Tæskeholdet

Vi har gjort et nyt dyk i bunken af amerikansk samtidslitteratur, denne gang med Tæskeholdet banker på af Jennifer Egan.
Kendt komposition, med enkeltstående kapitler og skiftende hovedpersoner, plukket fra samme personkreds. Modellen er set en del i den nyere litteratur, jeg vil dog ikke udelukke at Egan var en af de første (i denne omgang). Denne opbygning af romanen har den meget lavpraktiske fordel, at man som travl læser kan tage ét kapitel ad gangen, og dermed få bidt læsningen op i overskuelige bidder, og stadig holde sammenhængen og få en god læseoplevelse.

Fortællingen kommer imponerende langt og dybt i forhold til at bogen er på knapt 300 sider, hvilket er en cadeau til forfatterens evne til at få karakteriseret sine personer hurtigt og godt. Personer og situationer er noget langt ude i forhold til en dansk dagligdag - og ingen af læseklubbens medlemmer er posh nok til at afgøre om det er en realistisk skildring af rock / mediemiljøet i USA. Uanset, så var vi godt underholdt, og bogen er absolut læseværdig. Kan anbefales - og er let tilgængelig, blandt andet på biblioteker og på ereolen.
Som kuriosum - det var så vidt jeg husker første gang i læseklubbens historie at alle havde læst på elektronisk vis.

Ny gadget .. af en slags

Nogen gange er det næsten for nemt at lokke med sig selv, som notorisk nysgerring. Tilsat en næsten barnlig fornøjelse ved nye dimser, så betyder det at der med mellemrum laves nye investeringer. Denne gang i en gadget der bogstaveligt talt er helt nede på jorden i forhold til forrige indlæg.
I weekend blev der gjort lidt mere rent end en gennemsnitsweekend, fordi nogen havde investeret i nyt rengøringsudstyr. Der ligger en specialbutik for rengøringsudstyr i Vejle - når man kalder sin butik Støvsugercentralen, så er der ubetinget tale om en specialbutik. Jeg synes det er dybt fascinerende, med alle de specielle ting der kan fås, og holder af at snuse rundt i den slags butikker.
Det skulle egentlig kun være et almindeligt kosteskaft, og det fik jeg også. I tillæg blev det til en ny gulvmoppe, med et drejehoved og en speciel vridespand. Sidstnævnte i en plastkvalitet, jeg ikke tror kan slides op, den vejer voldsomt meget mere end en almindelig gulvspand. Tilsat et par flasker specialsæbe var det jo logisk, at det skulle afprøves. Så der blev vasket gulv!
Systemet virker yderst effektivt, kan jeg bekræfte - og der er bestemt en charme ved at kunne vaske gulv uden at få våde hænder. Største udfordring var at få brokket den store, og klumpet formede spand ind i rengøringsskabet efterfølgende.

Små ting i det store - aka kvantefysik

Kæresten og jeg var til foredrag / film tirsdag aften, om kvantefysik og de nyeste tendenser indenfor området.
I princippet er det for mærkeligt til at kunne genfortælles, og en lille smule sejt, efter at vækkeuret havde ringet kl. 04.10 om morgenen. Både film og foredrag var dog så langt ude over min normale verden, at det var nødvendigt at spidse ørerne og høre efter. Vi hørte om superpositioner - hvor samme objekt kan have flere forskellige tilstande samtidig, indtil der bliver set efter. Og sammenhæng over lange afstande, igen hvor et objekt reagerer på en måling foretaget et helt andet sted.
Vildt fascinerende, og svimlende.

Der er mulighed for at lege med og se nærmere på nogle enkelte dele her:
www.Scienceathome.org


Det er blandt andet en fysiker fra Århus Universitet der står bag sitet. 

Et par fluer med ét smæk

... eller hjemligt diktatur.
'Nogen' har i længere tid efterspurgt et nyt håndstrikket halstørklæde, og det er blevet det nye taskeprojekt. (flue nr 1 og 2). Samtidig benyttes anledningen til at bruge af lageret, og få brugt helt op af noget garn (flue nr 3 og 4).
Må jeg præsentere begyndelsen på et nyt herre-halstørklæde.

Besluttet (dikteret) helt uden involvering af kunden, interessenter eller andre - bare fundet frem og slået op.
En rest (200 g) 2-trådet Geilsk Bomuld/uld (siger lidt om hvor gammelt dét garn er) og mønster fra det store www-net.

Citrusfrugterne i solskin

Det ER ikke forår, trods solskinnet. Dog - havegravningen, dvs. forberedelsen af drivhuset er begyndt, efter at de knuste ruder er blevet erstattet af nye, friske. Hm - det kunne være signal til, at der snart skal vaskes drivhus. Det er vådt og koldt for fingrene, og har ofte været mit job.

Lidt af solskinnet blev brugt til et opdateret foto af citrusfrugterne. Det kræver ikke længere god vilje at sige, at jeg er halvvejs. Så en gang i 2016 er jeg vel færdig - og måske er værket monteret i 2017...
Vi har en stor sofa, så med den mangel på hast varer det nogen år, før den er fyldt op med hjemmegjorte puder.
Så går det lidt bedre med sokkerne, her et nyligt produceret par. Christunte er ikke den eneste, der på et tidspunkt er blevet fristet af Regia Handdye i blå/grøn/gul/turkis :-)
Her er et par i helt almindeligt glatstrik - til gengæld er de tilnærmelsesvis ens i farveforløbet, hvilket ikke er en selvfølge når det er produceret her i huset (eller rettere, i S-toget & bybussen).

