Flere livstegn

Evighedsprojektet fik et par runder ved poolen på Mallorca. Det gav nogle skæve blikke fra andre badegæster. Efter min bedste mening lidt underligt, at håndarbejde generelt er kilde til stor forundring hos både unge og ældre. For meget pligt-arbejde på et tidspunkt?
Jeg havde sørget for at have en tyk, ægte litteraturklassiker med, hvor forfatternavnet var tydeligt læselig på afstand, af hensyn til mit intellektuelle omdømme. Den blev faktisk også læst, og jeg er positivt overrasket og mere umiddelbart begejstret end jeg havde forventet ved at læse Proust. Med andre ord, så var jeg bange for en lumsk kedelig bog, men blev glad over de fine beskrivelser, stemningerne og refleksionerne.
Der er ikke opdaterede fotos af evighedsprojektet, men et afsluttet projekt og et netop startet projekt, begge i anledning af efteråret og begge af vellagret garn fra det store skab i hobbyrummet.
 

Et Horai-tørklæde i 100 g postkasserødt Einband. Købt, fordi jeg bare måtte have det røde garn.
Venter stadig på vask og udspænding (jeg håber at det bliver lidt blødere..).
Mønsteret er ganske let, efter et par rækker kører det ganske af sig selv.
Pind 4½, og strikket til jeg nåede enden af sidste nøgle.

Spændende, spændende. Mit første rigtige Kim Hargreaves projekt. Strikkes i uld fra min færøske periode, hvor jeg stadig har lidt på lager. På pind 6 og med dobbelt garn af det totrådede går det rigtig stærkt, så jeg håber snart at kunne flashe en rigtig efterårstrøje. Der er taget lidt af længden, så det ikke bliver for overvældende mængder grå uld, der kommer spadserende. 

Den varmeste pulverheks

Sidst var bogen kort og talelysten begrænset. Læseklubben havde denne gang vovet sig ud i en længere roman i den optimistiske tro på at efteråret ville bringe læsetid.
Not so - det sker sjældent, men vi var alle godt i gang med en meget varm islandsk dame: Kvinden ved 1000 grader. Historien er angiveligt skrevet på grundlag af den delvis historisk person, og hvilken kvinde. Vi følger et usædvanligt liv krydsklippet mellem opvækst og den afsluttende sygeseng. Stærkt underholdende, hvordan den gamle har klaret sig i op- og nedture, mellem de mange Jon'er, svigerdøtre, adskillige verdensdele for at slutte på det Island hun kom fra.
Sproget er råt og uden blødsødenhed, malerisk og med en hel del frit opfundne ord. Der er god fremdrift i historien, og jeg synes karakteren holder hjem. Enkelte af bifigurerne er ganske let karrikerede, nogle kunne endda have været undværet. Alt i alt absolut læseværdig.
En af os holder af at læse på tysk, og her havde vi den usædvanlige oplevelse at se, at hans bog var adskillelige kapitler kortere end den danske udgave. Det undrede os en del.
Bogen er fuldt fortjent nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Se nu lige her

Herresokker. Hjemmestrikkede. I farver. På pind 2.

Stilhed er heldigvis ikke lig med strikketørke, om end jeg kan se på statistikken, at der er gået nogen timer med andet godt de seneste måneder. Ukrudt forgår ikke så let, og jeg håber at få mere tid til fiberrelaterede aktiviteter hen over efteråret.

Fakta om de blå:
95 g strømpegarn - et af mærkerne (Opal eller lignende) - løbelængde 420 m/100 g.
Pind 2 - ædeltræ (dejlige pinde og ingen ulykker)
Mønster - glatte, standard strømper. Ud af hovedet, baseret på tidligere modeller. 84 masker i opslag.

Hot - ja, det er ved at være sæson. På de tynde pinde bliver strikken ret tæt, så jeg forventer god holdbarhed. Efter vask er de passende bløde.

The Carsten and Eddie show

Torsdag aften var der suveræn duojazz i jazzklubben. Vi havde æren af  et dansk/amerikansk træf på højt niveau.
Eddie er Eddie Gomez, som har en snert af amerikansk entertainer. Dermed sagt, at han førte ordet på underholdnings- og jokesiden.
Carsten er en yndlingspianist - Carsten Dahl, altid en fornøjelse at have på besøg.
The Carsten and Eddie show gør sig i taksigelser, blandt andet til Peter (lydmanden), Paul (PR og velkomst) samt 'Mary' - dvs mig, som står for afregningen til musikerne, her mærkes den amerikanske stil.
Musikalsk var aftenen baseret på 'the great American songbook' - og et glimrende bevis på, at et kendt udgangspunkt sagtens kan gøres nyt, interessant og med personligt udtryk, når musikerne kan deres gebet og har et udtryk.
På den musikalske side var der et fornemt samspil og konen stor fornøjelse at lytte til. D'herrer fik en fortjent stor ros i den lokale avis.

Hola!

Sidste uge stod i badeferiens tegn med familien. Så meget, at jeg endda har været i vandet. Billeddokumentation haves – men bliver under privatlivets fred. Nyeste ’must have gadget’ er en ordentlig vandpistol, til næste gang der er vandkamp med den yngre generation.

