Cumulus i snevejr

Færdigt arbejde med en dejlig vintertrøje. Lige tilpas, lun og blød uden at være stor og uformelig, som endda har fået ros af Kæresten for at være pæn og klædelig.
Det fine vejr midt på dagen blev udnyttet til en udendørs fotosession af typen - fotograf iklædt tyk jakke, hue og vinterstøvler. Mindre varmt påklædt model fryser med anstand og forsøger at se fornøjet ud.

 Her tror jeg nok at fotografen har forsøgt sig med en kvik bemærkning.

De smukke knapper er fra Karen Noe og blev købt da Fru Kvist og jeg var på 'tour de uld'. Ud over Silkeborg & det berømte foredrag nåede vi Karen Noe, en designbutik og Garngalleriet.
Trøjen har været færdig et par uger, men manglet på den rette fotomulighed, og dagens vintervejr har været værd at vente på. Det smukkeste, uberørte sne som baggrund, og den snepudrede ådal. Virkelig en smuk dag, hvor der har været en stump blå himmel at blive glad over.
Fakta om modellen:
Mønster: Cumulus af Annette Danielsen. Garnvalget gjorde, at jeg har strikket efter str. L.
Garnet er sort Tyk uld fra Geilsk. Købt til kuppris - 10 kr. pr nøgle og der er brugt 480 g. Knapperne (7 stk) fik jeg også til en fordelagtig pris, så i alt har modellen kostet under 200 kr. Det' da ok.
Strikket på pinde 6,5 mm (KP Harmony, som det meste efterhånden).
Hot / not: Som antydet, ret hot. Jeg har bemærket at ulden er lidt blød, så albuerne kan komme til at hænge lidt. Måske skal der ruskind på albuerne, som modellen sagtens kan bære. Jeg er godt tilfreds med det sorte garn med brune og hvide nister, det giver et herligt rustikt look til modellen, lidt britisk tweed. Konstruktionen med det tværstrikkede bærestykke er fed, og kraven er så høj, at den kommer tilstrækkeligt op i nakken.
Nu vil jeg fluks gå videre med mere Geilsk - Bagtankerne er fundet frem fra lageret.

Juletræer 2010

Det går fremad med det broderede juletræ, sidste weekend

og denne weekend. Der er sket noget, men ikke sket meget, uanset at jeg har vendt billedet for at kamuflere det manglende fremskridt. 

Heldigt, at Ulla har sat en fornuftig deadline på den fælles broderiøvelse, så vi alle kan være med. Broderiet har ligget lidt stille i den netop afsluttede uge på grund af meget arbejde. Det har også sat sig på andre måder, vasketøjskurven gav mindelser om Himalaya fredag. Takket være weekendens tørvejr er niveauet sunket lidt, nu venter jeg bare på at det bliver tørt ude på tørrestativerne.
Dette års juletræ har vi fået i gave, et vældig fint lille træ med julefarver - rød, grøn og guld.

London i mørke

Kombinationen af at det er december og at anledningen til rejsen er et kursus i embeds medfør betød at jeg har oplevet London i mørke et par dage tidligere på ugen. At rejsen er i embeds medfør betyder at tiden til at kigge butikker har været begrænset, men et par enkelte butikstjek er det dog blevet til.

Godt pakket ind, efter skrækhistorier om sne og kaos i Londonområdet ankom jeg søndag eftermiddag, til let solskin og ikke et gram sne inde i byen. Retfærdigvis skal siges at der var en del sne ude på landet.

I anledning af at opholdet denne gang skulle være lidt længere har jeg investeret i et Oyster Card - det virker, så kom nu i gang, Rejsekort. En sand fornøjelse bare at klaske plastickortet på læseren og gå gennem slusen til undergrunden.
Det første stop på turen rundt var Loop, i et superhyggeligt område med en del små hyggelige butikker. For at nå det, var jeg nødt til at tage derhen direkte fra lufthavnen, med min kuffet på slæb. Loop er ikke bygget til den slags (2 etager og ting overalt), så kufferten blev hurtigt parkeret ved disken.
Området er noget mere i menneskestørrelse end Oxford Street og Loop er nærmest foret med garn, med en række spændende mærker, så jeg fik chancen for at mærke på Koigu, Shibui med videre. De fører endda Wollmeise. Med et pænt tillæg på prisen i forhold til at købe det direkte hos Wollmeise, skal dog tilføjes.
Så jeg afstod fra at investere i garn, og nøjedes med et par 2,25 mm bambusstrømpepinde. Desværre 20 cm lange, hvad jeg ikke lige var opmærksom på i farten. Alligevel, de fik straks god anvendelse, da jeg havde fået et mix af 2,75 og 2,5 pinde med hjemmefra, som begge er lidt for tykke til det håndfarvede Arwetta strømpegarn.