Et lidt spøjst garn, hvor der er en farvet tråd og en ganske tynd sort medløbstråd. De to tråde kan splitte når man (jeg) strikker, hvilket var lidt generende i starten. Jeg er spændt på holdbarheden.
Der er brugt 75 g til et par i str 38.
Mønsteret er helt helt almindeligt standardmønster, 64 masker i opslag, hæl på 32 pinde. Eneste lidt usædvanlige element er, at de er asymmetriske i tåen (fodformede).
Pind 2,25 mm, træpinde. Inden vask var strømperne lidt tætte/hårde, men erfaringen er med andre strømpegarner, at den første vask udretter mirakler mht. blødgøring. Til gengæld holder strømperne længere når de er strikket lidt tæt, så vidt mine uvidenskabelige observationer.
Hot/not: Farverne er et hit - og grunden til at jeg købte garnet. Nu venter jeg på at de bliver tørre, så de kan blive afprøvet i brug.

Farverne gav - endnu en gang - anledning til lidt snak i bussen, hvor en medpassager kommenterede dem. Dernæst skulle hun vide pindestørrelsen, og vi talte lidt om hyggen ved håndstrikkede strømper. Strik i toget/bussen giver ret ofte kommentarer, og altid positive, nysgerrige.  

Nogle få af de igangværende

Jeps - Hokkaido fra The Map Collection. I dens spæde begyndelse. Farve 16 (viscolin) - alpacaen er fra lageret. 

Og citrusfrugterne er et broderi fra Håndarbejdets Fremme. Et tidligere billede kan findes her. Må se at få taget et nyt, der er trods alt sket en del siden.

Kriblen

Måske er det årstiden, måske er det fordi jeg lige har afsluttet et stort og ikke mindst langvarigt projekt på arbejde. Der popper en vældig masse ideer op til nye projekter, og brug af forskellige ting fra laget. Meen - med fem igangværende strikkeprojekter, to (tre) broderier i gang samt lidt igangværende spinderi, så er der ikke voldsomt meget ledig plads i det tilladte strikkekurvshjørne.

Dagen i dag har derfor været brugt på to af de igangværende projekter, en petroleumsblå Hokkaido (Helga Isagers nye bog) samt mit langtidsprojekt med citrusfrugter. Der er jeg efterhånden halvvejs, efter en ret svingende indsats. Nogle perioder sker der noget, andre gange absolut intet. Men hvad, citrusfrugt-designet er på min alder, så det holder nok, selv om der går et år mere.

God søndag og god uge til både de, der returnerer fra ferie og de, der starter ferie.

En lille røverhistorie

En overskuelig og absolut ikke kedelig bog. Lille - lige til at læse på en aften, og der er endda tid tilovers til at tale med familien.
Peter Adolphsen er en af mine danske yndlingsforfattere - af de nutidige. Hans fantasi og skæve universer fanger mig, samtidig skriver han kort og præcist. Endda med et gran af humor, i alt fald i denne bog.
Det er voksenudgaven af Palle alene i verden. Efter denne bog får solsortefløjt en helt ny betydning.
Specielt fordi jeg parallelt har været ved at læse om hunde og kvantefysik, hvor bølgeteori absolut fylder en del.  
Begge bøger kan absolut anbefales - den danske kan garanteret findes på biblioteket og mon ikke den anden kan findes som e-bog.

Nyt broderi

Glad - det er hvad jeg bliver af at se på de fantastiske farver i hørgarnet. De kommer fra mit nye kit til en mobiltaske, som jeg har byttet mig til. En kollega var aldeles forelsket i den påfugl, som jeg syede i sommer, og ønskede sig den brændende som julegave til sin mor. Jeg blev blød om hjertet og tilbød at bytte mod et nyt kig. Denne gang med lidt mere knald på farverne.

Opdatering følger - jeg er naturligvis i fuld gang med nål og tråd.

Søndag med strithår

Beklager billedkvaliteten - det var søndag formiddag, i let blæst.
Billedet er min nye Olive, en model, som jeg har haft i kikkerten længe. Enkel i konstruktionen, men med et par snedige greb, der gør den mere fiks end gennemsnittet af bluser med rundt bærestykke.

 Lidt tættere på, og med bedre kig til farverne i bærestykket.

Afgjort en favorit, og pæn nok til at den kan bruges på job til en afveksling. Rynkerne giver en god effekt, og falder smukt.
Model: Olive af Helga Isager, str. S
Garn: Supersoft (den røde, Holst Garn) + diverse i supersoft, tvinni og et par rester Rowan. Forbrug i alt 256 g.
Pinde: Pind 2½ til det runde bærestykke og kanterne, resten pind 3,5. Blusen er strikket i en enkelt tråd super soft, og efter vask er det blevet en pæn, tæt ulden strik.
Variationer - well, ud over at garnet er anderledes, og pindestørrelsen vist også er lidt anderledes end den oprindelige opskrift, så har jeg fulgt anvisningerne. Det er væsentligt at vælge en pindestørrelse, hvor strikken ikke bliver for kompakt, af hensyn til faldet i blusen. Desuden skal længden tilpasses egen højde. 
Hot/not: Afgjort hot - det er en ny favorit, og en model jeg allerede har genbrugt i en variation over temaet.