Desværre har jeg ikke billeddokumentation, for der blev selvfølgelig også strikket ved poolkanten. Uldne sokker er måske ikke ens første tanke, når det er 25+ varmegrader, solskin og der er kølige drikkevarer indenfor rækkevidde. Der blev strikket både på sokker og på evighedsprojektet, som er tilpas derudaf til at der kan læses / kigges på udsigt / holdes øje med badende. Sokkerne var fremme så ofte, at yngstemanden lærte at genkende ’farfar sokker’, og vi blev enige om, at han også skulle have et par. Naturligvis.

Vi var på østkysten af Mallorca, på et hotel lige ved siden af et naturreservat. Dermed var der mulighed for nogle gåture lige i omegnen af hotellet, hvor vi fik et indtryk af den (halv)vilde natur der er, i et område der bliver brugt af en del turister. Ros til de fine turstier og den afspærring der til gengæld var af det egentlige reservat. Der er gode og tilgængelige ruter til flotte udsigter og en lækker sandstrand med dejligt klart og turkisblåt vand.

Vi var på en enkelt turistudflugt og en enkelt tur på egen hånd til Palma (der gad jeg godt bruge et par dage) og vestsiden, med det mere bjergrige terræn. Der er potentiale for en by/vandreferie på et tidspunkt – det tidlige efterår virker ideelt mht. klima.  

Hjemme igen er vi tilbage på job, lidt brunere og ret veludhvilede efter en uge stort set offline.  

Universitetsfag?

Gensyn med en af mine gamle lektorer, fra matematikfagene fra længe siden. Tænk, hvis vi havde haft et sommerkursus i matematikken i Alice i Eventyrland :-)

Blafren

Må vel være passende overskrift til at Læseklubben har læst 'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger'. Digtsamling.

Alle havde læst, hvilket er fordelen ved et kort værk, samt at læseklubben var blevet udsat to gange pga sygdom og generel dårligdom. Jævnt banale dårligdomme - først havde hunkønnet forkølet sig, derefter havde den enlige hane det uidentificeret skidt. Alle er nu i fin form igen og vi nød solskinnet i gårdhaven i Havdrup.

Sidste gang vi læste lyrik var det Inger Christensens Sommerfugledalen. Den er svær at hamle op med, og vi var (desværre) ikke rigtig blevet grebet af Fordelene. Vi diskuterede kort temaer - forfatterens alder i forhold til temaerne sex og død, men dvælede ikke længe.

Derefter gik vi videre til at planlægge næste bog, hvor vi har valgt noget lidt mere blodrigt. Kvinde ved 1000 grader, som tegner lovende efter de første 50 sider.

Sommertop på falderebet

Der er liv endnu, faktisk har jeg kun arbejdet få timer i dag, og det meste af dagen har jeg kunnet lave almindelige lørdagssysler med arbejdspc og arbejdsmobil klar til brug.
Efter tre uger i højt tempo er der lidt zen over at tørre vindueskarme af (men ikke så meget, at jeg behøver flere, tak :-) ).
I sommerferien fik jeg strikket en lille top. Den er faktisk i uld, dvs. den lækreste blanding af babyalpaca og silke. Super, super blød og med fint skær, samtidig med det uldne look. Den bliver god under hvide skjorter til vinter.

Fin figur i toppen, retstrikket bærestykke og stropper strikket ud i et, derefter glatstrik. Den oprindelige model har et lille hulmønster i siden, jeg valgte i stedet en rib-effekt. Basic tøj med stort B, i en aldeles neutral pudderfarvet. 

Fakta:
Garn: Garnstudio babyalpaca / mulberry silke. Guf at sidde med og det føles lækkert. Måske ikke det mest oplagte valg at strikke en sommertop i uld (og silke), men super lækker overgangstop med noget over. Den lille sag vejer 133 g. Eneste anke ved garnet er, at jeg ikke synes at det bliver helt jævnt i strikken. Et retstrikket (baby) tæppe i dette garn, mmm. Endnu bedre - det var lagergarn.
Pinde: 3 og 3,5 mm. Tilpasset garnet, opskriftens angivelse ville have givet en brynje med dette garn.
Mønster: Jeg tog udgangspunkt i denne lille top med få justeringer af pindestørrelse og mønsteret i siden.
Hot/not: Glæder mig til at bruge den i den kommende sæson.

Travlt!

En sjælden, og muligvis overvurderet fornøjelse at kunne følge sit arbejde på nettet. Efter at kommunikationsafdelingen har redigeret, naturligvis.

Derfor er der lidt radiotavshed herfra, selv om det faktisk går rigtig fint.

Morgenvækning

Wow - denne morgen blev jeg vækket, tidligt, af kraftig regn på ruden. De sidste mange morgener har det ellers været morgensolen gennem det østvendte vindue, der har været på spil.

Haven og den lokale branddam vil sætte pris på afvekslingen :-) Det er længe siden, at der er blevet slået græs for alvor.

God dag, som nu tegner solrigt.