At komme hjem fra strikkefestival er en ren tilståelsessag. Ja, der kom lidt mere med hjem end der var med ud. Nogle strikkepinde, et grønt topstykke in spe, knapper til børnetøj samt lækkert hvidt strømpegarn. Det er super blødt - merino og silke.

Skønt at få ansigter på mange personer fra de daglige strikkemails etc. og
Heidi gav en workshop i strømpestrik på rundpinde. Det gjorde hun rigtig godt, det lykkedes endda uden at den nye rundpind (hmm, en af flere) fik et ubodeligt knæk. Teknikken med to rundpinde skal afprøves på et emne med flere farver. Teknikken har en fed grundregel - der strikkes altid fra den ene ende af et kabel til et andet. Ellers ender alle masker på samme pind, og så skal de flyttes med forsinkelse i strikkeriet til følge. Til almindelige strømper med et garn og ikke for mange masker, er de almindelige strømpepinde ok, men det virker lovende til ting med flere masker eller mere komplekse mønstre (flere farver garn/snoninger).
Der blev også tid til en del strik på kærestens nye vest, jeg vil skyde på at den nu er halvt færdig. Garnet, Drops Karisma, smitter voldsomt af, så jeg har sorte fingre som havde jeg ordnet bil. Det vil dog næppe give den sorte streg over venstre pegefinger, hvor garnet har løbet det meste af dagen, og jeg har heller ikke ordnet bil. Hvis nogen skulle være i tvivl.

Der åbnede sig en ny verden af spinderi for mig. Jeg ser allerede mange gode anvendelsesmuligheder for det nye multirum - spinderi, garnlager, vævestue. Måske skulle jeg starte med at forsøge mig med farvning af allerede spundet garn. Jeg håber i hvert fald ikke at mine forældre har gemt den håndten jeg fabrikerede i 6. klasse, som blev brugt til nogle sporadiske forsøg på at spinde. Det husker jeg ikke som vellykket, snarere som grimt gulgrønt og særdeles ujævnt.