Dagen efter var jeg forbi All the Fun of the Fair. Knapt så stort udvalg som Loop, og ganske slet ikke i sammenligning med Liberty, som er et sandt Rowan-slaraffenland. Mit shoppemojo var ikke så stort, så jeg nøjedes med et enkelt kort til lageret hos All the Fun. Meget passende for årstiden. 

Den sjoveste gadepynt var i Carnaby Street (hvor ellers), hvor julemanden er blevet til astronaut.

Tirsdag aften var jeg hjemme igen efter en opgradering på hvad programledelse er for en størrelse.

Til hende, der har alt

Der er altid rum for et glas champagne, og her er en handy lille sag.
Fundet under eftersøgning af moderne galocher - fra dette norske firma. Vejret i øjeblikket er jo en sand sko-dræber.

De sjældne mænd i strikkeverdenen

Der er få mænd i strikkeverdenen, og mon ikke det er de mest ihærdige der hænger ved, resten af mandeverdenen mindes deres strikkede halstørklæde i 5. klasse og er derefter gået over til andre hobbies.

To af de ihærdige er Brooklyn Tweed og Kaffe Fasset, som har besøgt DK og sat sit præg på strikkeblogverden den seneste uge. I den anledning var jeg i gemmerne for at finde min rest af Rowan Colourscape Chunky frem (farvelagt af KF), og matchede det med Brooklyn Tweeds Quincy hue. Glimrende match.

Huen er tætsiddende, og jeg ville overveje at lægge et multipla af 6 riller ind for at give en lidt støre omkreds, hvis jeg strikker den igen. Faconen er en lille genistreg, som på samme tid bliver en interessant form, giver mulighed for ekstra varme på panden, når den årlige vinterforkølelse melder sig, og har en smuk finish på grund af den afrundede kant (i-cord). Jeg ser også gode muligheder som lagerbasker, hvor tre-fire tråde tynd shetland kan mikses til et flot farvemiks.

Fakta:
Mønster: Quincy fra Brooklyn Tweed. Fed ide – et bredt pandebånd, drejet en halv omgang, så der opstår et kryds. Derefter samles masker op til toppen af huen – voila. Nemt at skalere, i enheder af 6 glatriller i pandebåndet.
Garn: 70 g Rowan Colourscape i blå/grøn/turkis/lilla. 112 meter ind på måleren.
Pinde: KP Harmony 6½ og 6. Her kunne jeg godt have brugt strømpepinde, det var en u’fordring med kun 6 masker til sidst.
Hot/not: Retstrik klæder dette garn helt fantastisk, og den fine kant giver en god effekt. Huen har en sjov asymmetrisk facon, som er logisk i brug, samtidig med at der er mulighed for at have dobbelt lag som ekstra varme. Det gør huen lunere end den gennemsnitlige strikkede hue. Hot - helt bogstaveligt.

Farvefornøjelse

Selv voksne kan komme til at opføre sig som de rene groupier. Fredag drog Fru Kvist og jeg til Silkeborg, hun med en strikkebog af Fasset gemt i sin taske, jeg iført håndstrik, af garn, farvelagt af Kaffe Fasset. 

På Silkeborg Museum var det et glædeligt møde med den originale inspiration til en quilt, jeg engang har lavet til min bror og svigerinde i bryllupsgave. Det er også Fasset - ikke altid dramatisk, men hele tiden leg med farver. I virkeligheden enkle former, beriget med kreativ omgang med nuancer, og ikke mindst mønstrene i stoffet.
I foredraget så vi et nummer, langt ud over min 'scandinavian minimalism' hvor der var indrettet et soveværelse med mange slags blomstermønstret tapet, skåret ud i små firkanter og sat op i et diagonalmønster, men hvor fedt, at nogen kan få ideen og gennemføre den.
Ligesom jeg næppe vil gennemføre denne lænestol, men elsker at den er lavet, og nu har et godt øje til Fassets broderier.
Den første og største grund til at tage til Silkeborg var at se og høre ophavsmanden til stakken af halvbrugte nøgler i mit garnlager, hvor jeg i en længere periode samlede grønne og blå nuancer. Trøjen er næsten 20 år gammel, jeg har den stadig og hvis jeg havde et testamente, ville der stå at Fru Kvist er arving. Det er i virkligheden 'hendes' farver.
Eftermiddagen blev en god genopfriskning af farveglæde, og en lære i at holde fokus på processen og udtrykket. Fokus på forsiden, ikke bagsiden, hvor Fasset blankt tilstod at strikke enderne ind og være fuldstændig ligeglad med strittende ender mv.
Vi fik et lille blik ind i skabelsesprocessen, med stoffer og farver sat op på nogle store boards, hvor de flyttes rundt indtil balance, spil og livet er der. Samtidig, stakkevis af fotos, af strik, quilts, broderier og de mange forskellige inspirationskilder, fra tyrkiske stengulve og kakler (der er for få kakler i verden ifgl. KF).

