidt tunge skuldre. Dagens distance var 16-18 km.

Pølsemageri

Sommerferien bruges blandt andet til gastronomiske eksperimenter, blandt andet pølsemageri. Udgangspunktet var 1 kg nakkekød og en portion tarme. En opskrift fra Meyers Almanak plus lidt baggrundslæsning på nettet, blandt andet hos Fjordrejen. Barndomserfaring med fremstilling af medisterpølser til jul viste sig også at være ret nyttig. Generelt er det godt at være to, indtil man har en vis rutine i at håndtere nedstopning samtidig med fyldning af tarme. Jeg snor den fyldte tarm op til pølser bagefter, så der er mere styr på afmålingen af størrelse. Det er en af grundene til at tarmene ikke skal stoppes for hårdt, en anden at farsen udvides ved opvarmning.  

Kødhakker monteret, og 2. hakning i gang. 

Hele krydderier ristes - allehånde og fennikel. Desuden brugte jeg rosmarin, salt og peber. 

Pølsefars, klar til at hvile i 0-grader skuffen. Der er en del væde i, jf. opskriften, 3 dl. mælk pr. 500 g kød.  

Fyldte og kogte pølser. 

På panden - nylavede og kogte pølser, klar til en enkel men god aftensmad med nybagt rugbrød fra den gode bager samt en kold fynsk øl.
Noter til senere:
Ret fugtig fars, jeg vil nok reducere mængden af væske med 25-30%. Noget af mælken vil blive erstattet af hvidvinseddike og/eller tomatpure. Pølserne kunne godt have lidt mere syrlighed, uden naturligvis at blive sure. De ca 3 tsk salt bør sættes op til 4 tsk, også for at fremhæve pølsesmagen. 
Fars af ca 1 kg kød passer til ca 5 m lammetarm. Svinetarme har større diameter og rummer lidt mere.

Strikke baglæns..

Så var jeg lige kommet godt i gang, og en lurende mistanke breder sig. Alle strikkere kender det, fornemmelsen af at størrelsen er gal. Efter lidt benægtelse, og videre strik kan det ikke længere ignoreres, og eftermålinger bekræfter, at hvis jeg ikke gør noget, så bliver det en stumpebluse, mere velegnet til en teenager end en absolut-ikke-længere teenager. Dvs. mig.
Så ud med pindene, i første omgang med tanke på at genbruge ærmet. Men, ved nærmere afprøvning er jeg startet forfra.

Som det ses, er viskosegarnet ikke helt nemt at arbejde med i optrevlet stand. Men med min legendariske tålmodighed :-) er jeg ved at kæmpe mig igennem virvaret. Projektet er snart igen flytbart.

Guld-projekt på bagkanten af sommeren

Lige sent nok, eller i rigtig god tid. I hvert fald er jeg startet på en kortærmet guldbluse, i noget viskosegarn og efter dette mønster af en designer, jeg i en periode har haft et godt øje til.
Starten er let nok, men når der skal strikkes op fra hækleopslaget er jeg nødt til at ty til to pinde, ellers kan jeg simpelthen ikke få maskerne flyttet rundt på min 60 cm rundpind. Heldigt nok, at der er flere strikkepinde på lager...

Desuden strikkes der lidt spredt på et estisk sjal, fåretæppet, to par sokker og Svalbard-trøjen. Mon ikke der bliver et par sokker færdigt i løbet af denne uge, hvor vejrudsigten lover en del nøklevejr.