Lille hare i blomsterbed

Vores lille hare, mellem hjortefod og liljekonvaller. Til daglig bor den i rosenbedet og er meget afslappet over, at vi går rundt på terrassen. Kæresten mener, at han vil kunne fange den med et hurtigt greb. Jeg er ikke helt så sikker, men vi får lov at komme meget tæt på den.

Nu bliver lille hare nok våd, vi har sceneskift fra det lækreste, lune sommervejr til gråsort tordenhimmel med bulder og brag i baggrunden. Det kan blive rigtig flot med udsigten ud over dalen.

Britisk bekendtskab

En af vores bekendte har vist fået sine 15 minutters berømmelse.
http://www.gazettelive.co.uk/news/teesside-news/2011/05/14/redcar-dad-puts-jesus-face-fence-on-ebay-84229-28693314/#sitelife-commentsWidget-bottom

Say no more..

Lille hare på besøg

I aftes var jeg alene hjemme, næsten. Husets lille hare var hjemme, og fik ordnet sit aftentoilette ude foran badeværelsesvinduet. For at en lille hare kan gå til ro, skal den klø sig lidt, slikke poter og sider, rystes, strækkes og lige have en aftensnack (fra køkkenhaven-det skal vi lige have en snak om). Alt sammen, mens jeg børstede tænder etc. to meter fra haren.
Derefter gik jeg tidligt i seng med Vanilla og biese-strikning, haren puttede sig i blomsterbedet. Billede af lille hare følger, når det bliver flyttet fra kameraet.
Vanilla skrider godt frem, første ærme er strikket, og jeg er forbi de vandrette striber på andet. Nu er det glatstrik og at huske at få lavet den asymmetriske ærmekuppel spejlvendt af den første. Det er umagen værd at lave de asymmetriske ærmer, de kommer til at sidde rigtig fint, ved jeg fra min Isager-kjole.

Wollmeise - klar til start

Vanilla skrider smukt fremad, nu er for- og bagstykke strikket, og næsten et ærme. Motivationen til at blive helt færdig ligger her:

1500 m Wollmeise Lace i farven feldmaus (brunlig), og jeg tænker på en let cardigan. Garnet er ret tyndt, så der må nok en strikkeprøve til. Mht. modellen har jeg enten en Vitamin D eller en Featherweight i sigte. Det var muligt at vinde hele bundtet op på én gang på krydsnøgleapparatet, selv om det kneb lidt til sidst. Mit hjerte kunne ikke bære at lave et brud på garnet, når der nu ikke var nogen ;-)

Og så kom det endelig!

Så kom der endelig vand til haven. Efter en uge, hvor truslerne har hængt over hovedet. I løbet af ugen har jeg været ved at få hedeslag nogle eftermiddage, fordi jeg var klædt på til et eventuelt regnvejr, som udeblev.

I dag kom det så, tilfældigvis også dagen hvor vi var med Kærestens arbejde i Legoland. Medbringende en del af den yngre familie, og hans forældre.

Heldigvis kom der først vand for alvor efter kl. 15, hvor vi havde set Miniland og prøvet en del af de kørende forlystelser, som kan prøves i selskab med én på knapt 3 og ca. 90 cm. Det var trods alt kun regnvejr, og ikke skybrud, der kom. Med hjælp af paraplyer, kaffepause og en tur omkring klodseparadiset (butikken) kom vi tørskoede, men kolde gennem dagen. Det var fint at komme hjem og få tændt op i brændeovnen, og nu er der også the på sofabordet.

Det bedste ved Legoland er Minilandet, hvor specielt yngste kan stå meget længe for at se på de kørende ting. Jeg har en anden yndlingting og checkede lige. Jo, figurerne af Olsen Banden er der stadig.

Nu danser jeg snart regndans!

Det er skønt med solen og varmen, nu mangler der bare lige en ordentlig bløder af et regnvejr. Græsplænen er ved at være tør (så skal den ikke slås så tit), blomster og buske mangler også. Jeg vil jo gerne have æbler, kirsebær og alle de andre bær, så please - lidt vand, gerne om natten.

Plain vanilla

Kendt begreb fra it-udvikling, oversættes bedst til 'vaniljeis' :-)



Dette er isagers Vanilla i kitgrå luksusgarn fra Rasmilla og jeg strikker vandrette rækker til jeg er blå i hovedet. Elegante og langsommelige.