Verden i udvalgte tal

Udvalgte tal om verden - fascinerende eller deprimerende efter dit eget valg.
Tænk, hvis der også var et tal for gode ideer og opfindelser?

Der strikkes ærmer

Cumulus har fået to ærmer, genialt at de er strikket ovenfra og ned, når jeg nu er i tvivl om ærmerne skal være lidt længere. Kraven vokser frem, og da synålen var fremme, idet mønsteret kræver en mindre indsats med synålen for at kunne starte på kraven, skyndte jeg mig at gribe øjeblikket, og hæfte ender. Wee, så mangler jeg kun at strikke kraven færdig og at finde de rette knapper.
Modellen bliver fin, og pga. udskiftningen af garn bliver den en ret kropsnær trøje, hvad jeg er godt tilfreds med. Udtrykket og stofligheden er noget anderledes end originalen, så vidt jeg kan dømme fra fotoene i bogen, der er ikke meget 'halo' (hvad hedder det på dansk) over den tykke uld, i forhold til en blanding med Isagers alpaca 1. Den tykuldede version tro jeg kommer til at se godt ud, ovenpå en tynd, langærmet t-shirt, og den er måske en tand mindre 'den trykke og varme vintertrøje' end originalen.

Samtidig vokser ærmerne til den grønne udgave af Frost, til Kæresten. Han har endnu længere arme end jeg.
Til sammen giver det mindst to meter ærmer, og så venter ellers en stor bul til Frost. Det bliver fremragende tilskuerstrik - mens jeg venter på at det bliver min tur til at få konsollen til wii sport.

Husstanden er blevet 'udvidet' med en udendørskanin, der er en lille brun langøre, der vist er blevet dumpet på den nærliggende parkeringsplads. Ufint, lige op til vinter, frost og jagtsæson. Ninka får lidt æbler og gulerødder hos os, og skal såmænd være velkommen til at bo under terassen.

Broderifakta

En hurtig faktaboks - og et link til en historie, hvor der er virkelige brodeuser i aktion. Det er imponerende, hvad de har lavet.

Mit beskedne bidrag ud i broderiet er et juletræ fra Håndarbejdets Fremme, design Edith Hansen, materialerne er hørlærred og blomstergarn (og lidt guldtråd). Det skrider fremad, når altså jeg får sat mig ved det rette lys. Det er nødvendigt, for jeg synes lærredet er med ret tynde tråde. Måske skulle jeg få en aftale med en øjenlæge, hmmf.

Gråsorte cumulusskyer

Det går hurtigt på de tykke pinde, og den tykke Geilske uld (nu udgået) giver en herlig struktur. Kroppen er færdig, og jeg er ganske fornøjet med modellen, som er konstrueret på en anderledes og morsom måde. Der er den øverste række snoninger, der starter trøjen og er strikket på tværs, og derefter forkortede rækker til at give facon til hals og nakke. Interessant måde at formgive en trøje på, som jeg glæder mig til at se færdig.

Garnet er mørkere end billedet viser, næsten sort, med brune og hvide nister. Desværre udgået, for det er dejligt at strikke i. Jeg var en af de heldige, der gjorde et kup ved slutudsalget, så trøjen kommer til at koste ca. 200 kr i garn. Det er da et scoop, som min vinmand ville kalde det.

Her ses strukturen lidt bedre. Der er behov for en vask, for at alle mønsterets detaljer falder helt på plads, i en jævn struktur. Pind 6,5 giver en ret luftig strik, og der er kun brugt knap 300 g til kroppen, så det bliver en relativt let trøje i forhold til det rustikke udseende.

Næste skridt er at få samlet masker op til ærmer. Det bliver strikket med magic loop, da jeg ikke har haft det store behov for at investere i strømpepinde str. 6,5, og på nær disse ærmer heller ikke kan forestille mig, at jeg får behov for dem. Gigantstrømper, tænker jeg.