Oplevelser på banen

DSB er (ufrilligt) hovedperson i en mindre spændingsroman i øjeblikket, om millioner, der forsvinder, udlandseventyr osv.
På det lidt mindre plan kan der også være oplevelser at hente, og det er ikke altid statsbanerne, der skriver manuskriptet.
Sidste uge, samme dag: Først langsom kørsel og ekstraordinært stop i Slagelse, med besøg af politiet. Derefter fortsatte vi til Odense, hvor vi måtte vente på en læge. Det forlyder ikke, om der var sammenhæng mellem de to begivenheder.
I går var jeg selv skyld i spændingen, da jeg skiftede lidt frem og tilbage mellem to tog på Kbh. H, med det resultat, at jeg glemte min taske i det ene tog. Heldigvis det bagerste af de to. Så jeg stod af lyntoget og efter længselsfuld ventet på Odense Banegård kunne jeg drøne ind i det efterfølgende intercity-tog. Tasken stod ikke, hvor jeg havde efterladt den, men i stedet hos den flinke togfører. Gys, og glædeligt gensyn.

Sjældent har jeg været så glad for at se min arbejdspc, og taknemlig for at der ikke var sat en RulleMarie på sagen.

Lunefulde frugttræer

Der er gang i blomstringen i haven. Skovfogedæblerne er tidligt på den, de skal også være modne allerede i august. Træet står lige på nippet til at stå i fuldt flor. 

Det andet af de 'gamle' æbletræer har lidt færre knopper, her klædt i mørk pink. Der er stadig nok til at vi kan få de æbler, vi gerne vil have.

Så kommer vi til den lidt mere kedelige del, vi har selv plantet to æbletræer, et pæretræ og en kvæde. Tilsammen kan de mønstre én blomsterklase i år - den er her, og det er pæretræet, der gør et forsøg. Jeg undres, mon det hænger sammen med den hårde vinter, siden at de gamle træer, blomster fint og de nye nærmest ikke?

Til sidst et billede af den del af haven, hvor vi i lidt højere grad er herre over udviklingen, i hvert fald på vandingsfronten. Drivhuset er blevet plantet og sået til, og i år har vi fra starten sat drypvandingen til. Det er super hyggeligt at gå rundt med vandkander, men ikke tilstrækkeligt effektivt. Her en melon, der står og hygger sig i den varme jord.

Nu håber haveejeren bare på at vi undgår nattefrost, så vi får frugt ud af den overdådige blomstring som kirsebær og blommer har budt på, og som snart er overstået. God mandag!

Aprils læsning

En bog fra læseklubben og to andre. Læseklub-bogen er Eksil, hvor vi var nysgerrige efter at læse en af de meget omtalte danske forfattere de senere år. Der er en enkelt lighed med forgængeren i læseklubben, Børnenes Bog, idet der er en utilpasset og forvirret teenager / ung hovedperson. Ellers er de to bøger meget forskellige, hvor Eksil er absolut nutidig i sprog og handling. Vi, ca. 40-årige læsere fik dog en del mindelser tilbage til ungdomslitteratur i sen-70'erne. Vi savner at kunne føle mere sympati for hovedpersonen og det er endnu ikke lykkedes læseklubben at finde en nutidig roman om Afrika, som vi er begejstrede for.

Om at spise dyr er ikke for sarte sjæle og slet ikke til læsning lige før spisetid. Foer skriver godt, og gør det værd at læse om et almengyldigt emne. Hans fortælling om sin polske bedstemors forhold til mad er tankevækkende. Emnet er evigt aktuelt; hvad spiser vi og hvordan er det nået frem til tallerkenen. Jeg bliver trist af historierne om (amerikansk) industrilandbrug og håber at flere vil læse bogen og tænke over, hvad vi spiser og konsekvensen af valget.

Endelig den sidste amerikaner for denne gang: Olive Kitteridge er skrevet i mindre, afsluttede afsnit, hvor personerne væver sig ind og ud mellem hinanden, som en række individuelle fortællinger. Der er gode sammenhænge og realistiske overgange, baseret på livet i en lille by, som hverken er central eller udkant. De afsluttede fortællinger er hensigtsmæssige læsemæssigt, hvis tiden ikke lige er til en af de store fortællinger. Ulempen er, at jeg ikke føler mig helt suget ind i en lang historier, som en virkelig god fortælling kan gøre.
En god bog, men en titelperson med både sympatiske og mindre sympatiske træk, og hvor forfatteren får sat en række udviklinger i gang. Mere sammenhængende end en novellesamling, hvor de enkelte karakterer udvikler sig og er troværdige i sig selv og i deres rolle i historien. Bonus er en trods alt optimistisk slutning.